Jørgen Boye var også kendt som Georgius Boetius Agricola. Han blev født cirka 1515 i Vilstrup, Haderslev, Haderslev. Han var søn af Laurents Boye Agricola. Jørgen Boye tog eksamen som student i 1538 i Haderslev. Han tog eksamen som magister 23 september 1540 i Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Han var i 1540 professor i latin i Københavns Universitet, København. Han var 15 september 1544 dekan, førte tilsyn med universitetets bygningsarbejder i det filosofiske fakultet, Københavns Universitet, København. Han var tilstede, da ved forhandlinger med Rügens biskop om Rügens kirkelige tilhørsforhold til Roskilde Bispestol i 1545. Han var i 1545 professor i filosofi. Han var i 1546 igen latinprofessor. Han var 20 januar 1548 hofpræst og provst i Vilstrup, Haderslev, Haderslev. Han var 20 september 1552 provst i Nordstrand, Nordstrand, Husum. Jørgen blev gift i 1553 med Sara Meiger, datter af Johan Meiger og Wibeke Nielsen (Nicolai).4 Jørgen Boye var i 1560 1. slotspræst og provst i Haderslev. Han døde 1 maj 1569 i Vilstrup, Haderslev, Haderslev. Han blev bisat fra Haderslev.
Fra Dansk Biografisk Lexikon:
Boie, Jørgen, –1569, Provst, Hofpræst, paa Latin kaldet Georgius Boetius Agricola, var født i Nordslesvig, hvor hans Fader, Lorents B., var den første evangeliske Præst i Vilstrup. 1538 blev han immatrikuleret i Wittenberg, hvor han tog Magistergraden. 1540-48 var han Professor Pædagogicus ved Kjøbenhavns Universitet. I det sidstnævnte Aar kaldte Hertug Hans den ældre paa Haderslevhus ham til Sognepræst i Vilstrup efter hans Fader og samtidig til Hertugens Hofprædikant og Skriftefader, i hvilken Egenskab han fik Bolig i Haderslev; men da Vilstrup ligger ikke meget langt fra denne By, kunde han til Nød nok selv besørge begge Embeder. Sin Herres Yndest lykkedes det ham i høj Grad at vinde, hvorfor efterhaanden flere vigtige kirkelige Hverv bleve ham overdragne; saaledes bleve 1552 Kirkerne paa Nordstrand, hvilken Ø den Gang var af langt større Omfang end nu, underlagte hans Tilsyn. 1555 ledsagede han sin Herre paa en Rejse til denne Landsdel, ved hvilken Lejlighed en særlig Kirkeordning for Nordstrand blev udstedt. Da Ditmarsken 1559 var erobret, udarbejdede B. i Forening med Kong Frederiks og Hertug Adolfs Hofpræster en Kirkeordning for denne Provins. 1560 beskikkedes han, uden derfor at opgive sine tidligere Stillinger, til Provst (Superintendent) i Haderslev Amt, og som saadan udarbejdede han 1564 et Skrift, der indeholder vigtige Oplysninger om Kirkevæsenets Ordning, om Kirkernes Ejendomme o. dsl. i Haderslev Provsti eller det gamle Barvit Syssel, et Skrift, der afgiver et fordelagtigt Vidnesbyrd om Provstens Forretningsdygtighed og Nøjagtighed. 1566 indviede han Slotskapellet i det af Hertug Hans nyopførte Haderslevhus eller Hansborg. Ved denne som ved mange andre Lejligheder viste Hertugen ved forskjellige Begunstigelser, hvor megen Pris han satte paa ham. Han var den første indfødte Sønderjyde, der betjente nogen højere kirkelig Stilling i Nordslesvig efter Reformationen, hvor man hidtil udelukkende havde betjent sig af Tyskere.
B. døde 1. Maj 1569. Siden 1553 havde han været gift med Sara, Datter af Provst Johan Meiger i Rensborg og Enke efter Provst Vincents Alberti i Tønder.
Sara var kusine til kartografen Johannes Meiger (Mejer).
Med Vincents Alberti har hun vistnok ingen børn.
