Var livkusk hos hertug Hans, som er Hans den yngre (1545-1622).
1590 (10 aug) bliver han forlenet med kongens tiende af Ål sogn - uden afgift - til underhold for hans studeringer i fremmede lande, da han tidligere under sit studium i udlandet af kongens fader har været forlenet med denne tiende, og har drevet sine studier således, at der skal være gode forhåbninger om ham i fremtiden.
Jens Knudsen Buch tog eksamen som magister i Rostock, Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Han blev født i 1565 i Skanderup, Anst, Ribe. Han var søn af Knud Mogensen Buch og Marine Jensdatter. Jens Knudsen Buch blev immatrikuleret juli 1584 Rostock, Rostock, Mecklenburg-Vorpommern.4 Han blev immatrikuleret i 1588 Københavns Universitet, København. Han var i 1594 rektor i Kolding. Han var 1 april 1600 sognepræst i Skanderup, Anst, Ribe. Jens blev gift 18 juni 1608 i Nagbøl, Skanderup, Anst, Ribe, med Dorthe Hansdatter Kneus, datter af Hans Karstensen Kneus og Ellen. Jens Knudsen Buch døde i 1614 i Skanderup, Anst, Ribe
Navnet skal udtales på dansk: [knøws] og ikke på tysk [knåjs] ifølge en samtidig kilde.
Hans blev gift med Ellen. Hans Karstensen Kneus blev født cirka 1518. Han var i 1540 præst i Harte-Bramdrup, Brusk, Vejle. Han var før 1584 provst i Harte-Bramdrup, Brusk, Vejle. Han døde 26 marts 1596 i Kolding.
I 1649 var Hr. Jacobs indkomst efter Jordebogen og Kirkebogens taksering 16 ørtug Rug, 8 ørtug Byg og 5 ørtug Havre. I Kvægtiende fik han 6 Lam, 3 Kalve og 3 Grise. Af Hø bjergedes 50 læs "hvilke dog er saa ugunstig, at jeg maa aarligen kiøbe Hø paa fremmed Marker for 15 Slette Daler aarligen".
I Nagbøl havde præsten et jordløst hus, som han udlejede for 1 Sletdaler årlig. I Skanderup havde han ”et faldefærdigt Jordbol, der årligt gav 2 Sletdaler. Offeret fra de 3 højtidsdage gav årligt 21 Daler "ungeferlig". "Derimod har jeg en stor Besuering af en gammel Præsteenke. Jeg giver hende aarligen af min Indkomst: Rug 2 ørtug, Byg 2 ørtug og Boghvede 1 eller en ørtug Byg i steden. Item Penge giver jeg hende 3½ Daler, desforuden giver jeg hende aarligen 6 Lam, som er ungeferlig alle mine Tiende Lam. Item 4 Gæs".
Det lyder underligt med den unavngivne præsteenke. Den nye præst overtog jo ofte den tidligere præsts enke, enten ved at gifte sig med hende eller ved at give hende aftægt. Men i Jacobs tilfælde var forgængerne hans far og farfar, så deres enker har jo været henholdsvis hans mor (stedmor) eller farmor.
En anden beretning er, at en messehagel blev stjålet under Kejserkrigen 1627-29 af ”Rytterne fra Kolding”, men blev kort efter generhvervet mod betaling.
nud Mogensen Buch må være født omk. 1533 som søn af Mogens Knudsen Buch, der sandsynligvis var bror til den forrige præst. Der er uenighed om hvornår han er død. Der forekommer både datoen 29. Aug. 1600 og 12. Okt. 1604.
Knud var sognepræst i Skanderup 1553-1600. Han overtog kaldet efter Jens Buch der formodes at være hans farbror og han blev stamfar til de følgende 4 generationer af præster i Skanderup.
Knud var gift med Maren/Marine Jensdatter. Nogle mener at familieforbindelsen til den forrige præst var, at Marine var formandens datter. De fik mindst 5 børn : Jens, Inger, Marine, Hans og Karen.
