Født i Løgumkloster ?. Død i Ballum præstegård (Vesterende).
Følgende kilde(r) er også benyttet:
--------------------------------------------------------------------------------
Kilde: Åse Beyer Clausen - Slægten Anders Clausen Nielsen.
Kilde: Jens Villy Skram Ågesen.
--------------------------------------------------------------------------------Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Skipper og landboelsmand.
I folketællingen 1803 benævnes han som landboelsmand og post-skipper, d. v. s. han har sejlet med postbåden mellem Årøsund og Assens. På land- boelsstedet ses deres, på dette tidspunkt 3 børn og Marens mor, som var enke.
Skjalm Hvide (født i første halvdel af 1000-tallet, død efter 1102. De ofte angivne dødsår 1113 og 1116 er udokumenterede. Han var en sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide-slægt og var selv søn af Toke Trylle.
Sammen med Svend Estridsen deltog han i Slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Han havde dog senere held til at flygte.
Omkring år 1100 rejste Skjalm Hvide efter drab på hans bror sjællænderne til hævntogt mod Rygen, som var hjemsted for venderne, der drev sørøveri. Det var måske i denne forbindelse, at han gjorde øen "skatskyldig", som det senere nævnes hos Saxo. Han blev efter denne begivenhed af Erik 1. Ejegod gjort til foged over øen. I en senere passage hos Saxo omtales det, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo skulle Skjalm Hvide også have været foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppebuddet (betydningen af denne omtale er omdiskuteret).
Skjalm Hvide var i sine senere år nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Ud over de nævnte fik han med sin hustru Signe også børnene Magga Skjalmsdatter, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide).
Han havde formodentlig gods i Jørlunde og Haverup Ore, da hans efterkommere ejede jord disse steder. Formentlig ejede han også gods i Fjenneslev, hvor han i følge gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers er hans tilknytning til Fjenneslev ringe fastslået.
Skjalm Hvide lod Jørlunde Kirke opføre omkring år 1100, en af Sjællands ældste eksisterende kirker.
Skjalm Hvide er oprindeligt begravet i Fjenneslev, men senere flyttet til Sorø Kirke. I graven er fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskrift om, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her.
Skjalm Hvide havde en bror, Aute, som ifølge den valdemarske tradition opdrog hertug Knud Lavard, efter at hans far, kong Erik 1. Ejegod, var draget på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm Hvide med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhænge er svære at gennemskue.
Wikipidia 2016
Der hersker nogen tvivl om hvilken slægt Skjalm Tokesen Hvide's hustru, Signe, stammer fra - og hvem der er mor til hans børn. Jeg har her gjort begge Signer til hans hustru selv om kun den ene formentlig er den rigtige. Nogle mener også at Signe i virkeligheden hed Margrethe.
Ridder Toke Trylle (Hvide) Palnesen (Blev kaldt Toke Trylle, der er navnet på en runesten i London).
Den sjællandske stormand hed Toke Trylle, og han var anden kendte generation af den slægt eftertiden kaldte "Hvide-ætten". Kort efter at han havde ladet sig døbe fik han sønnen Skjalm, og det er da muligt, at det har været den forestående fødsel, der gav stødet til, at Toke med det Hedensk klingende tilnavn har ment, at det var passende,at han fulgte med tiden og kristendommen. Selv på Sjælland har Odin og Thor i 1040 virket en anelse umoderne. " Sådan indleder Marianne Johannesen og Helle Halding, deres bog "Thi de var af stor slægt". Marianne Johannesen og Helle Halding gennemgår i deres bog også hvorledes slægtens i løbet af få generationer blev endog meget rige, ejede gods overalt på Sjælland og senere i 1200 tallet også i skåne.
