1259 - 1274 ridder på Sjælland.
Sigvard Mahler Dam skriver i ”Strangesønnerne”: Vi har nu en hel del løse ender hængende i luften, og skal de samles må vi bevæge os tilbage til 1200-tallet. De to mægtige brødre biskop Jens og drost Niels Olufsen Bild har naturligvis haft en fader, der hed Oluf. Strange Andersens datter Cecilie var i 1279 enke efter Hr. Oluf Haraldsen, og ser vi på ovennævnte "løse ender" med brødrene Oluf, Strange og Anders, ja, så er det fristende at se en sammenhæng! Det viser sig, at Hr. Oluf var søn af en mand, der altid kaldes "Hr. Harald marsk", hans navn og herkomst var så velkendt, at det aldrig var nødvendigt at tilføje hans patronymikon. Man bliver heller ikke overrasket ved at erfare, at hans hustru var af sjællændernes gamle høvdingeæt, Hviderne, nemlig Christine Hr. Ebbe Sunesens datter. Hvis Oluf Haraldsen skulle være af Strangesønnernes æt og udgøre vores "missing link", hvorfor er han og faderen så hele tiden nævnt i forbindelse med Sjælland? Imidlertid findes et dokument af 1254, der knytter Hr. Harald til Jylland, hvori Hr. Iver Tagesen (Saltensee), tidligere kong Abels marsk, skøder gods i Rangstrup (Nr. Rangstrup h., syd for Ribe). Hans "elskede frænder" skal godkende dokumentet, hvorfor vi kan slutte, at det drejer sig om arvegods, idet slægten altid havde forkøbsret, hvis en person ville afhænde fast ejendom. Frænderne er Hr. Harald førhen marsk hos kong Valdemar, Hr. Niels Hak førhen marsk hos kong Christoffer, Hr. Thomas Lagerbuk og Tue Kardinal. Harald marsk - hvem var han opkaldt efter? Tilknyttet Jylland, indgiftet i Hviderne på Sjælland, hvem var denne velkendte mand, der aldrig blev kendetegnet ved sin faders navn? Navnet er usædvanligt i hans tid, selv blandt stormændene, men almindeligt i den gamle kongeslægt, og han kalder sin søn for Oluf, hvilket er ukendt i hans hustrus slægt, så det må være et fædrene navn. Det er tænkeligt, at Harald marsks farfader, som muligvis var den sagnomspundne høvding fra folkesangen, "Skammel nør fra Thy", havde fået en datter af modkongen Oluf Haraldsen til ægte, for at denne kunne sikre den jyske støtte, og muligvis var "kronesmeden" også af denne slægt. Navnene Oluf, Harald og Mogens,ja, selv Agge og Tue, nedarves i Strangesønnernes slægt og peger på modkongerne. Måske også slægtens til tider oprørske og egenrådige sindelag, "Jydernes gamle stivsind", kunne stamme fra denne tilsidesættelse; og den store selvbevidsthed, der senere fostrer så mange riddere, marsker og droster, fortæller, at de mere var krigere end bønder.
Cecilie Strangesdatter Ulfeldt
1279 Enke.
den første Bild
Væbner.
