Det fremgård af omskæringsprotokollen i den Haag, at forældrene blev gift den 12. september 1790, hvorfor moderen må have været temmelig gravid på bryllupsdagen.
Maximilian hed oprindelig Moses, der var hans fødenavn.
Kom til København i slutningen af 1824.
Blev uddannet som tandlæge ved universitetet i Kiel i 1820, og praktiserede der indtil han søgte og fik tilladelse til at slå sig ned i København som tandlæge. Senere kongelig hoftandlæge.
Jacob Heinrich, Jacob Heinrich Moresco, 2.5.1828-29.10.1906, fabrikant. Født i Kbh. (Mos.), død i Ordrup, begravet i Kbh. (Mos. Vestre). M.s far, der tilhørte en spansk slægt, var omkring 1820 fra Nederlandene kommet til Kbh. og havde her erhvervet sig et vist ry som tandlæge. Det var hans hensigt at sønnen også skulle uddanne sig hertil efter at have afsluttet sin undervisning i Mariboes skole, men hans lyst til forretningslivet førte ham hurtigt over på dette felt, og han begyndte som lærling hos manufakturhandler Unna på hjørnet af Købmagergade og Østergade. Siden blev han førstemand hos Carl Løvgren hvis manufakturhandel dengang var den betydeligste på Østergade. 1855 rejste M. til Paris og gennemgik et tilskærerkursus der. 16.4.1856 åbnede han egen detailforretning på Østergade med dametøj og modepynt. Ved etableringen af denne havde han måttet optage en blanco-kredit hos bankhuset Reimarus i Hamburg på 8000 rmk., men under krisen 1857 måtte dette hus indstille sine betalinger, og til trods for at M. øjeblikkelig fik ordnet sig med Nationalbanken i Kbh. som overtog det allerede benyttede beløb af kreditten udspredtes der dog det rygte at M. var i finansielle vanskeligheder. Efter tre års forløb var imidlertid kreditten fuldt afbetalt, og for fremtiden købte M. altid kontant og nøjedes med at give sine kunder kredit. I de følgende år lagde M. gradvis sin forretning om idet han fra at betjene et overklassepublikum i højere grad søgte at finde det brede, solide middelstandspublikum, og samtidig optoges en egentlig engros-forretning som efterhånden blev så fremtrædende at detailhandelen kunne ophæves. Samtidig blev damekonfektionen helt dominerende, og på sine efterhånden stærkt voksende systuer blev hans firma efter få år det største i Norden for tilvirkning af damekonfektion. M. oparbejdede tillige et stort salg til Sydsverige og Norge. Da den svenske indførselstold på damekonfektion blev forhøjet 1890 startede han 1892 AB. M. i Malmö, og da den svensk-norske mellemrigstold ophævedes 1897 startede han et norsk A/S M. i Kristiania. 1900 omdannedes hovedforretningen i Kbh. til et aktieselskab under navnet A/S J.M. med en samlet aktie- og obligationskapital på 4 mio. kr. og med M som formand i bestyrelsen.
Som forretnings- og konfektionsmand var M. en for sin tid enestående dygtighed der tillige forstod at uddanne og fastholde medarbejdere af høj kvalitet. Han gennemførte en effektiv kontrol med leverede arbejder og de dertil medgåede stoffer og besætning, ligesom han også lagde vægt på at få anvendelse for de ting der var på lageret inden de blev usælgelige. Tidligt gennemførte firmaet et ensartet arbejde for den enkelte syerske, og der var også forståelse for betydningen af en fornuftig begrænsning af arbejdstiden og indretningen af sunde og hygiejniske forhold på arbejdspladsen. Ved hovedfirmaets 50 års jubilæum 1906 beskæftigede de M.ske virksomheder i sæsonerne ca. 3000 mennesker, og den årlige omsætning i kåber og overstykker lå da på ca. 1/4 mio. stk. M. formåede imidlertid ikke blot at skabe en stor virksomhed, han tænkte også på sine medhjælpere når de var blevet gamle; således oprettedes ved jubilæet en selvstændig pensionskasse for de faste funktionærer samtidig med at et af ham tidligere oprettet legat for syersker fik tilført 30.000 kr. hvorved dets kapital voksede til 500.000 kr. Mellem standsfæller nød M. stor respekt, og han blev gang på gang genvalgt til formand i Foreningen af kbh.ske manufaktur-grossister. Hans firma eksisterer endnu, men fra 1975 under navnet Birger Christensen A/S (pelsværk og modevarer, damekonfektion). – Etatsråd 1898.