Det fortælles om ham at han var Bondefødt og gjorde bondearbejde til sit 18. år. Han skildres som "meget brav". Men det fortælles også, at han var trættekær og han fik 1572 et tilsagn fra kong Frederik II, om at holde sig fra klammeri, uenighed og trætte, hvis han ikke ville afsættes:
18. November 1572 (Koldinghus): Til M. Hans Laugssen, Superintendent i Riiber Stift. Kongen har erfaret, at Hr. Knud Monssen i Nobøl [Nagbøl], Sognepræst i Skanderup Kirke, stadig ligger i Kiv og Trætte paa Tinge og Stævne, hvilket ingenlunde passer sig for en Guds ords Tjener, hvorfor Kongen ogsaa havde ventet, at M. Hans havde ført bedre opsigt dermed og ikke set gennem Fingre med de Præster i hans Stift, som snarere ere at finde paa Herredsting og Landsting i Færd med at forfølge verdslige Sager end hjemme ved deres Bog. Det befales ham straks at kalde Hr. Knud Monssen for sig og give ham alvorlig Ordre til fuldstændig at afholde sig fra alle Trætter og, hvis han har saadanne, da at henvende sig til Lensmanden, som har ham i Forsvar. Vedbliver Hr. Knud alligevel med saadan verdslig Bestilling og med at føre Trætter paa Herredsting og Landsting, skal M. Hans straks afsætte ham.
Knud er åbenbart heller ikke tilfreds med sit udkomme:
14. Marts 1580 (Koldinghus): Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup, der for nogen Tid siden har fæstet Kirkens Korntiende af Skanderup Sogn paa Livstid, men siden har klaget over, at Afgiften af Tienden var sat for højt, maa herefter nøjes med at svare den Afgift, 20 Ørt. Rug og 14 Ørt. Byg som Erich Løcke paa Riberhus nu har sat Tienden til.
20. Januar 1588 (Gamsted): Befaling til Caspar Markdanner. Da Hr. Knud Mogensen, Sognepræst i Skanderup Sogn, har klaget over, at Skanderup Kirketiende, som han har i Fæste, er sat for højt i Afgift, skal Caspar Markdanner undersøge sagen og, hvis Afgiften er for høj, nedsætte den, dog saaledes, at Kirken ikke kommer til kort.
Om præstegården og dens tilliggender på den tid meddeles i "et åbent brev" af 6. april 1580: "Nedennævnte Jorder og Ejendomme, som Folk i fordums tid i Følge de af Hr. Knud Mogensen i Nagbøl, Sognepræst i Skanderup, fremlagte Vidisser af Skanderup Kirkes Bog og gamle Missale have givet til Skanderup Præstegaard i Nagbøl, herefter altid skal høre til denne Præstegaard, nemlig en Jord vest paa Vaiberg, som Knud Buch og Ancher Buch 1480 have givet til den daværende Sognepræst Hr. Anders Pedersens underhold, Frepe Toft, som Tuli Mørch har givet, for hvilken han har 3 Agre i Thamisbølle, 2 Agre, kaldede Kleingsmedtz Toft, som Tuli Mørch 1397 har givet, Remmerstoft i den nordre Del af Lunderskouf Mark og 3 Ottinger Jord i Nagbøl og Dollerup og den fjerde til Vederlag for Gunderlille Otting, som Ebbe Nielsen og hans søster, Osse Nielskone 1480 have givet, en Toft i Skanderup Mark nord for Karlsbygge, som Ifuer Nielsen i Skanderup 1479 har givet, og en ager i den første Toft i den østre Del af Nagbøl Mark, som Else, Esbern Anderssens Enke i Dollerup har givet Præsten til Forøgelse af hans Toft til Bogbyagger"
Knud Buch var hans farfar og Ancher Buch dennes bror og Tuli Mørch må have været deres oldefar.
