Reservelæge i København (1921).
Anders Wolff Meinert Rindom var navngivet efter sin fars søsters mand, pastor Anders Wulff Dideriksøn Meiner,som var præst i Lønborg fra 1785 til 1799.
Sorte Kro, Dejbjerg sogn,er et centralt stednavn for familien. Anders og Karen var krofolk her fra 1845 til 1870.Kroen lå ved den gamle landevej, (se kortet) som bl. a. blev benyttet af studedrivere på vej til de slesvigske og nordtyske markeder. Lidt længere mod nord i Dejbjerg Plantage kan man stadig finde en gammel studefold, hvor dyrene blev samlet om natten.
Ifølge “Ravvejen” af forskeren, skribenten og højskolemanden Mads Lidegaard (1925 – 2006) havde kroen tidligere et dårligt rygte. Den lå i en øde og vildsom egn, og var tilholdssted for smuglere og andre lyssky elementer. Druk og slagsmål hørte til dagens orden, og rejsende kunne blive overfaldet og udplyndret, – måske slået ihjel og begravet i vildmarken. Som et enkelt eksempel herpå kan nævnes taterkvinden “Lange Margrethe” en meget stor og stærk kone, som var frygtet og berygtet på hele egnen. En overlevering fortæller, at hun på sit dødsleje bekendte, at hun havde overfaldet og dræbt 14 vejfarende i løbet af sin “karriere” – de fleste dog længere sydpå omkring Lyne. Så vidt Mads Lidegaard. Kroen optræder også i Carit Etlars roman “Madsalune”, som foregår omkring 1780. Bogen er udgivet i 1841, og modellen til kromanden er den daværende kromand, Kr. Engsig.
Kroen brændte i 1859. Den blev ikke genopført på samme sted, men der blev bygget en ny krogårdved den nye vej, den nuværende hovedvej, som var blevet anlagt sidst i 1840-erne.
På en ejendom ved vejen lidt syd for denne kro boede parret på aftægt fra 1870 efter at have afstået gården til den næstældste søn, Christian Krogsgaard Andersen. På dette tidspunkt blev der ikke længere drevet kro. Bevillingen var blevet overtaget af kroen i Skjern. –Det fortælles om den ældste søn, Laurids Rindom Andersen, at han som ung mand faldt ned fra kirketårnet i Dejbjerg under murerarbejde,og derved blev lam. Han var sengeliggende i mange år. I den tid solgte han alle sine ting, med undtagelse af sit gevær og sin salmebog.
Den tredjeældste af de i alt 7 børn, Ane Rindom, giftede sig i 1871 med Otto Ahrenfeldt.De bosatte sig i ejendommen øst for landevejen, skråt overfor, Ringkøbingvej 42. Den er nu ude af familiens eje, og er blevet totalt ombygget.
Lærer i Brejning.
FT-1787 Laurids var Myndling og i Lære hos sin farbror Niels Rindom, som var købmand i Østergade Ringkjøbing, så karrieren som købmand var udstukket for ham. Desværre gik han fallit i 1795.
FT-1787 Laurids Rindom blev gift 1. g. 1789 med 14-årig datter fra Ryeberg i Velling: Christine Marie Jepsen. Han blev skilt fra hende efter fallitten. Parret var adskilt ved FT-1801, ægteskab ophævet 1806.
FT-1801 Laurids blev gift 2. g. i Velling 1809 med Anne Christensdt, datter af Chr. Nielsen Krogsgaard, Astrup i Velling sogn. Laurids og Anne boede i Velling Kirkebye, hvor han var Boelsmand.
På fadderlisterne ses købmand Ole Rindom (Laurids’ bror), præstefruen i Lønborg (Laurids’ søster), forskellige naboer og Gårdmænd fra Velling – det var studeprangernes tid. Laurids har altså haft plads i det gode selskab, trods fallitten. Fire af de syv børn nåede at blive voksne. De fik alle karakteren meget god ved konfirmationen og klarede sig godt.