Familie
Forældre: hoftandlæge Maximilian M. (1791-1846) og Adelaide Italiaender (1802-78). Ugift.Udnævnelser
R. 1885. DM. 1892. K.2 1904. K.1 1906.
Overtog Moresco A/S og Villa Adelaide efter sin farbror, ide denne var ugift og barnløs.
MORESCO Johan direktør, R.; f. 25/9 1900 i Charlottenlund; søn af grosserer C Moresco (død 1940, se Kraks Blå Bog 1939) og hustru Else f. Langheld (død 1924); gift 1. gang (14/12 1926) m. Aase M., f. 6/1 1901 i Kbhvn, død 1942, datter af grosserer Th. Jacoby og hustru Elvira f. Thiele; 2. gang (8/12 1943) ni. Liselott M., f.25/3 1909 i Berlin, datter af hofjuvelér O M Werner (død 1950) og hustru Karen f. Michelsen (død 1918).
Student (Ordrup gymn.) 1918; cand. phil. 1919; ansat i Den danske Landmandsbank 1919-20 og i forsk, firmaer i London, Odense og Paris 1921-22; ansat i A/S J Moresco 1923, direktør 1928, adm. direktør 1939 og formand for bestyrelsen 1940; till. direktør og formand for bestyrelsen for A/S J Morescos Holdingselskab 1952.
Næstformand i bestyrelsen for Else Moresco, f. Langheld's Mindelegat 1925, formand fra 1940; medl. af bestyrelsen for Aktiebolaget Moresco, Malmø, fra 1933; medl. af bestyrelsen for Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme fra 1936, formand fra 1946; formand for Foreningen af danske Damekonfektions-fabrikanter 1938-41; medl. af bestyrelsen for Foreningen af danske Manufaktur-Grossister fra 1939, næstformand 1953-55; næstformand i sammes akkordudvalg 1945, formand fra 1952; medl. af bestyrelsen for Danske Damekonfek-tionsfabrikanters Forening fra 1941, formand fra 1944; medl. af forretningsudvalget for Beklædningsindustriens Sammenslutning fra 1944.
Ejer af Fromsseier Plantage og Froms-seier Savværk, Vorbasse.
GIERSING Alf oberst, kammerherre, K.DM., HTH., MfDE.p.p.; f. 24/12 1882 i Viborg; søn af rektor Frode Giersing (død 1918, se Kraks Blå Bog 1917) og hustru Elisabeth f. Aggersborg (død 1939); gift (14/7 1916) m. Ruth G., f. 30'3 i Kbhvn., død 1952, datter af grosserer C Moresco (død 1940, se Kraks Blå Bog 1939) og hustru Else f. Langheld (død 1924).
Student (1901); sekondløjtn. 1904; premierløjtn. ved 2. dragonregiment s. å.; i generalstaben 1913-16; ritmester og chef for gardehusarregimentets 1. eskadron 1916; stabschef hos ryttergeneralen 1921-30; tjenesterejser til England, Holland og Sverige i 1925-26 og -27; oberstløjtn. og chef for rytteriets befalingsmandsskoler 1930, till. chef for rideskolen 1932; oberst og chef for gardehusarregimentet 1934; afsked 1942.
Medl. af bestyrelsen for A/S J Moresco 1952-57.
Ejer af Davrup hovedgård 1942. Udenl. ordener: B.K.4.; N.St.0.22.; S.Sv.2!. Adresse: Davrup hovedgård pr. Jyderup.