Lange, I. Jysk uradel. Våbnet med tre roser kendes fra begyndelsen af 1300-tallet knyttet til en række forskellige slægtsnavne Bomøve, Eisen, Frost og Munk, mens Lange først træffes midt i 1400-tallet. Slægten kan muligvis føres tilbage til ridderen Thorkil Ebbesen, der 1314 var blandt dommerne over de jyske oprørere og senere førte segl med tre roser. Han var rimeligvis farbror til Sofie Esgesdatter Frost, gift med ridder Bo Høg. Mere usikker er forbindelsen til brødrene Peder Munk, Svenning og Iver Iversen, der forekommer i Valdemar Atterdag-dokumenter fra begyndelsen af 1340'erne. Fra en yngre bror til disse tre, eller måske snarere en søn af Iver Iversen, Thomas Iversen (-1371-92) kan der opstilles en stamtavle. En Malte Iversen som er ukendt i dokumenterne og derfor vanskeligt kan accepteres om bror til de gejstlige herrer Jep og Jens Iversen (Lange) regnes som stamfar til den slægt Munk, der førte de tre roser i sit våben. Den egentlige Lange-slægt tilhørte indtil 1660 højadelen, men havde fra enevælden ikke megen politisk eller økonomisk indflydelse; den synes uddød i mandslinjen kort efter 1700, selv om flere borgerlige slægter har påberåbt sig slægtskab. Ved adelspatent 1817 blev godsejer Christen Rasmussen Carlsen til Gl. Køgegård, far til Franziska C. og H. C. adlet med genoptagelse af Langernes våben. Dette fik ingen varig betydning udover navnet på den Carlsen-Langeske legatstiftelse. Rigsråd Niels L.s (død 1565) illegitime søn Christian L. (- 1604) blev 1572 adlet med én rose i våbnet, denne linje uddøde ca. 1700.
Tavlerne II-IX er borgerlige slægter Lange. Der kendes 136 forskellige slægter L., som man takket være genealogen John Arthur L. (1861-1951) har god rede på. Hans samlinger findes på Rigsark.
II. Professor Villum L. var gift med Anne Resen, d. af biskop Hans Hansen R.
IV. Botanikeren Johan L. (1818-98) var gift med Eline Cathrine Bredsdorff, d. af lektor J. H. B.
VI. Skolemanden Frederik L. var gift med Lovise Paludan-Müller, d. af biskop Jens P.-M. Lægen C. L. var gift med Marie Aagaard, d. af prokurator Georg Aa. og kunsthistorikeren Julius L. med hendes søster Louise Aa.
VIII. En oprindelig holstensk slægt der føres tilbage til Hans Langhinrichs (-1654) i Bramsted, oldefar til Johan Langhinrichs.
IX. En slægt der føres tilbage til Liborius L. (1720-efter 1784), født i Bremen, som kom til Danmark som sadelmager og senere blev rytterkorporal; han var far til skomagermester i Kbh. Hans Caspar L. (1757-1826).
Ridder. Et familiesagn lader slægten stamme fra Østrig, hvor den hed Rosenfeld. Slægten kaldes også "De Jyske Langer". Benyttede et hvidt våbenskjold med tre røde roser.
Esge Ebbesen Frost til Ørum (Lange)
Til Ørum i Thy. Hans våbenskjold og segl fra 1331 og 1315 viser tre roser på hvid baggrund.
Foged på Søborg. Var den 11. september 1406 endnu kun væbner, men var den 29. april 1407 ridder. Afgav i 1406 retten til gods skødet til Peder Mortensen i 1387 af Peder Ferke, samt al sin arv efter Niels Myg, og solgte samme år med Jens Nielsen (Munk) til Dronningen det gods de havde af Jens Ferkes hustru. Originaldokument forefindes i rigsarkivet og lyder således på nudansk:.
