Han har været direktør i Fair Forsikring, Callcentret Excellent Danmark og Saxo Bank.
Lærte handel hos Georg Brüxner, der i Erlangen havde en stor en gros handel med byens Fabrikata, vist navnligt strømper og handsker.
I året 1800 fik Johan Georg Galster ansættelse i det store handelshus Bulton, Walkers & Collins i Birmingham, og i 1802 blev han for samme firma rejsende på fastlandet og her bl.a. i Danmark. - Vist nok som følge af Napoleonskrigene og "fastlandsspærringen" slog han sig i 1807 ned i Danmark vist nok i København. - April 1808 kom han til Ålborg, hvor han oprettede væveri og strømpefabrik og senere hattefabrik, handskefabrik, købmandsgård m.m. - Efter Statsbankerotten måtte han en tid udstede egne pengesedler.
Fik 1806 broderen, strømpevæveren Johann Michael Galster til Ålborg og anlagde her en strømpefabrik, som denne ledede. - Strømpefabriken havde sit eget spinderi og brugte jysk eller eiderstädtsk uld eller en blanding af begge dele, og den var jo stadig at faa. Ulden udleveredes til spindersker, der tog den med hjem - vi er her pan husindustriens stadium. Strømpefabrikken tilvirkede og undertøj. - 1809 var der 124 Spindersker og 15 Svende tilknyttet strømpefabrikken.
1809 oprettede han et lærredsvæveri og et fellberederi (garveri). 1810 oprettede han en hattefabrik. 1811 oprettede han en handskefabrik. Det havde ved handskeproduktionen været skik, at svendene både tilskar og syede handskerne, men Galster hidkaldte fra udlandet en dygtig skrædder, som oplærte de lokale kvinder til at sy handskerne.
I 1813 havde handkefabriken 126 beskæftigede, mens lærredsvæveriet, hattefabriken og fellberederiet kun beskæftigede 17 ialt.
Han fik 15. juli 1814 Privilegium på at drive Bondehandel (købmandsvirksomhed) i Nørre Sundby og han forblev resten af livet i Nørresundby og drev her en købmandsvirksomhed med skiftende op- og nedture. - Han blev 31. juli 1815 udnævnt til kongelig agent.
I 1807 var Johan Georg Galster kommet til Danmark og havde året efter nedsat sig i Ålborg. Her grundlagde han flere fabriker, som gik strålende, indtil pengekrisen kom i 1813. For at hjælpe ham, der var en driftig og evnerig mand, gav regeringen ham (1814) privilegium på at drive bondehandel i Nørresundby, d.v.s. sælge "grove varer" som jern, kul, tjære. Varerne skulde han købe hos ålborgkøbmænd. - Handelen, "Sundby bod", lå ved færgebroen, og her boede han. - 1815 blev han udnævnt til kgl. Agent.
I den svære tid, der fulgte efter statsbankerotten, havde han mange vanskeligheder. Med købmandslauget i Ålborg lå han i stadig strid. De beskyldte ham for at købe varerne direkte og for at sælge andre varer, end privilegiet tillod ham. I 30'erne og 40'erne, da de gode tider kom, steg hans velstand, men striden vedvarede. I 1846 lod han derfor sine to unge sønner, Julius og Lorentz nedsætte sig i Ålborg som købmænd, og så fik han altså virkelig sine varer fra Ålborg købmænd.
Da Galster i 1848 var død, rykkede Købmandslauget straks frem med et andragende til Justitsministeriet: "Privilegiet var givet til Galster personlig ("denne Udlænding, der i ingen Henseender havde gjort sig fortjent til nogen Gunstbevisning"), og burde nu ophæves." Men Privilegiet overdroges til hans Enke, Fru Charlotte Galster. Og Laugets Kamp fortsattes!Mellem grundlovens løfteparagraffer i 1849 var, at "alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov". I 1855 var de nationalliberale kommet til magten, og som et led i kampen for næringsfrihed udstedtes 16. februar 1856 en lov, hvorved bl.a. landsbyen Nørresundby blev gjort til "handelsplads". Med færgebroen som centrum og med en radius af 1000 alen blev byen og de nærmeste jorder skilt ud fra det øvrige sogn. - Følgen var, at flere ålborgkøbmænd flyttede over fjorden eller anlagde filialer i Nørresund, og ikke mindre end 18 handlende nedsatte sig i handelspladsen.
Lorentz, som drev købmandshandelen, tog konsekvensen af den skærpede konkurrence og rev den gamle "Sundby Bod" fra 1815 ned og opførte en ny flot købmandsgård - 2 etages, så den kunde se alle husene i Nørresundby over hovedet. Men så kom "Pengekrisen", og der måtte 1859 gøres "Opbud". - Moderen døde 1860, og den nye købmandsgård overtoges af Lorentz Galster, der søgte at føre handelen videre under de nye forhold. Så kom krigen 1864 og bragte ham så betydelige tab, at han måtte afstå gården til "Diskonto-, Laane- og Sparekassen i Aalborg", og da "Den store Brand i 1865" havde lagt "Den galsterske Gård" i aske, var det banken, der fik den store assurancesum udbetalt. - Handelen var ophørt.
Jens Johan Julias Christian August Galster
Jernstøber i Nørresundby.
Frederik Julius Christian Castonier
General, garnisionschef i Ålborg og senere Fredericia.