Fra Dansk Biografisk Lexikon:
Johan Christian Kall var født 24. Nov. 1714 i Charlottenburg (ved Berlin), hvor hans Fader, Abraham K., var Præst. Kommer 1719 til Flensborg, hvortil hans Fader forflyttedes. Gaar i Flensborg Skole til 1731, undervises derpaa i Hjemmet af Faderen i Theologi, Filosofi og semitisk Filologi. Studerer 1732—35 i Jena. Kaldes 1735 af Christian VI til Lærer for de kongl. Pager, 1738 til Lærer for Kronprinsen, paa hvis Bogsamlings Sammensætning han i den følgende Tid øver den afgjørende Indflydelse. Udnævnes 1738 til Professor i orientalske Sprog ved Universitetet. Var Rector magnificus 1753—54, 1761—62, 1770—71. Død som Konferensraad 6. Nov. 1775. Var gift med Elisabeth f. Wøldike (død 12. April 1791), Datter af Biskop Andreas W. i Viborg.
K. nød betydelig Anseelse som Universitetslærer. Af den 1739 nedsatte Kommission til Udarbejdelse af en ny selvstændig Bibeloversættelse var han Medlem sammen med de theologiske Professorer samt Hans Gram og Enevold Ewald. I Forbindelse med de theologiske Professorer foretog han til Brug for de Kennicottske Samlinger Kollation af de - ved den af Staten foranstaltede orientalske Expedition til Indkjøb af orientalske Haandskrifter - erhvervede 7 hebraiske Haandskrifter til det gamle Testamente, som han tillige beskrev i et Program 1766. Af litterære Arbejder foreligger desuden fra hans Haand bl.a. en arabisk Grammatik for Begyndere, »Fundamenta lingvæ Arabicæ« (1760); fremdeles en med Noter forsynet Udgave af Fr. Rostgaards »Arabum philosophia popularis«, Kommentar til en Samling arabiske Ordsprog (4 Hæfter, 1757—60, samlet 1764), samt en Række Programmer.
Abraham Kall var søn af Jacob Jensen Kall og Anna Strandigers. Født 9. november 1677 i Flensborg, og blev 29.juni 1695 immatrikuleret ved universitetet i Kiel, derefter i Halle, hvor han tog magistergraden. Blev 1709 kaldet til sognepræst ved Louisekirken i Charlottenburg ved Berlin, og i december 1721 til diakon ved St. Marie kirke i Flensborg, i hvilken anledning generalsuperintendenten for den kongelige del af hertugdømmerne, prof. theol. Theodor Dassow (gift med Dorothea Zink), fik udvirket en inhibitorium, da han mente, at Kall var pietist. Efter Dassow's død 6.januar 1721, blev han indsat s.å. og virkede som sognepræst fra 1735 til sin død 9. august 1756 (D den 13. s.m.).
Fra Dansk Biografisk Lexikon:
Wøldike, Andreas, 1687-1770, Biskop, var født 26. Avg. 1687 i Sommersted i Haderslev Amt og Søn af Præsten Peder W. (d. 1725). Moderen Cathrine Magdalene Buch (d. 1749) var Præstedatter fra Sommersted. Gjennem sin Farmoder nedstammede W. fra den bekjendte Hussiterfører J. Ziska. Faderen, der var en velstuderet Mand, forberedte selv sine Sønner til Universitetet. W. blev indskrevet som Student i Kjøbenhavn 1702. Men efter at have taget Bakkalavrgraden 1703 rejste han ud for ligesom sine Brødre at studere i Wittenberg - Tysk var deres Modersmaal. 1707 opholdt han sig i kort Tid i Hamborg og studerede orientalske Sprog og deres Litteratur. 1708 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og tog s. A. theologisk Examen. 1709 blev han Kapellan ved den tyske Menighed i Helsingør og ved Kronborg Slotskirke, og samtidig dermed tjente han tillige som Feltpræst for de syge og Saarede tyske Soldater, der overførtes fra Skaane til Helsingør. 1711, da Pesten havde bortrevet begge Byens Sognepræster, blev han Sognepræst ved St. Olai Kirke og kom saaledes til ganske alene at udføre alle gejstlige Forretninger i den haardt hjemsøgte By, hvor han ufortrøden færdedes ved Dag og Nat med Trøst for syge og døende -- en Virksomhed, som synes at maatte overstige en Mands Kræfter. Først da Pesten var i stærk Aftagende, fik han sendt 2 Vikarpræster til Hjælp. 1732 blev han Viceprovst i Lynge-Kronborg Herreder og 1733 Præst ved Holmens Kirke i Kjøbenhavn og Provst ved Land- og Søetaten. Men hans Standpunkt over for Pietisterne var meget uklart, og disse betragtede ham som deres Modstander. Dertil kom, at han var uheldig som Prædikant, da han ikke havde let ved at udtrykke sig paa Dansk. Christian VI ønskede ham derfor fjærnet og udnævnte ham 1735 til Biskop i Viborg. Her mødte han de samme Vanskeligheder som hans Formand, J. Trellund (XVII, 490). De vare begge lige upraktiske og havde samme ihærdige Modstander i Stiftsprovst Chr. Tychonius (XVII, 610), der ansaa sig som selvskreven til at beklæde Viborg Bispestol. Over for ham fandt W. dog en god Støtte i Generalkirkeinspektionen, som han ellers ikke stod i noget godt Forhold til. Den tildelte ham ret skarpe Irettesættelser paa Grund af hans Optræden først over for Støttruperne (XVI, 547) og senere over for Præsten B. Taulov (XVII, 98). W. har faaet det Vidnesbyrd, at han sørgede omhyggelig for, at Menighederne bleve forsynede med duelige Lærere, at han var en flittig Visitator og i Stilhed viste megen Godgjørenhed mod faderløse og trængende; men de mange Vanskeligheder, han havde at kæmpe med i Viborg, fremkaldte dog hos ham Ønsket om at kunne ombytte Bispestolen med et Præstekald. 1754 søgte han Præsteembedet ved Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn, men Forsøget mislykkedes. 1769 fik han Stiftsprovst V. A. Worsøe til Vikar i Embedet. W. døde 13. Okt. 1770. 1712 havde han i Kjøbenhavn ægtet Anna Marie Christophersdatter Kruse (f. 1688 d. 1748).