Jeg Esger Jensen Ferke, præst, gør vitterligt for alle, der ser eller hører dette brev, at jeg har hørt og forstået, at det gods, som min fader Jens Ferke havde, hvor det end er beliggende, er tildømt kronen og til at svare afgift som bondegods; hvilket gods min moder, min broder og jeg tidligere inden vi vidste dette, havde overladt til Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg med så megen ret, som vi havde dertil. Og eftersom jeg har hørt, at fornævnte Peder Mortensen og Jens Nielsen har opladt, skødet og afhændet den samme ret til min nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete og deres arvinger og efterkommere tillige med alle breve og rettigheder, så erkender jeg med dette brev, at jeg og mine arvinger bestandigt, fast og uigenkaldeligt vil overholde dette foranskrevne og aldrig vil rejse krav derpå eller føre sag derom, og at jeg med mit jaord og min gode vilje oplader skøder og afhænder til min fornævnte herre og frue, kong Erik og dronning Margrete og deres arvinger og efterkommere til evig besiddelse så megen rettighed, som jeg har haft eller har - hvis jeg da har nogen ret - i dette føromtalte gods, hvor det end er beliggende i Danmarks rige, med alle dets tilliggender af vådt og tørt, rørligt og urørligt, øde og bebygget uden undtagelse, hvad det end kaldes og hvad det end er, bort fra mig og mine arvinger, og jeg erkender, at hverken jeg eller mine arvinger har nogen ret dertil eller krav derpå eller på nogen måde vil kunne få det i fremtiden, eftersom jeg er blevet fuldt og helt fyldestgjort og betalt på min fornævnte frue, dronningens vegne efter min vilje og til min tilfredshed, så at jeg er fuldstændigt og vel tilfreds. Skulle der findes nogle breve, som angår eller lyder på alt dette foranskrevne eller noget deraf, så skal de komme min fornævnte herre og frue samt deres arvinger og efterkommere til gavn og til gode og ingenlunde til hindring eller skade på nogen måde. Jeg forpligter mig og mine arvinger til at fri og hjemle min fornævnte herre, kong Erik, og min frue, dronning Margrete, samt deres arvinger og efterkommere den ret, som jeg har til det føromtalte gods, for krav fra hvemsomhelst. Til yderligere bekræftelse på at alt det foranskrevne skal forblive bestandigt, fast og ubrydeligt, og at det skal overholdes evindeligt i alle henseender, således som står skrevet ovenfor, har jeg med min vilje og mit vidende hængt mit segl under dette brev. Og til vidnesbyrd er hr. Klaus Grubendals, ridders, Fikke Grupendals, Fikke Cizendorps, Tord Skyttes, Bent Skyttes og Ragvald Torbensens segl hængt herunder. Givet og forhandlet på Båhus i det Herrens år 1406 tirsdag efter trinitatis søndag.© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Peder Mortensen oplader og skøder til kong Erik og dronning Margrete al sin arveret i jordegods og al anden arv, som tilkom ham efter hr. Niels Myg, specielt i Diernæs og Krekær.
Original på dansk i RigsarkivetJeg Peder Mortensen kundgør for alle, der ser eller hører dette brev, at jeg med mit jaord og gode vilje oplader, skøder og afhænder al arv og rettighed og alt jordegods, arvegods, pantegods og købegods hver især, hvor det end er beliggende, bort fra mig og mine arvinger til evig tid tillige med alle breve og rettigheder til den stormægtige fyrste og fyrstinde min nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, samt deres arvinger og efterkommere til evig besiddelse; desuden al anden arv, rørligt gods og bopenge, rørligt såvel som urørligt, hvad det end er, som på nogensomhelst måde er tilfaldet mig eller kan tilfalde mig efter hr. Niels Myg, ridder, endvidere al og enhver arv og rettighed, som jeg, mineforældre eller frænder har haft eller har eller på noget tidspunkt vil kunne få i dette efternævnte gods: Diernæs og Diernæs overdrev, samt Krekær og Krekærs overdrev, eller i noget af dette føromtalte gods' tilliggende, det som nu hører dertil eller fra gammel tid har hørt dertil, eller i noget af det gods og de rettigheder, som Gunde Jensen, Lydeke Arvidsen eller Erik Lydekesen eller fornævnte hr. Niels Myg havde eller besad uden undtagelse, hvad det end kaldes eller er, oghvor det end er beliggende. Jeg bekender, at hverken jeg eller mine arvinger, mine forældre eller frænder har nogen ret til, besiddelse i eller krav på dette føromtalte, enten det hele eller noget deraf, eller på noget tidspunkt på nogensomhelst måde vil kunne få det, eftersom at jeg for alt dette føromtalte er blevet fuldt og helt fyldestgjort