Kalkbrænder i Vejlby ved Middelfart.
Matros i Marstal.
Skipper.
Han kaldtes og kaldte sig snart Smed snart Fabricius. Smed og Urmager i Marstal. Han var et mekanisk Snille og modtog 1776 af „Det kgl. danske Landhusholdningsselskab“ Præmie for en af ham opfunden Maskine til at fange Sælhunde med. Han nød ogsaa Ry som „klog Mand“. Til Tider
kunde der holde lange Vognrækker uden for hans Hus. Han indlod sig ikke paa Urimeligheder og havde Held med sine Kure. Han studerede nøje sin Weisbach og til udvortes Skade brugte han det sympatetiske Pulver e vitriolo.Skal efter sigende have faaet Privilegium til at helbrede af Hertugen af Augustenborg, under hvem Ærø dengang hørte. Han var endvidere lovkyndig og foruden en Del latinske Skrifter efterlod han sig adskillige haandskrevne Lovbøger. Han blev ogsaa benyttet som Ligsynsmand. Var bekendt paa
Øen for sin Evne til at „vise igen“ og til „at binde og løse“Som de fleste daværende Haandværkere rundt omkring i de danske Provinsbyer drev Claus
Clausen Smed et ret betydeligt Landbrug ved Siden af sit Haandværk. Til selve Ejendommene, de nuværende Numre 4, 6 og 8 i Skovgyden i Marstal, hørte dengang et betydeligt
Grundareal, der ved Bortsalg i Aarenes Løb under de senere Ejere blev meget forringet.Efter Claus Clausen Smeds Død i 1796 overtog Sønnen, Rasmus Clausen Fabricius, Ejendommene. Da han afgik ved Døden i 1816, afhændede Enken Stedet til sin Svigersøn, Hans Jensen Erichsen, der efterfulgtes i Ejendommen af sin ældste Søn, Skipper Rasmus Erichsen.
Han byggede en Etage paa Ejendommen Nr. 8 og testamenterede Stedet til sin Søsterdatter,
Petra Hansine Hansen f. Pedersen, der efter Tantens Død bestyrede Huset for ham. Først
derefter gik Ejendommen fra Slægten over paa fremmede Hænder.Paa et til Ejendommen hørende Udhus findes paa de tre Sider anført Forbogstaverne til tre af Ejernes Navne, saaledes: R. C. F.; H. J. E. og R. E., hvilket tydeligt beviser Rigtigheden af ovenstaaende.
Foran Gavlen af Nr. 8 findes endnu den gamle Hejsebrønd.
Claus Smed fra Ommel på Ærø kender man kun som fadder ved en barnedåb i 1706 og kun én person er omtalt som søn af ham, Claus Clausen Smed som indimellem kalder sig Fabricius
Tjenestekarl i 1913.
Landpostbud.