Året efter hans død, i 1553, bliver hun gift med Jørgen Boye, der samtidig overtager provsteskabet på Nordstrand, tillige med sit sognepræsteembede i Vilstrup og embedet som 2. hofpræst i Haderslev.
Efter hans død, bestemmer hertug Hans d Ældre at hun fortsat skal have kirketiendet fra Fjeldstrup sogn.Kilde: Per Andersen: Fra Hvide til Hundevad. 1993.
Fra Dansk Biografisk Lexikon:
Meiger, Johan, –1561, Præst, var født i Hamborg og blev Præst ved St. Catharinakirken sammesteds. Han sluttede sig tidlig til Reformationen og var den første Præst i Hamborg, som giftede sig. Da Luthers Lære havde vundet nogen Indgang paa Nordstrand, henvendte nogle af Øens Indvaanere sig til Hamborg om en luthersk Lærer. Stadens Magistrat gik villig ind paa denne Begjæring og sendte M., der 1525 blev Præst i Pelworm. I 7 Aar virkede han blandt Strandfriserne og har, som det synes, været det vigtigste Redskab til at gjøre Reformationen bekjendt blandt disse. Men 1532 forlod han Nordstrand, vistnok paa Grund af en Vandflod, som overgik Marskegnene, og hvorved mange omkom, deriblandt 3 Præster, over hvilke han har forfattet et endnu bevaret plattysk Vers. Han agtede at drage tilbage til Hamborg; men da han kom til Rensborg, blev han af Borgerne der kaldet til deres Præst. Senere blev han, saa vidt vides, ogsaa Provst i Rensborg Provsti.
1541 overdrog Christian III ham tillige med Præsten Rudolph van Nijmwegen fra Kiel at visitere og reformere de endnu bestaaende Klostre i Slesvig og Holsten. Hvervet udførtes til Kongens særdeles Tilfredshed. Da Rensborg 1544 ved Landdelingen tilfaldt Hertug Hans, synes M. at have været tvivlraadig, om han skulde blive der. Han drog i alt Fald til Kjøbenhavn for at tale med Kongen, til hvem han synes med særlig Hengivenhed at have sluttet sig. Enden blev dog, at han forblev i Rensborg til sin Død, 17. Febr. 1561. Hans Sønner, Albert Meier og Samuel Meiger, omtales henholdsvis ovfr. og ndfr. Af Hensyn til Christian III’s Ønske lod Faderen dem begge studere i Kjøbenhavn. Datteren Sara blev gift med Provst Jørgen Boie i Haderslev.
Lorenz Boye blev formentlig student i Rostock i 1508.
Han søgte paven om præste-embedet i Fjelstrup (10 km NØ for Haderslev), men Peter Ankersen mente at han allerede havde fået det.
En retssag blev indledt, men trak længe ud, og Lorenz opgav at få embedet.
Tilsyneladende ender det med et forlig, i hvert fald har hans søn indtægten af kirketiendet i Fjelstrup.
Kilde: Per Andersen: Fra Hvide til Hundevad. 1993.
Han fuldførte måske sin katolske uddannelse i Louvain i 1517, det år er der indskrevet en 'Magister Boetius de Dacia', han omtales nu ikke som magister andre steder.
Kilde: E Jørgensen: Nordiske Studerende i Louvain. Personalhist.Tidsskr.1926.
Han blev katolsk alterpræst i Haderslev i 1524, men tilsluttede sig straks reformationen, hvorefter han (muligvis allerede i 1524) blev luthersk sognepræst i Vilstrup, hvad han var indtil sin død i 1547.
Der har været en del diskussion om, hvor han er født, idet slægtens historieskriver, sognepræst i Sulsted L. Vesten, er gået ind for, at han var født i Hejsager (10 km SØfor Haderslev), idet der ved universitet i Rostock i 1511 indskrives en Laurentius Heysacker de Hadersleben.
Kilde: Henv.: L Vesten i Sønderjyske Årbøger 1927 og 1929.
