Tilknyttet Galle & Jessen.
Ivrig rytterske, der deltog i konkurrencer i såvel Danmark som i udlandet. Tilknyttet Sportsrideskolen på Maltegårdesvej i Gentofte, hvor faderen var storsponsor.
Fra Kraks Blå Bog:
OTZEN Chas. fabrikant; f. 22/9 1876 i Kbhvn.; søn af fabrikant P Otzen (død 1914) og hustru Cecilia f. Kirchhoff (død 1888).
Oplært i faderens forretning, firma P Otzen & Thorstensson; maskinkonstruk-tør 1897; videre uddannelse i Tyskland, Schweiz og Frankrig 1898-1900 og i USA 1903-10; grundlagde firmaet Chas. Otzen 1910, omdannet til aktieselskab 1931, direktør for og formand i bestyrelsen for dette selskab.
Formand i A/S Sportsrideskolen på Maltegårdsvej; medl. af bestyrelsen for A/S Kbhvns Lampe- og Lysekronefabrik og for A/S Hovedstadens Kulimport; formand i bestyrelsen for A/S Skruefabrikken Okono. Adresse: Strandøre 15, Kbhvn. 0. Sommeradresse: Strandv. 132, Skodsborg.
Charles Otzen købte grunden Maltegårdvej 20 i Gentofte af A.P. Møller og byggede i 1932 Sportsrideskolen, der var Nordens mest moderne rideetablissement med plads til 82 heste i spiltov - senere udvidet til 130 heste. Galophestene fik den midterste staldgang og stod i bokse.Sportsrideklubben, som hidtil havde afholdt stævner rundt om i københavnsområdet, indgik i 1933 en aftale med Charles Otzen om at holde stævner hos ham i Sportsrideskolen. Sportsrideklubben var vært for så mange stævner på Sportsrideskolen, at det var - og stadig er - en udbredt misforståelse, at Sportsrideskolen og Sportsrideklubben var samme klub.
Forvirringen blev ikke mindre, da Gentofte Kommune forlangte, at der skulle være en klub på stedet, hvis de skulle give støtte. Gentofte Rideklub blev stiftet i 1976 og stod nu for stævner, i starten sammen med Sportsrideklubben, der afholdt vintertræningsstævner.
Fra 1986 blev Gentofte Rideklub herre i eget hus og driver stadig stedet, som de har forpagtet af den selvejende institution Sportsrideskolen under Chas Otzenfonden, som Charles Otzen stiftede med følgende formål:Af fondens årlige indtægter efter fradrag af administrations- og driftsomkostninger skal først afholdes udgifter til vedligeholdelse af fabrikant Chas. Otzen's gravsted i Holmens Kirke. Af den herefter resterende indtægt skal mindst 20% henlægges til grundkapitalen, og fondsbestyrelsen skal efter sit skøn være berettiget til at henlægge yderligere beløb, efter omstændighederne hele årets indtægt, til grundkapitalen. Resten af indtægterne kan bestyrelsen efter sit skøn anvende til fremme af almennyttige formål efter følgende retningslinier: a) Til støtte af børns tarv og unge menneskers uddannelse, herunder til foretagelse af studierejser her i landet eller i udlandet. b) Til støtte af unge menneskers etablering af selvstændig virksomhed. c) Til støtte af foreninger, sammenslutninger og institutioner, der virker til fremme af samfundsmæssige formål, herunder sport, fritidsinteresser og lignende. Specielt fremhæves støtte til ridesporten og dens udvikling, navnlig i København og omegn. Endvidere kan efter omstændighederne ydes støtte til vedligeholdelse og fornyelse af Den Selvejende Institution Sportsrideskolens bygninger og udendørs anlæg, beliggende Maltegårdsvej 20A, Gentofte. d) Til støtte af personer, der på grund af sygdom, alder eller anden årsag har behov for hjælp. e) Til ydelse af hædersgaver til personer, som efter bestyrelsens opfattelse har ydet en for samfundet og menneskeheden særlig værdifuld og uegennyttig indsats.
Ult. 2005 var egenkapitalen DKK 102 million.
Meget ridesportinteresseret og blev bl.a. Dansk Champion for damer i 1939.
Resturatør.
Kendt som I.P. Müller.
Han var hygiejniker, idrætspioner, forfatter, cand.phil., ridder af Dannebrog og løjtnant ved ingeniørkorpset. Han blev en kendt gymnastikpædagog, hvis motto var: ”Vand, sol og motion” og skrev bl.a. bogen ”Mit System”, der blev oversat til 24 forskellige sprog. En statue, hvor han gør gymnastik kun iført et håndklæde, er opstillet foran Københavns Roklub og i Nykøbing Falster.