Knud opførte Præstegårdens vestlige længe "auxelio Jesu et propriis impensis" (ved Guds hjælp og egen bekostning). Pastoren lod også indsætte små rimede gudelige indskrifter på kirkeloftets bjælker o. lign. steder i Kirken, f. eks. "Al min Elænd haver ieg Heden vend udi Guds Haand. Sub Christi custodia nulla sunt pericula, 1586 Canutus Magni." [under Kristi beskærmelse er intet at frygte, 1586 Knud Mogensen]. Dette sidste latinske er overført til en nyskæring i alterbordet, der er fra samme tid, men restaureret i 1934. En anden af hans sentenser lyder "Hvad du begynder og tager for Hænde, Lad Gud være Begyndelse og Ende. Vandre varlig, tær sparlig, Tiden er farlig, Døden kommer snarlig". Disse er nu forsvundet. Et minde om ham er der dog på prædikestolen fra 1589, hvor hans navnetræk "Chanuto Magni" ses sammen med Lensmand Kaspar Markdanners. Stolestadegavlene er også fra hans tid.
Knud Mogensen og hans hustru ligger formentlig begravet ved alterets sydende og iflg. "Danmarks Kirker" er han først død i 1604, men sønnen overtog embedet fra omkring 1600.
Datteren Karen blev gift med Peder Poulsen, vistnok ældste søn af Poul Jensen, rådmand og købmand i Kolding.
Datteren Marine, blev gift med Peder Poulsens bror Poul Poulsen Paludan, rektor i Kolding senere kapellan ved Kolding kirke og sognepræst i Almind og endelig sognepræst i Kolding. Deres datter Mette Poulsdatter blev gift med rådmand i Kolding Anders Andersen Haar.
Datteren Inger blev gift med præsten i Vonsild Anton Madsen.
Sønnen Hans kom ulykkeligt af dage. Han studerede ved Københavns Universitet hos Tycho Brahe, men blev en aften i 1586 dræbt af et stenkast af en anden student.
Sønnen Jens Knudsen Buch efterfulgte sin far som sognepræst i Skanderup fra 1600.
Jens Knudsen Buch var før 1525 katolsk munk. Han var cirka 1537 sognepræst i Skanderup, Anst, Ribe.
Om Mogens vides kun at han var bonde. Han er givetvis i familie med den først kendte præst i Skanderup Jens Buch. Hos Dahl hedder han Knud Mogensen Buch ligesom sønnen, men det kan være en fejlskrivning for Mogens Knudsen Buch.
En anden teori er at Mogens er identisk med storbonden MB i Lilballe i Eltang s, søn af væbner og sandemand Knud Buch på Nagbølgård.
Det er også muligt Mogens slet ikke hed Buch, men at sønnen tog navnet fra sin (mulige) svigerfar Jens Buch.
Han ejede frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup sogn, som var hans ejendom ifølge arv.
28/11 1598 fik han på Tyrstrup herredsting skøde af vellærde mand magister Marcus Andersen, salig Claus Andersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilliggende udi Bøgeskov. På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der i flg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Hjerndrupgård forblev i slægten lige frem til 1901.
Truels Nissen (Nielsen) var besidder af frigården Hjerndrupgård og en gammel frigård inde i Tyrstrup by, som var hans ejendom iflg. arv.
Et tingsvidne bevidner at:
Ærlig dannemand Truels Nielsen i Hjerndrup den 28 nov 1598 på Tyrstrup herredsting fik skøde af vellærde mand magister Marcus Anchersen, salig Claus Anchersens søn i Haderslev, på gods, gård og ejendom med det tilligende udi Bøgeskov, som Oluf Jensen nu påboede.
Dette gods havde været Marcus Anchersens rette fædrenearv, og Marcus Anchersen takkede Truels Nielsen for god betaling.
Kilde: Henv.: RA: Rentekammeret G 48: Generallandsundersøgelseskommission i Slesvig og Holsten 1723-30, akter vedr frigårde i Haderslev amt 1694-1730.