Men det fremgår af et tingsvidne, udstedt 6 feb 1539 på Vis herreds allemandsting af herredsfogeden Boie Jessen til Tammes Boyssen i Kollund, at Hr. Laurens i Vilstrup har skødet Tammes en broderdel i den selvejergård i Kollund, som denne boede i.
Kilde: Henv.: Johan Hvidtfeldt i Sønderjyske Årbøger 1942 s 279-80.
Man må vel herefter fastslå, at Lorentz Boye er født i Kollund.
En mulig forklaring er, at han har en slægtning (fætter?) i Hejsager, og en anden at han har fået et degne-embede (el lign) i Hejsager, og så drager tilbage til Rostock for at læse videre.
Som katolsk præst var han antageligt ugift, men her før reformationen var det ikke ualmindeligt at have en papirløs samleverske.
Kilde: Henv.: Knud Bramsen, magister: en samling sørgedigte, udgivet 1569.
Borgmester i Flensburg, Væbner, Borgmester 1379, Borgmester i Flensborg omk 1330-1380., Væbner og Borgmester i Flensborg, Væbner/Borgmester i Flensborg fra 1379, Borgermester, ◦måske søn af Iver Nielsen og Thomasdatter◦borgmester i Flensborg 1379.
Han var af den adelige Julske slægt, som var stambeslægtet med Frese'erne. Han boede i en adelsgård, som hans søn Ivar Juel i 1412 solgte til dronning Margrethe. På dette sted lod hun Duborg opføre, fortrinsvis som et værn mod Holstenerne. Sct. Gertudsgildet i Flensborg menes at være oprettet under tilskyndelse fra Peter Jul, der nævnes som den første i statutterne, dateret 1379.
Peter blev gift med Mette Krummendiek af Rundtoft, datter af Segebod Krummedige til Mehlbeck og Løgismose og Cecilie Pedersdatter Skram til Rundtoft. Peter Jul blev født cirka 1330 i Hjerndrupgård, Hjerndrupvej 83, Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev. Han var søn af Iver Nielsen og Thomasdatter Juel. Peter Jul var i 1379 borgmester i Flensborg. Han døde efter 1388 i Flensborg.
Med hende kom en del af faderens gods (Melbek, Løgismose og andet gods på Sydfyn) i Julernes besiddelse. Efter hendes død blev arven delt mellem 3 sønner, 3 svigersønner af 1. ægteskab (med Peter Jul) samt 3 børn af 2. ægteskab (med den Hartvig Ottesen Sested). En af svigersønnerne var borgmester i Flensborg Henrik Vrese.
Mette Krummedige nævnes at være 'af Løgismose'. Hun nævnes i arkiverne som 'Fru Mette, Segebod Krummediges Mette'. Sønnen, Ivar Juel, solgte sin arvepart i Løgisose til Jens Petersen Panter omkring 1401. Hendes ældste sønner Ivar, Troels, Thomas og svigersønnerne (Sievert Krog og Henrik Viese (Friis)) var borgmestre i Flensborg.
Iflg. Diplomatarium Flensborgensis var hendes mand, Peter Juel, den ældst kendte borgmester i Flensborg - nævnt i 1379, men allerede i 1363 nævnes han i Trefoldighedsgildet i Flensborg som 'Peter Agdorp, borgmester'.
På bakkerne mod nord, udenfor Flensborg bymur, har der ifølge historien ligget 5 adelsgårde. Den ene af disse tilhørte Juel-slægten og blev kaldt 'Eddebo' (det senere Duborg). Eddebo var beliggende i Mariaskoven (Mariebjerget) på den såkaldte junkerplads. Her har man i de senere år ved udgravninger fundet rester af den oprindelige beboelse.
Iver Nielsen var væbner i Hjerndrup, Sønder Tyrstrup, Haderslev.
Væbner, væbner og ejer af Hjemdrupgaard, Ejer af Hjerndrupgård i 1334, Haderslev amt, Ejer af Hjerndrup.
Ridder & 1285 nævnt i Kongens Råd.
Joachim Wøldike var oldermand for klædefabrikørerne i Neubrandenburg, Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.
Herman Wøldike var klædefabrikør i Neubrandenburg, Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.