af min fornævnte frue, dronning Margrete, efter min vilje og til min tilfredshed, så at jeg er fuldstændigt og vel tilfreds på mineegne, mine arvingers, mine forældres og mine frænders vegne. Hvis der fremdeles findes nogle breve, der lyder på eller angår dette føromtalte gods, enten det hele eller nogle deraf, så skal de komme min fornævnte frue og herre samt deres arvinger og efterkommere til gavn og gode og ingenlunde til hindring eller skade på nogen måde. Endvidere forpligter jeg mig og mine arvinger til at fri og hjemle min fornævnte herre og frue samt deres arvinger og efterkommere alt det føromtalte gods, hvor det end er beliggende og hvad det end kaldes eller er, i alle henseender over for tiltale fra hvemsomhelst, således som foran står skrevet. Hvis kronen og kongedømmet i Danmark tidligere har haft nogen ret eller har nogen rettil det føromtalte, så er denne ret ikke hermed opgivet, men skal forblive ukrænket i enhver henseende. Til større bekræftelse af, at alle disse foran skrevne punkter og artikler hver for sig skal forblive bestandige og ubrydelige og overholdes evindeligt i alle henseender uden svig, sådan som foran står skrevet, så har jeg fornævnte Peder Mortensen og min søn Dines Pedersen med vor vilje og vort vidende hængt vore segl under dette brev. Og til vidnesbyrd herom er de gejstlige fædres og velbyrdige mænds, nemlig biskop Bos af Århus, biskop Laves af Viborg, biskop Peders af Vendsyssel, hr. Folmer Jakobsens, hr. Niels Iversens hr. Peder Nielsens af Ågård, hr. Mogens Munks, hr. Johan Skarpenbergs, hr. Jens Nielsen
s af Aunsbjerg, hr. Jakob Lavesens, Niels Strangesens, Jens Svendsen Brims' og Jakob Kirts segl. Givet i Ålborg i det Herrens år 1406 torsdagen efter apostlen og evangelisten sankt Johannes' dag foran den latinske port.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Forrige Næste 356 1406. 17. maj. Ålborg.Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg sælger og skøder alt, hvad de havde fået af Færkes gods, til kong Erik og dronning Margrete.
Original på dansk i rigsarkivet.Vi Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg erkender med dette vort åbne brev, at vi med vort jaord og gode vilje har solgt, skødet og afhændt bort fra os og vore arvinger alt det, som vi har fået af Færkes gods, til den mægtige fyrste ogfyrstinde, vor nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, samt deres arvinger og efterkommere, hvor det end er beliggende, og hvad det end kaldes uden undtagelse, både det vi har fået af Færkes hustru og af hans to sønner, hr. Peder Færke og hr. Esge Færke, med alle breve og rettigheder til evig besiddelse. Vi erkender, at hverken vi eller vore arvinger har nogen ret til eller krav på alt dette foranskrevne eller noget deraf, og at vi ikke på noget tidspunkt vil kunne få det, eftersom vi for alt dette foranskrevne gods og denne rettighed er blevet helt fyldestgjort og har fået fuld betaling, så at vi er fuldt ud og vel tilfredse. Skulle der fremdeles findes nogle breve, der lyder på, eller noget derangår noget af dette foranskrevne gods, så skal de komme vor fornævnte nådige herre og frue samt deres arvinger og efterkommere til gavn og gode i alle henseender og ingenlunde til hindring eller skade på nogen måde. Vi forpligter os og vore arvinger til at fri og hjemle vor fornævnte herre og frue samt deres arvinger og efterkommere alt dette foranskrevne gods og denne rettighed for tiltale fra hvemsomhelst og at opfylde alt til punkt og prikke. Til yderligere bekræftelse på og vidnesbyrd om alle disse foranskrevne punkter, for at alle punkter og artikler hver især skal forblive bestandige, sikre og ubrydelige og overholdes evindeligt og uigenkaldeligt i alle henseender, som står skrevet ovenfor, har vi fornævnte Peder Mortensen og Jens Nielsen med vor vilje og vort vidende hængt vore segl under dette brev, og fornævnte Peder Mortensens søn, Dines Pedersen, har ligeledes hængt sit segl under dette brev. Og til vidnesbyrd har de hæderlige fædrei Gud og de velbyrdige mænd, biskop Bo af Århus, biskop Peder af Vendsyssel, biskop Lave af Viborg, hr. Folmer Jakobsen, hr. Niels Iversen, hr. Peder Nielsen af Ågård, hr. Mogens Munk, hr. Johan Skarpenberg, hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg og
hr. Jakob Lavesen, riddere, Niels Strangesen, Jens Svendsen Brims, Jakob Kirt og Kristian Nielsen, væbnere, ladet deres segl blive hængt under dette brev. Givet i Ålborg i det Herrens år 1406 mandagen inden Kristi himmelfart.
