Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Erik Krummedige

Svenske slægtstavler VIIIa DAA 1900 s 226+235

Til Rundtoft, købte 1392 af Henrik Split sin søster Elsebes part i Løgismose, nævnes 1397 i vidnet på Urnehoved ting om, at hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til hertug Gert, var senere formynder for denne hertugs børn, ridder, 1406 drost i Sønderjylland, lensmand på Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie og s.å. dansk rigsråd, 1418 sendebud til Slesvig til underhandlinger med hansestæderne, 1419 og 1432 lensmand på Aalholm, 1423 sendebud til Flensborg, 1424 hofmester, 1425 sendebud til Lübeck, mistede 1431 Rundtoft, som holstenerne jævnede med jorden, var 1435 med kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til møde i Kalmar. Gift 1. gang med Beate von Thienen, hvis fader, drosten hr. Johan von Thienen 1397 overdrog dem meget gods.
Gift 1. gang med Karen Hakonsdatter Frille, der 14. nov. 1439 med sin broder Johan Frille lånte penge af borgermester Henrik Rapesulver i Lübeck.


Claus Rønnow

Til Hvidkilde (Sunds H.), beseglede 1435 Fredslutningen i Vordingborg, og 1439 Opsigelsen til Kong Erik af Pommern, s. A. Rigsraad, var 1440 endnu kun Væbner, men 1442 Ridder, 1442-58 Lensmand paa Nyborg, 1445 Skænk ved Kong Christoffers Bryllup, 1449 Rigsmarsk, deltog 1452 i Krigen og 1453 i Vaabenstilstands-forhandlingerne med Sverige, tog ogsaa i de følgende Aar Del i disse Forhandlinger, 1452 Høvedsmand paa Laholm og siges før 1459 at have været "Kammerpræsident", deltog 1458, 1459 og 1462 i Forhandlinger med Polen i Danzig og Lübeck, var 1464 Høvedsmand paa Stockholm, som han maatte overgive til Karl Knutsson, deltog 1466 i Forhandlinger med de Svenske i Jønkøping og Nykøping, blev s. A. af Kongen fritaget for al Tjeneste og Udbud i egen Person, belejrede 1467 forgæves Stockholm, blev 1471 fangen i Slaget paa Brunkebjerg, slap løs i Jan. 1472, ledsagede 1474 Kong Christiern I. paa Rejsen til Rom, hvor Hr. Claus opnaaede forskellige pavelige Begunstigelser for sig og sin Søn, og var 1478 i Warnemünde at modtage Prinsesse Christine af Sachsen, deltog 1483 i Forhandlinger med det norske og svenske Rigsraad, Lensmand paa Vordingborg, havde længe Salling og Sunds Herreder i Pant og flere mindre fynske Pantelen, død 1486, begr. i St. Hans Kloster i Odense.


Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak

Til Torbenfeld (Tusse H.), som han dog først ved sit giftermål synes at være bleven eneejer af, idet hans frues mormoder Grete Pedersdatter (Eberstein), enke efter hr. Johan Moltke til Torbenfeld, 1405 gav ham sin datterdatter til ægte og 500 mark i medgift , hvorfor hun pantsatte dem Torbenfeld uafløst deres livstid; 1396 var han formodentlig endnu umyndig, men 1401 alt ridder og beseglede da kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes gaver til kirker og klostre, nævnes ikke efter 1405 og er derfor vistnok død tidlig. Hr. Albrecht Engelbrechtsen levede endnu 1410, da han og hans frue, såvel som Herman von Oertzen med frue, betænkes i ærkebiskop Jakob Gertsen (Ulfstand)'s testamente (Sv. Dipl. II. 289); det kan altså ikke være ved giftermål med hr. Albrechts enke, at Herman en tid lang besad Torbernfeld.


