Til Gunderslevholm, var alt 1350 Ridder og tilskødede da Skovkloster en Gaard i Holløse, var 1370 Høvedsmand paa Holbæk og deltog da i Stralsund i Forhandlingerne med Hansestæderne, var 1380 Arving efter Hr. Jakob Nielsen (Saltensee) til Magleby, pantsatte 1388 sin Hovedgaard i Tjæreby (Klakkebjerg H.), solgte 1391 Hørningsholm til Dronningen, levede i Marts 1391, men var død i Dec. s. A. Hr. Bent Biug, var 1387 Kong Olufs Hofmester og nærværende ved hans Død paa Falsterbo.
Til Hørningsholm (Lynge-Kronborg H.), som hun 1391 solgte til Dronning Margrethe, gav sig 1391 ind i St. Clare Kloster i Roskilde, solgte 1411 to gårde i Tjæreby til Peder Nielsen (Present) og levede endnu 3. maj 1421.
Til Hørningsholm (Hørsholm, Lynge-Kronborg H.), blev 1343 af Kongen indsat til Værge og Beskytter for Esrom Kloster, skrives 1344 til Linde (Nørhald II.) og nævnes da ved Forliget i Sønderborg mellem Kong Valdemar og de holstenske Grever, oplod 1346 til Niels Knudsen til Svanholm halve sin Mindelod i Sjælland, og andetsteds, Hørningsholm m. m. efter sin afdøde Hustru Cathrine Timmesdatter, dels i Medgift med sin Datter Cecilie, dels for skyldig Gjæld, udstedte 1347 sammen med Fru Arine Hr. Peder Vendelbos Efterleverske og hendes Søn Peder Vendelbo en Forpligt om Skiftet efter Hr. Peder Vendelbo, var 1353 i holstensk Fangenskab, men skulde løslades ifølge det ved Vinningaa sluttede Forlig, pantsatte 1355 Linde Gaard til Johannes Svendsen, oplod 1356 Kong Valdemar al sin Ret, som han, hans Hustru eller Børn havde i det Gods, afg. Jakob Nielsen fik af Fru Elena af Havnelev, beseglede 1359 til Vitterlighed med Hr. Niels Knudsen og 1360 Kalundborg-Recessen.
Angives i DAA 1914 at være g. 2. m. "N.N. Pedersdatter Vendelboe", hvilket er urigtigt, jfr. A. Bøgh.
Cathrine Timmesdatter Abildgaard
Til Søholm (Stevns H.) og Hørningsholm. Er ikke nævnt i DAA 1929, men må vel være datter af den ældste Timme hvis det skal stemme med anslåede leveår.
Til Margaard (Skovby H.) var 1307—08 den danske konges befalingsmand i Rostock land, drog 1307 på egen hånd fra Sverige, hvorhen han havde fulgt kongen, toges til nåde igen; beseglede 1318 forliget i Kalmar mellem hertug Christopher, ærkebisp Esger og de svenske hertuginder.
DAA 1914 s 388
Til Hejreholm (Färs H.?) og Vittskövle, nævnes 1355, var 1363 ridder, beseglede 1376 den skånske adels fuldmagt til kong Olufs hylding og kongens håndfæstninger 1376-77, levede endnu 1381, skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af dronning Margrethe og forlenet med Helsingborg slot; efter nogle havde dronningen selv anstiftet drabet, efter andre lod hun morderen henrette; måske skete drabet 1382 ved Tustrupsøs indtagelse. NB. ægteskaberne angives i 1893 med Margrethe som 1. hustru, men i.flg. rettelsen i 1942 må hun have været hustru nr. 2, hvilket medfører at Holger Holgersdatter må være af andet ægteskab, da hun er født efter faderens død. NB. Forbindelsen til resten af slægten Krognos er ukendt. Jævnfør rettelsen i DAA 2006-08:777, hvor det bevises at den "Gregers", som hidtil har været regnet som fader til Holger Gregersen, var af slægten Hak. - Et gæt kunne være at han er søn af ovenfor anførte Gregers Holgersen Krognos, som "1313 var en af Peder Porses forlovere", hvilket dog ikke kan dokumenteres: "Der er blot tale om et forslag – én Gregers på Krognos-tavlen, som kunne være … Men man kan næppe være sikker på, at den har alle Gregerser med fra starten af 1300-tallet". (lektor dr.phil. Anders Bøgh).
