? &1 Maer Sverker, søster til Helene Torildsdotter
? &1 Maer Sverker, søster til Helene Torildsdotter
blev som fredspant gift med Magnus Barfod
Nedstammer fra den første Rus-konge Rurik (Hrærik el Erik) (- 879). Fyrste i 1125, men kun over Kiev, idet Rus-riget er gået i opløsning.
& de Hohenstaufen
Søn af Erik 1. Ejegod. Blev udpeget af kong Niels til jarl af Sønderjylland - en position han udnyttede til at føre erobringskrig mod det vendiske folk Obodritterne i Holsten. Efter på denne vis at have pacificeret en kilde til uro i det tyske rige, blev han udnævnt til hertug af Holsten (i modsætning til de schauenburgske grever af Holsten) og antog samme titel for sit danske len, der herefter kendes som Hertugdømmet Slesvig. Under et familiebesøg i Haraldsted blev han 7. januar 1131 myrdet af sin fætter, kong Niels' søn Magnus den Stærke, som så ham som en farlig konkurrent til tronen.
Efter forældrenes død i 1103 på pilgrimsrejse opfostredes Knud først hos den sjællandske høvding Skjalm Hvide, senere hos hertug Lothar af Sachsen, der blev tysk konge i 1125. Ca. 20 år gammel blev han jarl af Slesvig og fik til opgave at beskytte købmændene og handelsruterne omkring Slien og via Danevirke til Trenen. Hans store interesse for handel havde formentlig også baggrund i, at han fik toldindtægter beregnet på baggrund af handelen.
Knud Lavard udnyttede sin position som grænsejarl og skabte sig via forbindelsen til Lothar stor indflydelse over den vendiske stamme Abodritterne, som han ved hjælp af Lothar blev konge over ("knés" eller "knjaz"). Knud Lavard var således både den danske og den tyske konges lensmand.
Som søn af Erik 1. Ejegod var Knud et oplagt kongsemne, også fordi han havde så gode kontakter til Lothar og venderne. Men andre drømte også om den danske kongemagt, herunder den regerende kong Niels' søn Magnus og hans øvrige fætre.
Den 7. januar 1131 blev Knud Lavard dræbt af sin fætter Magnus i Haraldsted Skov, ca. 5 km. nord for Ringsted. Knud blev først begravet i Haraldsted kirke, men hans kiste blev senere flyttet til Ringsted. Mordet udløste en hævnkrig, som i 1134 bragte Knuds halvbror Erik Emune på tronen, og han indledte straks bestræbelser på at styrke sin legitimitet ved at få Knud gjort til helgen; det lykkedes dog først for Knuds søn Valdemar den Store. Knud kanoniseredes ved pavelig bulle af 8. november 1169. Hans helgenværdighed er af rent politisk karakter, men Saxos strålende billede af hans væsen og politiske indsats har holdt sig helt op til nutiden.
Knud Lavard vises i billedkunsten med blomsterkrans eller hertugkrone. Han ses i kalkmalerier i bl.a. Sankt Bendts Kirke i Ringsted (begyndelsen af 1300-tallet) og Vigersted Kirke ved Ringsted (ca. 1450).
Knud Lavard har mere eller mindre indirekte været årsag til de stridigheder, der senere er opstået Slesvigområdet (1848 og 1864), da han samtidigt var underlagt den danske konge og den tyske kejser.
Han var også konge af Obodritterne, og hans tilnavn betyder herre på Saksisk og andre germanske sprog, men oprindelig = "brødgiver", jf. engelsk lord.
Knud Lavard var far til den senere kong Valdemar den Store der i 1169 fik Knud Lavard helgenkåret.
Ingeborg Mstislavna (født omkring 1100, død 1137) var gift med Knud Lavard, hertug af Sønderjylland. Hun var datter af storfyrst Mstislavl af Kijev og Kristina Ingesdatter og barnebarn af storfyrst Volodymyr Monomakh af Kijev.
Ingeborg var mor til bl.a. Valdemar den Store og Kristin, der blev gift med den norske konge og forstødt af ham; muligvis identisk med "Liden Kirsten" som ifølge traditionen er begravet ved Vestervig Kirke.
Valdemar blev født 7 dage efter mordet på Knud Lavard den 7. januar 1131. Man hører senest om hende i 1137, hvor hun på tinget i Ringsted nægter at lade sin da 6 år gamle søn Valdemar udnævne til barnekonge. Valdemar fik sin far helgenkåret som Hellig Knud Hertug, men man hører intet om, at hans mor ligger begravet i Ringsted. En ny teori går ud på, at hun returnerede til Rusland efter 1137, og at Valdemar opholdt sig hos hendes familie i en del af sin ungdom.
Fra sin moster, dronning Margrethe (gift med kong Niels af Danmark) fik hun store svenske godser i medgift.
Ifølge folkevisen skal hun være 'Liden Kirsten' som blev forført af
prins Buris og derpå pisket ihjel af sin bror Valdemar den store.
Visen handler nu snarere om hendes søsterdatter af samme navn.
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
Den første svenske konge der antog kristendommen
Aastrid Olufsdatter af Sverige
Da Olof Skötkonung havde bortgiftet sin ægte datter Ingegerd,
som var trolovet med Olav, med den rusiske storfyrste Jaroslav,
indgik Olav en hemmelig trolovelse med Astrid. Uden sin faders
viden begav hun sig til Norge og blev landets dronning.
Hun hjalp Olavs søn Magnus den Gode på tronen.
Den første svenske konge der antog kristendommen