Claus Grubendal

Nævnes 1386 og atter 1394 som Vitterlighedsvidne, 1400 Ridder, solgte s. A. med sin Hustrus Moder Fru Grete Hr. Johan Moltkes Efterleverske og andre Medarvinger Hovedgaarden Høøt m. m. Gods i Laaland til Dronning Margrethe; var 1403 Rigsraad, 1407 Høvedsmand paa Bahus, 1410 paa Kalundborg, har 1414 med to andre Adelsmænd udstedt Vidisser af talrige i Rigens Brevkammer paa Kalundborg beroende Breve, levede end 4 Sept. 1417, da han besegler til Vitterlighed med Fikke Grubendal.


Cecilie Jensdatter Grubbe

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side169


Esbern Rage Grubbe

Er vel opkaldt efter den Esbern Rage, som 1294 var i Hertug Christoffers Følge, da Ærkebisp Jens Grand blev fangen, nævnes sammen med Broderen Mogens 1347, synes at være død kort efter; hans Aartid holdtes i Skovkloster den 24 April.


Benedicte Esbernsdatter Grubbe

Nævnes sammen med sin Fader og Farbroder Bent i Skovklosters Calendarium.


Bent Biug Grubbe

Til Gunderslevholm, var alt 1350 Ridder og tilskødede da Skovkloster en Gaard i Holløse, var 1370 Høvedsmand paa Holbæk og deltog da i Stralsund i Forhandlingerne med Hansestæderne, var 1380 Arving efter Hr. Jakob Nielsen (Saltensee) til Magleby, pantsatte 1388 sin Hovedgaard i Tjæreby (Klakkebjerg H.), solgte 1391 Hørningsholm til Dronningen, levede i Marts 1391, men var død i Dec. s. A. Hr. Bent Biug, var 1387 Kong Olufs Hofmester og nærværende ved hans Død paa Falsterbo.


Eline Nielsdatter Saltensee

Til Hørningsholm (Lynge-Kronborg H.), som hun 1391 solgte til Dronning Margrethe, gav sig 1391 ind i St. Clare Kloster i Roskilde, solgte 1411 to gårde i Tjæreby til Peder Nielsen (Present) og levede endnu 3. maj 1421.


Niels Eriksen Saltensee

Til Hørningsholm (Hørsholm, Lynge-Kronborg H.), blev 1343 af Kongen indsat til Værge og Beskytter for Esrom Kloster, skrives 1344 til Linde (Nørhald II.) og nævnes da ved Forliget i Sønderborg mellem Kong Valdemar og de holstenske Grever, oplod 1346 til Niels Knudsen til Svanholm halve sin Mindelod i Sjælland, og andetsteds, Hørningsholm m. m. efter sin afdøde Hustru Cathrine Timmesdatter, dels i Medgift med sin Datter Cecilie, dels for skyldig Gjæld, udstedte 1347 sammen med Fru Arine Hr. Peder Vendelbos Efterleverske og hendes Søn Peder Vendelbo en Forpligt om Skiftet efter Hr. Peder Vendelbo, var 1353 i holstensk Fangenskab, men skulde løslades ifølge det ved Vinningaa sluttede Forlig, pantsatte 1355 Linde Gaard til Johannes Svendsen, oplod 1356 Kong Valdemar al sin Ret, som han, hans Hustru eller Børn havde i det Gods, afg. Jakob Nielsen fik af Fru Elena af Havnelev, beseglede 1359 til Vitterlighed med Hr. Niels Knudsen og 1360 Kalundborg-Recessen. Angives i DAA 1914 at være g. 2. m. "N.N. Pedersdatter Vendelboe", hvilket er urigtigt, jfr. A. Bøgh.


Cathrine Timmesdatter Abildgaard

Til Søholm (Stevns H.) og Hørningsholm. Er ikke nævnt i DAA 1929, men må vel være datter af den ældste Timme hvis det skal stemme med anslåede leveår.


Timme Lauridsen Abildgaard

Til Margaard (Skovby H.) var 1307—08 den danske konges befalingsmand i Rostock land, drog 1307 på egen hånd fra Sverige, hvorhen han havde fulgt kongen, toges til nåde igen; beseglede 1318 forliget i Kalmar mellem hertug Christopher, ærkebisp Esger og de svenske hertuginder.


Erik Nielsen Saltensee

DAA 1914 s 388