11. aug. 1757 s. 54b skifte efter inderste Maren Christensdatter i Sønder Vraa, som fra Rønnovsholm gods i Hæstrup var kommet til Hans Andersen ved påsketid, og der havde haft til huse. Peder Pedersens søn Christen Pedersen i Feiersholt, Taars sogn, anmeldte at være den afdødes søstersøn, og han berettede, at afdøde skulle have en broder, Peder Christensen, i København. Godset blev bortsolgt hos Hans Andersen i Rudbæk.
17. apr. 1758 Fæstebrev til Hans Hansen i Sønder Vraa på den gård hans fader Hans Andersen ibm. sidst havde i fæste.
19. sept. 1758 Fæstebrev til Hans Andersen Rudbæk, fæstebonde af Sønder Vraa, på det hus i Vraa, som Niels Olufsens enke sidst beboede og frarømte.
9. april 1754, Thomas Hansen i Sønder Vrå, gift med Else Poulsdatter. Børn: Karen Thomasdatter, 25 år, Poul Thomsen, 23 år, Hans Thomsen, 20 år. Værge: farbroder Hans Andersen i Sønder Vrå. Lavværge: Jens Thomsen, Sønder Vrå.
sp31-: 5. aug. 1782 s. 290b skifte efter Maren Laursdatter i Sønder Vraa gift med Hans Andersen. Børn: Laurs Hansen, boende i Sulsted Sogn og By, Jens Hansen i Stenum, Hans Hansen i Sønder Vraa, Mette Hansdatter, gift med Albrecht Pedersen i Vester Hassing By, Maren Hansdatter, gift med Mads Jespersen i Hammer Sogn og By.
FS-: Maren Laursdt døbt 7 maj 1702 Serridslev af Laurs Poulsen og Mette Pedersdt. Viet 28 okt 1725 i Serridslev med Hans Andersen. Begravet 7 jul 1782 Rudbæk, Vraa.
Var 1711 fadder i Astrup hos Anders Christensen og Inger Sørensdts barn i Sparrevogn.
M26-: Sæbygård birk 12. dec. 1733. Afkald begæret af Anders Christensen på Hørbylund.
Laurs Christensen, forpagter af Ås i Tårs sogn, Jens Christensen i Vestergård i Vrå i Torslev sogn og Anders Christensen af Sparrevogn i Astrup sogn gav på egne vegne og på mor Karen Pedersdatter i Vestergård og afdød broder Mads Christensen i Hougård deres børn: Søren Madsen, Niels Madsen, Oluf Madsen, Karen Madsdatter, Henrik Madsen og Mads Madsen, som de er værger for. Desuden afdød søster Johanne Christensdatters børn i Vange i Torslev og efter tilkendegivelse også på Jens Sørensen i Grønderup for hustru Maren Christensdatter og Søren Hansen i Brødland for hustru Gertrud Christensdatter, afkald for arv ifølge skifte 30. dec. 1722 efter afdød broder Hans Christensen, forrige forpagter af Hørbylund, hvis efterladte enke er Johanne Andersdatter.sp32-: Hørbylund skifteprotokol side 99, 25. nov. 1755, Jens Christensen, Vestergård i Vrå i Torslev, ugift og uden livsarvinger. Nævnt som arvinger. Brodersøn Henrik Madsen i Sæby, broderdatter gift med Niels Svendsen i Svenstrup i Tårs, søster Gertrud Christensdatter gift med Søren Hansen i Brødland i Hammer, deres søn Peder Sørensen i Brødland mødte, søstersøn Christen Sørensen i Vang i Torslev, afdød broder Anders Christensen i Sparrevogn, hans søn Søren Andersen Sparrevogn, urmager i Hjørring, og andre børn på Fyn, Sjælland og København, afdød broder Laurs Christensen i Års, hans børn, Christen Laursen Bjørn på Grønland, Peder Laursen Bjørn i København, Hans Laursen Bjørn i Norge. - Stort skifte med mange navne og flere slægtninge kan være omtalt.
?=tb01: 20/2 1683 ** Peder Hansen i Borup på sin husbonds vegne stævnede Anne Andersdatter Backs i Grønderup hendes rette barnefar at udlægge, og hun udlagde Jens Sørensen, boende i sønder Vrå på Bodel, salig magister Arnoldus Rhumands gods, at han var hendes rette barnefar, og den beskyldning, hun senest gjorde til tinge om førnævnte barns far, den var hun lokket og købt til af Jens Sørensen og hans hustru og af Peder Pedersens hustru Kirsten Sørensdatter i sønder Vrå, og hun vidnede, at da hun boede i Borup, kom Hans Hansens hustru sst og hentede hende til deres til Jens Sørensen og hustru, og de foreholdt hende samtlige, at hun ikke måtte udlægge Jens Sørensen, og Hans Hansens kvinde i Borup havde et skørt over hovedet, der hun gik til hende, for hun skulle være ukendt.
