Brygger i København.
Oluf Lauritsen havde til huse i en bryggergård på Nørregades østside, matr. nr. 228 Klædebo kvt. Da den solgtes i 1705, beskreves den nærmere som en bryggergård på Nørregade med en våning ud til Nørregade og fire til Fiolstræde med 5 jernkakkel ovne i gården og 5 i våningerne; der var forskel på gård og våning, på bryggerens bolig og arbejderens. Ejendommen var i grundtaksten 1661 sat til 600 rdl., 1668 til 700 rdl. og 1689 til 600 rdl. Oluf Lauritsen gav første gang pant i gården d. 15. februar 1647. Han må have erhvervet den kort forinden, thi i 1645 var brygger Hans Pedersen Allerap ejer. 8. december 1651 gav Oluf Lauritsen sin datter Annes formynder pant for hendes mødrene arv, 1000 rdl.. Han ejede endvidere tre våninger, matr. nr. 197 A, B, C Vester kvt. i Helligkorsstræde (ved den nuværende Frederiksberggade). De var såvel i 1661 som i 1668 i grundtakst sat til 120 rdl. Hertil kommer at han 1661 erhvervede et hus, matr. nr. 143 Vester kvt. på hjørnet af Lille Sct. Clementsstræde og Vognbadstuestræde, en parcel af en ejendom ved Vestergades sydside. Det var såvel i 1661 som i 1668 i grundtakst sat til 40 rdl.
Til Københavns forsvar stillede han 1659 med tre mand og han kunne tage 15 soldater i indkvartering. Han var blandt underskriverne af de 32 mænds artikler samme år.
Sognepræst i Baarse-Beldringe.
Catharina Poulsdatter Munchgaard
Indebrændte sandsynligvis med 2. ægtefælle.
Præst fra 1628-1650 i Lynge-Broby.
Hieronymus Christophersen Knoph
Sognepræst i Alsted.
Præst i i Alsted og Fjennesløv, deltog i Kongevalget og Hyldingen 1608 og 1610.
Knoff (Knopf), Christoffer, --1611, Præst, er født i Friedland i Preussen og Søn af Hieronymus K., om hvis Livsstilling der savnes Oplysning. Han gik i Skole i Kønigsberg og studerede 1557 i Wittenberg. Allerede i Christian III's Tid synes han at være indkommet her i Landet, og 1560 blev han tysk Hofprædikant hos Enkedronning Dorothea paa Koldinghus. 1566 blev han Hofprædikant hos Frederik II, men udnævntes 1568 til Feltpræst hos Daniel Rantzau, som han fulgte i den nordiske Syvaarskrig. Under Vaabenhvilen s. A. fik han Orlov for at rejse til Kolding, hvor han holdt Bryllup med Barbara Paludan (d. 1598), Datter af Enkedronningens Livlæge Joh. P. fra Lybek. Hustruen fulgte ham 1569 tilbage til Rantzaus Lejr, og da hun 1571 fødte en Søn, opkaldtes denne efter den berømte Feltherre.
1572 var K. atter ved Hove; thi 20. Juli viede han som Hofprædikant, efter kort forinden at være bleven Bakkalavr i Theologien, Kongen til Prinsesse Sophie af Meklenborg. Han stod i stor Yndest hos Frederik II og fik derved ofte Lejlighed til at gjøre sin Indflydelse gjældende, særlig i de theologiske Stridigheder, som den Gang optoge Tiden. Han stod N. Hemmingsen nær. Hans Afsættelse kunde han vel ikke afværge, men han gjorde dog sit til, at den fik en mild og lempelig Form. Det skyldes ogsaa ham, at Frederik II afviste de Forsøg, man udenlands fra gjorde paa at faa Konkordieformelen indført i Danmark. 1588 tjente han Kongen paa hans Dødsleje paa Antvorskov og holdt derefter tysk Ligprædiken over ham i Roskilde Domkirke. En kort Tid var han derefter Hofprædikant hos Christian IV, men o. 1592 opgav han denne Stilling og trak sig tilbage til Roskilde, hvor han siden 1576 havde været forlenet med Kantorembedet i Domkapitlet. Her plejede han i flere Aar et fortroligt Samliv med N. Hemmingsen. Han sad ved hans Dødsleje og indmanede derefter Danmarks Gejstlighed til hans Ligfærd.
Selv døde han 17.(?) Dec. 1611. Foruden den tyske Ligprædiken over Frederik II har han 1586 udgivet en, ligeledes tysk, Forklaring til nogle Sprog af Davids Salmer, som Kongen havde uddraget til religiøs Opbyggelse. I Katalogen over Biskop Kingos Bibliothek nævnes desuden en tysk Ligprædiken af ham over Christian III.
Dr. med.; læge i Gent, siden i Lübeck.
Studeret i Leiden 94, Leipzig 95, Wittenberg 96; Mag. sst. 21/9 s. A, sognepræst i Nyborg 1603-1622, provst i Vinding Herred 1614.
Begravet i kirkens kor.