På denne måde blev Truels Nielsens besiddelser udvidet med den gård, der iflg. Pontoppidans Danske Atlas kaldes Boyskovlund. Boyskovlund var kommet i Ancherslægtens besiddelse ca. 1542.
I Bjert præstearkiv ligger 4 tingsvidner fra 1618, 1619, og 1621, hvor Truels er sandemand. Hans segl består af bogstaverne TN og derunder et andreaskors.
Kilde: LAÅ, Bjert sogn præstearkiv 103 H1.
Hans skattebetaling ses af Tyrstrup herreds jordebog 1626-27 og følgende te i 1542-43) 8 sk i pligtpenge. Dertil for et hus i Hjerndrup 2½ mk.
Kilde: Erik Christensen, Vojens.
Hun er ret omdiskuteret.
Der er en teori om at hendes far Christen skulle være gårdmand i Øsby på Haderslev Næs. Der er dog ingen bevis for teorien.
Der er en teori om at Saras morfar skal være den kendte provst i Haderslev Jørgen Lorentzen Boye, men der er ingen kilde der understøtter teorien.
Carsten Petersen påstår i sin bog, at Peder Wandals kone Sara er datter af Nis Truelsen (ca 1530 - ca 1595), dvs Sara Nisdatter og svigerinde til Sara her. CP gør Sara til Wandals 'unge frue'. Det 'unge' kan knapt stemme, Nis' børn er omkring 30, da Wandal bliver gift 1 okt 1630.
Peter Wandal skriver selv i sin dagbog, at han er gift med Sara CHRESTENSdotter fra Hjerndrupgård, det bliver så enken ikke datteren.
Spørgsmålet forvirres yderligere af, at i sønnens tingsvidne 1634 omtales hans forældre (altså Sara Chr.dt. og Truels (ca 1565 - ca 1625) som salige.
Saras dattersøn, provsten i Aabenraa Troels Arnkiel (1638 - 1712) omtaler et sted Peter Wandal som sin sted-bedstefar, og det stemmer med at Sara er enke efter Nis.
Da de bliver gift, må hun så være ca 55 år, og han 27. Et umage par, men Wandal var jo også en sær snegl.
I skiftet efter Wandal og Sara optræder Truels Nissen i Hjerndrup. Det må være TN (1635 - 1699), men det afgør ikke om Sara er hans farmor eller farfaster.Sidste trykte indlæg i denne debat ses i Pers.Tids. 1995/1.
En vil mene at Wandal selv er den første til at kende sin kones navn, dvs det er Sara Christensdatter, enken, som Troels Arnkiel bekræfter det. Carsten Nielsen har åbenbart ikke troet på aldersforskellen, og derfor 'opfundet' Sara Nisdatter.
P Rhode har også at Sara er Nisdatter fra Hjerndrupgård, men hans slægtsoplysninger skal tages med store forbehold.
En mulighed, der tilgodeser at Nis Truelsen (ca 1600 - ca 1659) i 1634 kan erklære sine forældre salige, er at Sara ikke er hans mor, men stedmor, altså anden kone til Truels Nissen (ca 1565 -).
På den anden side har Nis - ligesom sin søster Woldborg Truelsdatter (ca 1599-1674) - en datter Sara, så de må antages at være børn af Sara C her.
Nis Truelsen er nævnt i kirkeregnskaberne for Hjerndrup sogn i 1564. Han er sandemand, og en af hans afgørelser ankes til hertugens egen ret på Hansborg. Hertug Hans afsiger sin dom 27 okt 1576.
Skattelisten for 1542 viser at Trogels Nilsen cum sortio (med flere) skal betale 12 daler i overskat. Der er kun få der betaler så meget. Jordebogen samme år viser at han betaler for både gården og 'Gudehagen' og 'Kollinge'.
Kilde: Falkenstjerne: Sø.jydske Skatte- og Jordebøger for Reformationstiden.1895.