Af rig adelsslægt i Skåne. Rådede jyderne til at vælge Oluf som konge, og nævnes i dennes håndfæstning og i den store reces der udgik i 1377 fra Danehoffet i Nyborg. 1381 blandt hovedmændene i forsøget på at afslutte særfred mellem Skåne og kong Albrecht i Sverige. Året efter blev han ifølge traditionen snigmyrdet af Henrik Sankepil, som tidligere havde tjent ham, men nu var blevet adlet af Dronning Margrethe. Hun skal have planlagt mordet, fordi han var blevet for mesøgt din hjemmeside og deriblandt; hvor du skriver, at Holger Gregersen Krognos, i ægteskabet med Karen Eriksdatter Saltensee var far til Else Holgersdatter (Krognos); samt at hans far Gregers Pedersen Krognos var søn af Peder Stigsøn Krognos og Regitze Christoffersdatter.
Her er der indsneget sig en fejl. Det er rigtigt, at i Danmarks Adels Aarbog 1893 (s.272) står, at Gregers Pedersen (Krognos) var søn af Peder Stigsen (Krognos) og Regitze Christoffersdatter (Løvenbalk). Problemet er bare, at i DAA 1906 (s.492) rettes denne oplysning og man skriver, at Gregers Pedersen (Krognos) var farbror til Peder Stigsen (Krognos) i stedet, og dermed bortfalder afstamningen til kong Christoffer ad den vej. Rent tidsmæssigt hænger det også meget bedre sammen, for Gregers Pedersen (Krognos)'s søn nævnes første gang i 1355 og næsten samme tidspunkt nævnes hans tidligere far (Peder Stigsen) også, nemlig i 1354 - de passer meget bedre sammen som fætre.
Det andet problem er, at I anfører Holger Gregersen (Krognos)'s datter - Else Holgersdatter (Krognos) (1379-1470) - som en datter af hans hustru Karen Eriksdatter Saltensee. Sådan står der også i DAA.1893, s.273; hvor Karen anføres som 2.hustru; men S.O.Brenner ("Nachkommen Gorms des Alten", s.281) skriver, at Holger var gift (1.) med Karen og gift (2.) med Margrethe Åkesdatter (Steeg).Dette hænger sammen med, at sidstnævnte i 1401 nævnes som enke efter sin 2.mand, og det kan ikke lade sig gøre, hvis hun var Holgers 1.hustru. I 1401 pantsatte hun nemlig al sin arv efter sin datter Margrethe Holgersdatter (Krognos) til Axel Brahe. Desuden så ved vi, at Holger sidst nævnes i 1381 og formentlig er død o.1382, hvilket passer fint med, at den 2.datter (Holger Holgersdatter (Krognos)) i Holger's 2.ægteskab er født efter hans død og gift senest o.1405/1415 med Axel Brahe, fordi hendes søn Peder er født senest o.1410/1415. Denne tidsrække passer fint med det faktum, at den ældre søster Else er født 1379 og dermed kun et par år ældre end søsteren Holger, som blev født efter faderens død. Else er dermed ikke en datter af Karen, men af Margrethe.
Konklusionen er altså, at der er indsneget sig to fejl, som rigtig mange har begået, fordi de ikke læser HELE Danmarks Adels Aarbog, d.v.s. også rettelserne, og på internettet spreder fejlen sig med lynets hast, så jeg håber, at du vil være med til at stoppe misforståelsen.
Med venlig hilsen
Henrik P. Jensen
I Ørum (Fjends H.), nævnes i Anders Jepsen (Grubbe) af Særslevs Sjælegavebrev til Helligaandshuset i Aalborg 1460.
Var død 1400, da hans enke fru Osæ tilskødede Dronning Margrethe al sin arv efter hr. Johan Moltke af Torbernfeld.
Til Gisselfeld, nævnes 1370 og 1388, beseglede 1395 forliget i Lindholm.
Gav 1426 med hr. Jens Grims samtykke gods til Sorø Kloster, hvor hun vistnok er begravet, levede 1432 men var død 11. februar 1440.
Ridder 1351, siges i Slægtebøgerne at have været Halvbroder til Hr. Tue Galen.
Solgte som Enke 1370 med sine tre Sønner alt det af Ebbe Galt pantsatte Gods til Torkild Nielsen Bing.
Ridder 1351, siges i Slægtebøgerne at have været Halvbroder til Hr. Tue Galen.