J.P. Muller, Jørgen Peter Muller (Müller), 7.10.1866-17.11.1938, hygiejniker, idrætspioner, forfatter. J.P. Muller blev student 1884 fra Nykøbing F., cand.phil. næste år, var løjtnant ved ingeniørkorpset 1888-89, dernæst i Argentina hvor han virkede som jernbaneingeniør. Hjemkommen til Danmark blev han 1891 ansat i Recks opvarmningskompagni hvor han forblev til 1901. Han påbegyndte i denne periode teologisk studium og tog 1894 hebraicum og patristicum. 1901-05 var han inspektør ved Vejlefjord sanatorium. Efter den tid virkede han udelukkende som agitator for legemsrøgt og var under denne virksomhed for en stor del bosat i udlandet: i Zurich 1910-11, i St. Moritz 1911-12, i London 1912-24. Allerede som barn blev hans interesse for idrætten vakt idet hans far arrangerede kaplob for ham og hans brødre i præstegårdshaven ligesom han i det hele søgte at interessere sønnerne for idræt. J.P. Muller. blev en ivrig udøver af så at sige alle dengang kendte idrætsgrene.
Som medlem af Københavns roklub var J.P. Muller med til at indføre atletik i Danmark og blev en af tidens ypperste i kast, kapgang og løb. Ved det første internationale atletikstævne i Danmark, 9.6.1893 på Rosenborg eksercerplads, vandt han en eng.mile gang i 7.48 min., og spydkast på 28,70 m. 1898 ved verdensudstillingen i København vandt han hammerkast på 31,55 m og femkamp. Begejstrede landsmænd hyldede ham med laurbærkrans. J.P. Muller satte danske rekorder i 700 m løb (1.49,8), en halv mile løb (2.09,0), fem danske mil gang (3.28,02,0), diskoskast sml. 55,50 m hammerkast 31,55 m og vægtkast (25,4 kg) 5,95 m. Idrætsligt og resultatmæssigt nåede han længst i roning hvor Københavns roklubs "Müllerhold" beherskede alle stævner i Skandinavien og bl.a. vandt datidens fornemste trofæ, Øresundspokalen, seks gange. På holdet roede fem brødre, Christoffer, Poul, Georg og Benjamin samt J.P. Muller selv – som regel dog kun tre samtidig, mens to-åren skiftede mellem forskellige af klubbens medlemmer. J.P. Muller var med sit temperament og altid fremragende træningstilstand holdets dynamiske leder og inspirator. "Muller-holdet" var selvskevet som Dansk forening for rosports repræsentant i alle store udenlandske stævner og hentede fra stævner i Europa nye bådtyper til dansk roning, således fra Bruxelles toer med styrmand.
J.P. Muller var samtidig en fremtrædende agitator i belærende og oplysende artikler om nye eller lidet kendte idrætsgrene. Han var medarbejder ved dagbladet København 1893-1901 og medudgiver af Aarbog for Legemsidræt 1898 og 1905. Verdensberømmelse vandt han med sin bog Mit System, 1904. Her samlede han sine erfaringer, sine træningsmetoder og den levemåde, der førte til de bedste resultater, omkring en række selvkonstruerede hjemmegymnastiske, enkle øvelser, hvori han afgørende brød med den da enerådende påvirkning fra svensk mandsgymnastik. Mit System blev en enestående succes, oversat til 25 sprog, trykt i over halvanden mio. eksemplarer. Udover de gymnastiske øvelser går bogen stærkt ind for hygiejnisk livsførelse, frisk luft i opholdsstue og soveværelse, bade- og frotteringsøvelser. Rationel hudpleje og hærdning gennem kolde afvaskninger blev næsten rituelle krav for systemets dyrkere. Ud over Mit System skrev han bøger og afhandlinger som Vink om Sundhedsrøgt og Idræt, 1907, Kønsmoral og Livstykke, 1908, My breathing system, 1914, My army and navy system of free standing exercises, 1915 og Hvadfejler vor Ungdoms fysiske Opdragelse? 1927. Ingen af disse bøger nåede tilnærmelsesvis samme udbredelse som Mit System.
J.P. Muller holdt over hele Europa ca. 1400 foredrag, oftest ledsaget af demonstrationer af systemet. En meget væsentlig del af hans virksomhed faldt i England hvor han 1912 oprettede og ledede sit Muller-institut i Dover Street i London. 1924 overtog hans søn, Ib, instituttet. I en årrække var M. eksaminator ved det af læger grundede og ledede Institute of hygiene og fik prinsen af Wales som protektor for sine bøger.
J.P. Muller var æresmedlem af adskillige foreninger og selskaber i Skandinavien, England, Skotland, Tyskland, Italien og Rusland.
Kaptajn og gymnastiklærer.
Blev født i Vrå 1693, student fra Hjørring 1711, cand.theol. 1716, personel kappelan i Ejds Præstegård (Nordfjord) 1719, i Viborg Nørresogn 1732 og i Finnås 1744.