Toke Trylle ses også som søn af en Slag/Slau. I Slag/Slau aner man en ægte viking, der må være født allerede i 900-tallets sidste årtier, på Harald Blåtands eller Svend Tveskægs tid. Denne Slag skulle være grundlægger af den midtsjællandske by Slagslunde (Hvide-slægten skriver fra 1200-tallet og fremefter i "Sorø Kloster's Gavebog", at den regner sig nedstammet fra Toke Trylle, søn af Slau", hvilken person man ikke umiddelbart kender til).
Er Pallig Tokesen ikke søn af Toke Gormsen, så er i hvert fald hans hustru datter af Harald Blåtand.
Død under Danemordet.
Gunhild Haraldsdatter eller Gunnhild (F. før 975 - D. 13. november 1002) var datter af Harald Blåtand og Gyritha, hun blev gift med Pallig Tokesen jarl i Devonshire. Omkring 975 for hun sønnen Toke Trylle. Hun bliver drabt sammen med sin mand i massakren Danemordet i England i november 1002.
Wikipedia
Danemordet eller Skt. Brictus’ dags massakren fandt sted i England den 13. november 1002. Efter ordre fra den engelske kong Æthelred 2. skulle alle danere i England dræbes. Det er uvist, hvor mange der blev myrdet under massakren, men begivenheden er af senere tiders kronikører og historikere blevet anset for årsagen til Svend Tveskægs fortsættelse af og forstærkelse af vikingetogterne til England i 1003.
Efter en længere periode med fred blev England siden 980 genstand for en ny bølge af vikingetogter, og fra 991 optrappedes angrebene i både hyppighed og styrke. Kong Æthelred måtte af flere omgange betale store summer i danegæld til de angribende hære mod løfter om fred, men angrebene fortsatte. Ifølge Den angelsaksiske Krønike var perioden også præget af flere forræderier mod den engelske kongemagt. Dette må ses som baggrunden for, at Æthelred i 1002 beordrede alle danere i England dræbt, da han var blevet advaret om, at de ville myrde ham og hans stormænd og efterfølgende overtage magten. Ordren blev udført på Skt. Brictus dag den 13. november 1002.
Den eneste samtidige beretning om Danemordet stammer fra Oxford. Her søgte en gruppe danere tilflugt i Skt. Frideswide kirke, men brændte inde, da forfølgerne satte ild til kirken. I 2008 fandt arkæologer i Oxford skeletterne af mellem 34 og 38 unge mænd begravet i tiden omkring år 1000. Knoglerne bar mærker efter sværdslag og ild, og senere undersøgelser har vist, at de afdøde med stor sandsynlighed var af skandinavisk oprindelse. Begravelserne er derfor blevet tolket som ofre for Danemordet i 1002.
Omfanget af massakren er uvist, men Æthelreds ordre har med stor sandsynlighed ikke omfattet alle af dansk eller skandinavisk oprindelse, der havde bosat sig i England i det foregående århundrede. I stedet har den været rettet mod deltagerne i den seneste periodes angreb og plyndringer, og de nyligst tilkomne bosættere, der skiftede side og forrådte fredsaftaler på trods af store betalinger af danegæld. Skt. Brictus’ dags massakren er af senere kronikører og historikere blevet anset som baggrunden for Svend Tveskægs fornyede angreb mod England fra 1003, da hans søster Gunhild og hendes mand jarl Pallig muligvis var blandt ofrene. Der kan dog ikke med sikkerhed drages nogen direkte forbindelse mellem de to begivenheder.
Gunhild Haraldsdatter eller Gunnhild (F. før 975 - D. 13. november 1002) var datter af Harald Blåtand og Gyritha, hun blev gift med Pallig Tokesen jarl i Devonshire. Omkring 975 for hun sønnen Toke Trylle. Hun bliver drabt sammen med sin mand i massakren Danemordet i England i november 1002.
Wikipedia
Danemordet eller Skt. Brictus’ dags massakren fandt sted i England den 13. november 1002. Efter ordre fra den engelske kong Æthelred 2. skulle alle danere i England dræbes. Det er uvist, hvor mange der blev myrdet under massakren, men begivenheden er af senere tiders kronikører og historikere blevet anset for årsagen til Svend Tveskægs fortsættelse af og forstærkelse af vikingetogterne til England i 1003.
