Ejnar Fogh Krenchel (19. juli 1891 i Aalborg – 1965) var en dansk overretssagfører.
Han var søn af kommunelærer, cand. phil. Carl Gustav Krenchel og hustru Elna Emilie Fogh, blev 1909 student fra Metropolitanskolen, 1915 cand. jur. fra Københavns Universitet. I årene 1916-1919 var han fuldmægtig hos forskellige sagførere, således hos overetssagførerne Staffeldt, Falbe-Hansen, V. Wulff, Kai Lassen, Chr. Heise, Viborg, og hos Søren Andersen. 1919 blev han overetssagfører og nedsatte sig i København.
I 1929 producerede og instruerede han Idrætsfilmen Internationale.
Under besættelsen var han en af de mest ihærdige kritikere af den danske modstandsbevægelse og han agiterede under hele besættelsen for samarbejdspolitikken. Fra 1943 intensiverede han sine retoriske angreb på modstandsbevægelsen i radioen, der helt var kontrolleret af værnemagten. Selv opfattede han sig som pacifist. Efter befrielsen blev Krenchel indsat i Fårhuslejren og i 1947 idømt 8 års fængsel og tab af sin bestalling for sin propagandavirksomhed, men blev løsladt 1949.
Han blev gift 1917 med Gerda Eegholm, datter af vinhandler Sophus Eegholm og hustru Vilhelmine Benthin, men ægteskabet blev senere opløst.
Kommunelærer, cand. phil.
Emanuel Christian Frederik Fogh
Lærer ved borgerskolen.
Hector Frederik Janson Fogh blev født 17 januar 1796 i Århus. Han var søn af Jens Christensen Fogh og Dorothea Augusta Wardinghuus. Hector Frederik Janson Fogh blev døbt 17 februar 1796 i Århus Domkirke, Store Torv, Århus. Han tog eksamen som student i 1812 i Ålborg. Han tog eksamen som cand. theol. 10 januar 1816.2 Hector blev gift 7 marts 1820 i København med Frederikka Marie Louise Kall, datter af Nicolai Christopher Kall og Agnethe Mechtildis Stendrup. Hector Frederik Janson Fogh var 22 april 1820 adjunkt i Ålborg. Han var 24 oktober 1827 sognepræst i Solbjerg-Sundby, Morsø Nørre, Thisted. Han var 4 februar 1831 residerende kapellan i Vor Frue Kirke, Vor Frue Plads 1, Ålborg. Han var 29 januar 1839 sognepræst i Nykøbing-Systofte, Falsters Sønder, Maribo. Han gik på pension 7 februar 1846; turde ikke længere bestige prædikestolen. Han var i 1847 lærer i højere bondeskole i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg. Han overværede vielsen af Frederik Adolph Fogh og Mathilde Bertelsen 5 december 1854 Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.3 Hector Frederik Janson Fogh døde 20 februar 1861 i Silkeborg i en alder af 65 år.
Fra Dansk Biografisk Lexikon:
Kall, Nicolai Christoffer, 1749-1823, Orientalist, den ovennævnte J. C. K.s Søn. Fødtes 25. Sept. 1749 i Kjøbenhavn, 1762-65 Discipel i Randers Skole, hvorfra han dimitteredes som Student. 1768 Alumnus paa Borchs Kollegium. 1769 theol. Kandidat. 1771 Dekan ved Kommunitetet, af hvis Disputatsers Formalisme og Ordgyderi han er ivrig Modstander. Studerer orientalske Sprog, 1775 Magister. Derpaa Udenlandsrejse 1775-77 med længere Studieophold i Gøttingen, kortere i Wien, Rom og Paris. Var imidlertid 1776 blevet udnævnt til Professor i orientalske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet. 1778-81 Kommunitetsprovst. Rector magnificus 1792-93 og 1804-5. Død som Etatsraad 4. Okt. 1823. Var gift med Agnethe Mechtildis f. Stendrup (d. 5. Avg. 1817), Datter af Etatsraad Jacob S. Litterære Arbejder bl. a.: «De Molecho» (1769), «Commentatio in Haggæum» I-III (1771-73) samt nogle Programmer.
Jens Christensen Fogh var amanuensis hos biskop Hector Frederik Janson i Århus. Han blev døbt 24 september 1752 i Fårup, Nørhald, Randers. Han var 25 oktober 1793 revisor for de publique regnskaber i Århus Stift.2 Jens blev gift i 1794 med Dorothea Augusta Wardinghuus.2 Jens Christensen Fogh døde 16 september 1797 i Århus i en alder af 44 år.
Fra Dansk Biografisk Lexikon:
Johan Christian Kall var født 24. Nov. 1714 i Charlottenburg (ved Berlin), hvor hans Fader, Abraham K., var Præst. Kommer 1719 til Flensborg, hvortil hans Fader forflyttedes. Gaar i Flensborg Skole til 1731, undervises derpaa i Hjemmet af Faderen i Theologi, Filosofi og semitisk Filologi. Studerer 1732—35 i Jena. Kaldes 1735 af Christian VI til Lærer for de kongl. Pager, 1738 til Lærer for Kronprinsen, paa hvis Bogsamlings Sammensætning han i den følgende Tid øver den afgjørende Indflydelse. Udnævnes 1738 til Professor i orientalske Sprog ved Universitetet. Var Rector magnificus 1753—54, 1761—62, 1770—71. Død som Konferensraad 6. Nov. 1775. Var gift med Elisabeth f. Wøldike (død 12. April 1791), Datter af Biskop Andreas W. i Viborg.
K. nød betydelig Anseelse som Universitetslærer. Af den 1739 nedsatte Kommission til Udarbejdelse af en ny selvstændig Bibeloversættelse var han Medlem sammen med de theologiske Professorer samt Hans Gram og Enevold Ewald. I Forbindelse med de theologiske Professorer foretog han til Brug for de Kennicottske Samlinger Kollation af de - ved den af Staten foranstaltede orientalske Expedition til Indkjøb af orientalske Haandskrifter - erhvervede 7 hebraiske Haandskrifter til det gamle Testamente, som han tillige beskrev i et Program 1766. Af litterære Arbejder foreligger desuden fra hans Haand bl.a. en arabisk Grammatik for Begyndere, »Fundamenta lingvæ Arabicæ« (1760); fremdeles en med Noter forsynet Udgave af Fr. Rostgaards »Arabum philosophia popularis«, Kommentar til en Samling arabiske Ordsprog (4 Hæfter, 1757—60, samlet 1764), samt en Række Programmer.
Abraham Kall var søn af Jacob Jensen Kall og Anna Strandigers. Født 9. november 1677 i Flensborg, og blev 29.juni 1695 immatrikuleret ved universitetet i Kiel, derefter i Halle, hvor han tog magistergraden. Blev 1709 kaldet til sognepræst ved Louisekirken i Charlottenburg ved Berlin, og i december 1721 til diakon ved St. Marie kirke i Flensborg, i hvilken anledning generalsuperintendenten for den kongelige del af hertugdømmerne, prof. theol. Theodor Dassow (gift med Dorothea Zink), fik udvirket en inhibitorium, da han mente, at Kall var pietist. Efter Dassow's død 6.januar 1721, blev han indsat s.å. og virkede som sognepræst fra 1735 til sin død 9. august 1756 (D den 13. s.m.).