?=tb01-: 28/10 1684 ** Jens Sørensen i Grønderup stævnede Peder Andersen i Grønderup for dom for korn, han ham skyldig er. sagen blev opsat 14 dage.
Begravet 1740 i Vrå: Dom. Palm. beg. Chresten Nielsens kones Moder fra Grynderup nom. Maren Chrestensdatter 70 Aar gl. (AO189-).
M26-: Sæbygård birk 12. dec. 1733. Afkald begæret af Anders Christensen på Hørbylund.
Laurs Christensen, forpagter af Ås i Tårs sogn, Jens Christensen i Vestergård i Vrå i Torslev sogn og Anders Christensen af Sparrevogn i Astrup sogn gav på egne vegne og på mor Karen Pedersdatter i Vestergård og afdød broder Mads Christensen i Hougård deres børn: Søren Madsen, Niels Madsen, Oluf Madsen, Karen Madsdatter, Henrik Madsen og Mads Madsen, som de er værger for. Desuden afdød søster Johanne Christensdatters børn i Vange i Torslev og efter tilkendegivelse også på Jens Sørensen i Grønderup for hustru Maren Christensdatter og Søren Hansen i Brødland for hustru Gertrud Christensdatter, afkald for arv ifølge skifte 30. dec. 1722 efter afdød broder Hans Christensen, forrige forpagter af Hørbylund, hvis efterladte enke er Johanne Andersdatter.
Boede 1733 Vrå Vestergd, Torslev sogn (Dronninglund hd), Hjørring amt.
M26-: Sæbygård birk 12. dec. 1733. Afkald begæret af Anders Christensen på Hørbylund.
Laurs Christensen, forpagter af Ås i Tårs sogn, Jens Christensen i Vestergård i Vrå i Torslev sogn og Anders Christensen af Sparrevogn i Astrup sogn gav på egne vegne og på mor Karen Pedersdatter i Vestergård og afdød broder Mads Christensen i Hougård deres børn: Søren Madsen, Niels Madsen, Oluf Madsen, Karen Madsdatter, Henrik Madsen og Mads Madsen, som de er værger for. Desuden afdød søster Johanne Christensdatters børn i Vange i Torslev og efter tilkendegivelse også på Jens Sørensen i Grønderup for hustru Maren Christensdatter og Søren Hansen i Brødland for hustru Gertrud Christensdatter, afkald for arv ifølge skifte 30. dec. 1722 efter afdød broder Hans Christensen, forrige forpagter af Hørbylund, hvis efterladte enke er Johanne Andersdatter.
Købmand i Hamburg.
Moses Israel Fürst (født 1617, død efter 1692 i Hamborg) var en tysk-jødisk købmand.
Som medlem af en hanseatisk købmandsfamilie arbejdede han som bankmand og hofjøde i Hamborg og Nordtyskland. Hans bedstefar var Chayim prins, hans far Moses prins. Den 14. august 1688 købte han sammen med sin forretningspartner Michael Hinrichs (også kaldet Michel Henrichs eller Michel Henricus i litteraturen) fra Glückstadt tobaksmonopolet i Mecklenburg-Schwerin, som han havde indtil 1692.
Han erhvervede dette privilegium på anbefaling af Abraham Hagen, hvis slægtninge Michael Hinrichsen og Moses Israel var fyrster. Den 16. november 1692 bekræftede hertug Frederik William I dette privilegium.
Gennem Goldschmidt-familien omfattede hans udvidede familie den velkendte købmand Glikl bas Juda Leib, der fandt vej ind i historien som model for den frigjorte jødiske kvinde i det 17. århundrede.
Moses Israel Fürsts dødsdato er i øjeblikket ikke nøjagtigt dokumenteret. Nogle kilder oplyser, at han døde i slutningen af 1692, fordi kontrakten om tobaksmonopolet i det år blev forlænget af hertugen, men i stedet for Moses Israel sluttede prins Bendix Goldschmidt sig til lejemålet med Michael Hinrichsen i januar 1673. Mange beretninger benytter denne kendsgerning som en lejlighed til at antage Moses Israel Fürsts død i 1692. Nogle siger dog, at han blot forlod forretningen. I 1692 var han allerede 75 år gammel, og derfor ville det være indlysende, at han "gik på pension"
Marcus Levin fik i 1687 lejdebrev og nedsatte sig som tobaksspinder og købmand i Nyborg.