Efter en længere periode med fred blev England siden 980 genstand for en ny bølge af vikingetogter, og fra 991 optrappedes angrebene i både hyppighed og styrke. Kong Æthelred måtte af flere omgange betale store summer i danegæld til de angribende hære mod løfter om fred, men angrebene fortsatte. Ifølge Den angelsaksiske Krønike var perioden også præget af flere forræderier mod den engelske kongemagt. Dette må ses som baggrunden for, at Æthelred i 1002 beordrede alle danere i England dræbt, da han var blevet advaret om, at de ville myrde ham og hans stormænd og efterfølgende overtage magten. Ordren blev udført på Skt. Brictus dag den 13. november 1002.
Den eneste samtidige beretning om Danemordet stammer fra Oxford. Her søgte en gruppe danere tilflugt i Skt. Frideswide kirke, men brændte inde, da forfølgerne satte ild til kirken. I 2008 fandt arkæologer i Oxford skeletterne af mellem 34 og 38 unge mænd begravet i tiden omkring år 1000. Knoglerne bar mærker efter sværdslag og ild, og senere undersøgelser har vist, at de afdøde med stor sandsynlighed var af skandinavisk oprindelse. Begravelserne er derfor blevet tolket som ofre for Danemordet i 1002.
Omfanget af massakren er uvist, men Æthelreds ordre har med stor sandsynlighed ikke omfattet alle af dansk eller skandinavisk oprindelse, der havde bosat sig i England i det foregående århundrede. I stedet har den været rettet mod deltagerne i den seneste periodes angreb og plyndringer, og de nyligst tilkomne bosættere, der skiftede side og forrådte fredsaftaler på trods af store betalinger af danegæld. Skt. Brictus’ dags massakren er af senere kronikører og historikere blevet anset som baggrunden for Svend Tveskægs fornyede angreb mod England fra 1003, da hans søster Gunhild og hendes mand jarl Pallig muligvis var blandt ofrene. Der kan dog ikke med sikkerhed drages nogen direkte forbindelse mellem de to begivenheder.
Konge over De Danske Øer og Skåne søn af Sigvard Ormøje. ifg Sven Aggesøn var han den første Knud - efter knuden i moderens kjole. Hardeknud bliver konge af Danmark engang efter 934. I Widukinds Sachserkrønike, der er skrevet ca 967, nævnes, at den tyske konge Henrik Fuglefænger i 934 gjorde et togt mod danerne og tvang deres konge Gnupa til at modtage dåben, og gjorde danerne skatskyldige. Den dåd blev han berømt for i
hele Europa, for danerne regnedes for uovervindelige. Gnupas far Olaf var kommet fra Sverige og havde erobret Danmark fra kong Helge. Gnupas bror hed Gurd.
2 mindestene over Gnupas søn kong Sigtryg, skrevet med danske og svenske runer, står ved Hedeby. Måske er Sigtryg den Setricus Rex, der falder som vikingehøvding i Normandiet i 943.
De 'svenske konger' omtales af Adam af Bremen i hans 'De hamburgske ærkebispers historie' (omkr 1080), hvor han citerer Svend Estridsen (Gorms tipoldebarn).Her står at 'Sigerich' kun regerer kort, så kommer Hardeknud Svends søn fra 'Nortmannia' og erobrer landet. 'Nortmannia' kan være Normandiet, men er snarere Norge, hvor de danske konger længe regerede over (eller gjorde krav på) Vigen, dvs
Oslofjorden.Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. 75-77,93-101.
I sit gavebrev skriver Knud den Hellige (1042 - 1086) sig Knud den fjerde. Det stemmer kun, når Hardeknud her tælles som Knud I.
NC Skouvig: Hardeknud I og Hardsyssel. 1977
Måske samme person som Sigurd Ormøje