Vidne at afdøde Inge Ferkes på Hellum herredsting have skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen, som igen oplod det til dronning Margrete.
Vidisse 15. apr. 1414 på dansk i rigsarkivet.
Vi Jakob Kirt, Jon Viffertsen, Jens Ged, Niels Ovesen, Jens Svan, Jakob Iversen, Lars Hvas og Esbern Langmose hilser alle, der ser dette brev eller hører det blive læst, evindelig med Gud.Alle nulevende og fremtidige skal vide, at det til overflod og i sandhed er os vitterligt, at hustru Inge Ferkes - Gud have hendes sjæl - fremstod på Hellum herredsting og skødede, oplod og indrømmede til Jakob Mogensen på Jens Nielsen af Visborgs vegne alt sit gods i Hellum herred og i Hindsted herred, nemlig i Sejlstrup sogn, i Fræer sogn og i Gerding sogn samt hvor det end ligger i de fornævnte herreder, både bebygget og øde med alle tilliggender, agre, enge, skove, græsgange, fiskevande, vådt og tørt uden undtagelse og overdrog føromtalte Jakob Kirt det til fornævnte Jens Nielsens nytte til evig besiddelse. Desuden vidner vi med dette fornævnte brev, at føromtalte Jens Nielsen af Visborg fremstod på samme Hellum herredsting sidenhen og skødede den hæderlige mand Peder Mortensen det fornævnte gods hver enkelt del deraf, som er nævnt ovenfor, hvor det end er beliggende i føromtalte herreder med alle tilliggender, og indrømmede ham det til evigbesiddelse samt bekendte at have oppebåret fuld betaling af ham for det fornævnte gods. Fremdeles er det fuldstændigt vitterligt for os alle, at fornævnte Peder Mortensen skødede, afhændede og oplod alt det fornævnte gods, som nu er omtalti dette brev, uden undtagelse til vor nådige frue, dronning Margrete til evig besiddelse, og anerkendte, at han havde oppebåret fuld betaling af hende derfor, så at han var fuldt ud tilfreds. Til vidnesbyrd herom lader vi vore segl blive hæ
ngt herunder. Givet i det Herrens år 1406 lørdagen efter Kristi legemsfest.
© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
1416 til Tunge Lysgård herred. Niels Pedersen Galskyt af Tunges latinske skøde på pergament til Alling kloster på hans gods i Anse, bebygget såvel som ubebygget findes. Givet 1407.
Han Skrives til Øland i Hassing Herred, han mødte 1462 på Hassing Herredsting og var 1471 nærværende i Thisted Kirke ved forliget om Jens Kalf drab, han var 1475 Medudsteder af et vidne af Hunborg Herredsting , han døde på Øland 1495.
Marine var gift Peder Thomasen Galskøt (som på en eller anden måde har taget Øland i pant efter Ingeborg Stampe) - og senere med Niels Fynbo, der ser ud til at have været uadelig. Hun havde ingen børn i ægteskabet med Niels Fynbo. Hverken Marine eller søsteren Ingeborg er repræsenteret eller nævnt, da Henrik og Mogens Stampe samt Claus Jensen Skeel (Anne Stampes mand) i 1495 skøder en gård i Villerslev til prioren i Ø Kloster. Jens Andersen Brun er imidlertid vidne. Et andet vidne er "Jep Lunaa". Måske er både Ingeborg og Marine døde på dette tidspunkt. I en dom af 1547, hvori Marines arvinger tilkendes retten til Boddumgaard, står der, at Marine døde længe før Niels Fynbo.