Erik I Ejegod, Konge af Danmark
Erik Ejegod var Danmarks konge fra 1095-1103. Han oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret.
Erik Ejegod er den fjerde af Svend Estridsens sønner som opnår at blive konge i Danmark. Han vælges til konge i 1095 efter broderen Oluf 1. Hungers død. Erik Ejegod er ved sin broder Knuds side, da denne dræbes i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid har han nok at gøre med at bekæmpe venderne i Nordtyskland. Dette folkeslag trænges af germanerne, der er i færd med at kolonisere den østlige del af Tyskland, og venderne slår sig på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkes Erik at erobre vendernes vigtigste base, Rügen, og han indsætter sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste.
Erik Ejegod genoptager de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske kirke fra ærkebispedømmet Hamborg-Bremen, og i 1103 lykkedes det ham med pavens velsignelse at oprette et selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund. Asser, som Oluf har udnævnt til biskop i Lund, bliver Nordens første ærkebiskop. Ved samme lejlighed udvirker han at broderen, Knud den Hellige, bliver helgenkåret.
Erik beslutter i 1103 at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, som i 1099 under det første korstog er tilbageerobret fra muslimernes besættelse. Erik rejser med sit store følge over Novgorod i Rusland, og han besøger kejseren af det byzantinske rige i Konstantinopel (Miklagård) med hans garde af nordiske 'væringer'. Han nåede dog aldrig frem, men dør på Cypern - vistnok ved Paphos, hvor han bliver begravet. Hans dronning, Bodil, fortsætter til Det hellige Land, hvor hun skal være død af sygdom på Oliebjerget. De efterlader sønnen Knud Lavard og Harald Kesja. Erik Ejegod når dog under sin rejse at sende forskellige relikvier til hhv. Roskilde og Lund, men også fødebyen Slangerup tilsender han relikvier, eftersigende en splint af Kristi kors og en splint af den hellige Niels´(Nikolais) ben. Det siges endvidere, at han også bød, at der opførtes en vældig kirke på hans fødested i Slangerup. Denne kirke var på sit opførelsestidspunkt Nordens største stenkirke. Kirken blev nedrevet efter reformationen, men apsis blev stående til langt op i det 17. årh., da fortællingen jo sagde, at netop her fødtes denne vældige konge. Ruinerne af kirken er blevet udgravet flere gange, senest i 1996.
Mads Krogsgaard Thomsen (født 27. december 1960) er en dansk virksomhedsleder. I marts 2021 tiltrådte han som administrerende direktør hos Novo Nordisk Fonden.
Han har tidligere været bl.a. koncerndirektør i 20 år for forskning og udvikling i medicinalkoncernen Novo Nordisk. Fra 2017 var han formand for bestyrelsen på Københavns Universitet frem til 2019.
Mads Krogsgaard Thomsen blev ansat i Novo Nordisk i 1991 hvor han blev forskningsdirektør i 1995 og koncerndirektør med ansvar for Forskning og Udvikling (R&D) i 2000.
Fra 1994 til 2021 har Mads Krogsgaard Thomsen bl.a. stået i spidsen for Novo Nordisks forskning og udvikling af 20 medicinalprodukter, især indenfor diabetesmedicin[3] hvor han har spillet en rolle i udvikling af GLP-1 og pilleteknologi til biologisk diabetesbehandling på tabletform fremfor injektion.
Mads Krogsgaard Thomsen forlod stillingen som koncerndirektør i Novo Nordisk den 28 februar 2021 til fordel for posten som administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden efter Birgitte Nauntofte. Mads Krogsgaard Thomsen tiltrådte stillingen som direktør i Novo Nordisk Fonden d. 1. marts 2021.
Mads Krogsgaard Thomsen modtog dekorationen Ridder af Dannebrogordenenden af det danske Kongehus, den 12. december 2022.
Thomsen gik på Boarding school i Epsom i Surrey, Storbritannien fra 1967-1971. Han blev student fra Rungsted Statsskole i 1979. Herefter læste han til cand.med.vet. på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole ved Københavns Universitet, hvor han blev færdig i 1986. Ifølge Krogsgaard Thomsen selv, havde han ambition om at blive dyrlæge ligesom i den britiske tv-serie Folk og Fæ. Men han ændrede sine planer og ville derefter være forsker. Han fik først en ph.d. fra samme Københavns Universitet, for derefter at få en grad som dr.med.vet i 1991.