Marquess.
Hübner har ham som død 856 og søn af Wigbertus af Sachsen -825
byen Altburg/Oldenburg blev bygget til hendes ære
& ukendt af Betuve
Bjørn Jernside (latin Bier Cotae Ferrae, Björn Járnsíða) var en viking som hærgede i Frankrig i 800-tallet. Han bliver omtalt som en stor kriger i vikingetiden.
Ifølge Hervarar saga og Ragnars saga Loðbrókar var han en af Ragnar Lodbrogs sønner, og skal have deltaget i faderens erobring af Paris.
Bjørn fik i henhold til sagaen sit tilnavn jernside, da han aldrig blev såret i kamp. Dette forklares med hans mors brug af sejd for at gøre ham usårlig. Ifølge Hervarar saga fik han Svitjod (et område af Sverige) i arv fra sin far, mens hans bror, Sigurd Orm-i-Øje arvede resten af Skandinavien. De andre Lodbrogssønner hed Halvdan Ragnarsson og Ivar Benløs .
Ifølge sagaerne grundlagde Bjørn en ny svensk kongeæt (af nogle senere genealoger omtalt som Munsöætten). Ifølge Johan Peringskiöld blev Bjørn begravet i Björnshögen ved Husby på Munsö i Mälaren. Flere af hans efterkommere fik navnet Bjørn. Han fik to sønner, Refil og Erik Björnsson, og den sidstnævnte skal ifølge sagaen have arvet tronen af Svitjods efter ham.
Ifølge Eirik Raudes saga fik Bjørn sønnen Aslak, der var forfader til Thorfinn Karlsefni, som antages at være den første fra Norden som opdagede Amerika.
Nogle af de mest sagnomspundne ekspeditioner nåede helt ned i middelhavet. Den første sikkert bevidnede ekspedition til Spanien fandt sted i 844. Her blev bl.a. Sevilla erobret, men maurerne drev snart vikingerne på flugt. Det mest berømmelige togt blev ledet af høvdingerne Bjørn Jernside og Hasting, der drog ud fra Loire i 859 med 62 skibe og først kom hjem tre år senere efter at have besøgt mange steder, bl. a. Spanien, Nordafrika, Rhonedalen og Italien og taget stort bytte og mange fanger. Meget mistede de igen på tilbagevejen, men rygtet om deres bedrifter nåede langt omkring. Herom fortælles både i de samtidige annaler fra St. Bertin, i arabiske kilder og i sene normanniske og nordiske overleveringer.
I 844 hvor araberne kontrollerede det meste af Spanien, angreb vikingerne byen Sevilla, men efter de så havde hærget kysterne i noget tid, blev de jaget derfra. 15 år senere blev vikingernes dristigste togt så sat i værk af to danske vikinger:
Bjørn Jernside og Hastings.
De havde 62 skibe med sig fra Bretagne, men selv det var ikke nok til at klare arabernes enorme styrke. Det afholdt dem dog ikke fra at plyndre det meste af Nordafrikas kyster. Der fik de sølv og Blå mænd (Beduinerstamme som kaldtes sådan, fordi deres blå klædedragt smittede af på deres kroppe). Det var ikke tilfredsstillende nok, så de besluttede at plyndre lidt mere. Så de drog nordøst henover Middelhavet op til Syd-frankrig. Hvor de anlagde lejr og plagede folket, indtil de blev slået tilbage og måtte forlade Syd-frankrig. Så lagde Bjørn og Hasting en dristig plan; de ville plyndre byen Rom (selv om det var lige efter Roms fald, var den efter vikingernes standard en rig by). De sejlede langs Italiens kyst, til de kom til Rom, så slog de lejr lidt ude for byen og iagttog byen grundigt.
Men da de ikke kunne finde nogle svage punkter, besluttede de, at byen måtte indtages med list.
Som sagt så gjort. Så vikingerne meddelte byen, at vikingen Hastings lå for døden, og at han ville være kristen og begraves i indviet jord. Byen lukkede gladeligt porten op for de sørgende vikinger med den døende på en båre. Men da vikingerne kom ind i byen, fik borgerne sig en kongelig overraskelse, da Hasting som lå på båren pludseligt gav tegn til angreb og hoppede ned fra båren. De hærgede og plyndrede, men opdagede til deres overraskelse, at dette ikke var Rom, men en mindre havneby ved navn Luna. Efter angrebet vendte vikingerne snuden hjemad og sejlede langsomt tilbage gennem Gibraltar-strædet.
Desværre havde araberne ikke glemt dem og begyndte at angribe med deres ildkastere. Man kan jo godt forstille sig de tørre skibe og sejl i den sydlige hede. Men deres udbytte måtte have været meget stort, for de 22 skibe som nåede hjem, gav rigeligt med rigdom, da byttet blev delt.