Fik først 26/4 1670 borgerskab i Rudkøbing, hvor han var den 6. største skatteyder, og da der i 1683 skulle erlægges kop- og kvægskat, måtte han betale skat af 8 personer, nemlig ham selv, hans hustru, 4 børn, en tjenestepige og tjenestekarl samt af 2 heste, 3 køer, 6 får og 3 svin.
Der var en stærk indvandring til Rudkøbing fra hertugdømmerne i sidste halvdel af 1600-årene. Befolkningstallet var sunket stærkt efter besættelsen (af svenskerne) i 1659, der på Langeland nærmest havde karakter af folkedrab, og det steg kun langsomt igen.
Johan Hindrichsen Kruuse var skipper, medlem af Rudkøbings otte mands udvalg. Johan blev gift med Anna Hansdatter. Johan Hindrichsen Kruuse blev født cirka 1637 i Egernførde, Rendsborg-Egernførde. Johan blev gift med Maren Pedersdatter, datter af Peder Rasmussen Møller. Johan Hindrichsen Kruuse var 18 januar 1670 indvarslet som borger i Rudkøbing. Han var 26 april 1670 skipper, købmand, kirkeværge i Rudkøbing. Han blev nævnt i skiftet efter Rasmus Pedersen Møller 25 september 1676. Johan Hindrichsen Kruuse blev nævnt i skiftet efter Maren Pedersdatter 3 juli 1680.4 Johan blev gift med Tælle Godfredsdatter. Johan Hindrichsen Kruuse blev nævnt i skiftet efter Tælle Godfredsdatter 3 februar 1701.5 Johan Hindrichsen Kruuse blev nævnt i skiftet efter Christopher Hansen Skrædder 31 maj 1703.6 Johan blev gift med Anna Maria Büttener. Johan Hindrichsen Kruuse døde 28 oktober 1710 i Sidsel Bagersgade, Rudkøbing. Hans ejendele blev skiftet 25 november 1710.7 Han blev bisat fra Rudkøbing 3 december 1710.
Fik først 26/4 1670 borgerskab i Rudkøbing, hvor han var den 6. største skatteyder, og da der i 1683 skulle erlægges kop- og kvægskat, måtte han betale skat af 8 personer, nemlig ham selv, hans hustru, 4 børn, en tjenestepige og tjenestekarl samt af 2 heste, 3 køer, 6 får og 3 svin.
Der var en stærk indvandring til Rudkøbing fra hertugdømmerne i sidste halvdel af 1600-årene. Befolkningstallet var sunket stærkt efter besættelsen (af svenskerne) i 1659, der på Langeland nærmest havde karakter af folkedrab, og det steg kun langsomt igen.
Johan Hindrichsen Kruuse var skipper, medlem af Rudkøbings otte mands udvalg. Johan blev gift med Anna Hansdatter. Johan Hindrichsen Kruuse blev født cirka 1637 i Egernførde, Rendsborg-Egernførde. Johan blev gift med Maren Pedersdatter, datter af Peder Rasmussen Møller. Johan Hindrichsen Kruuse var 18 januar 1670 indvarslet som borger i Rudkøbing. Han var 26 april 1670 skipper, købmand, kirkeværge i Rudkøbing. Han blev nævnt i skiftet efter Rasmus Pedersen Møller 25 september 1676. Johan Hindrichsen Kruuse blev nævnt i skiftet efter Maren Pedersdatter 3 juli 1680.4 Johan blev gift med Tælle Godfredsdatter. Johan Hindrichsen Kruuse blev nævnt i skiftet efter Tælle Godfredsdatter 3 februar 1701.5 Johan Hindrichsen Kruuse blev nævnt i skiftet efter Christopher Hansen Skrædder 31 maj 1703.6 Johan blev gift med Anna Maria Büttener. Johan Hindrichsen Kruuse døde 28 oktober 1710 i Sidsel Bagersgade, Rudkøbing. Hans ejendele blev skiftet 25 november 1710.7 Han blev bisat fra Rudkøbing 3 december 1710.
Andreas Wøldike blev født i 1626 i Neubrandenburg, Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Han var søn af Andreas Wøldike og Catharina Worm. Andreas Wøldike blev optaget på gymnasiet i Danzig maj 1647.2 Han var i 1653 sognepræst i Ahrensberg, Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Andreas blev gift med Regine Petri Böhme, datter af Petrus Böhme og Catharina Tetzen. Andreas Wøldike og Georg Tetzen underskrev et brev sammen med Jacob Oertzen and Georg Böhme vedrørende arven efter Marcus Lüschow, gift med Anna Krauthoff, som var søster til Agnes Krauthoff 23 november 1658. Andreas blev gift med Regina Topp. Andreas Wøldike døde 12 februar 1707 i Ahrensberg, Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg-Vorpommern.
Petrus Böhme var højfyrstelig præsident over stad og distrikt i Neubrandenburg, Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.