norsk jarledatter
Også set gift med Heluna Bleja (Blåøje?), datter af kong Ella i England.
Sigurd Ormøje søn af Regnar Lodbrog, nævnes i 873 som østdansk konge, for områderne Sjælland, Skåne, Halland og sydnorge. Han var på togter 881-82, hvor han hærgede Frisland og Rhinområdet. I 885 anførte han en normannerhær, der fra Löwen drog over Rouen mod Paris, der belejredes 885-886. Han overvintrede i Burgund og hærgede i 887 fra Meaux byerne Reims, Troyes og verdun. I 891 led han det endelige nederlag, han faldt i kamp mod kong Arnolf.
Canute kan betyde Knud.
Efter Frodes Død kom hans Søn Gorm, som førte Tilnavnet Engelskmand, fordi han var født i England, paa Tronen dér paa øen, men den Lykke var mindre varig end rask til at falde i hans Lod, thi da han drog fra England til Danmark for at ordne Sagerne dér, blev et langvarigt Tab Følgen af en kortvarig Fraværelse. Englænderne, som holdt for, at alt Haab om at opnaa Friheden beroede paa hans Fraværelse, pønsede paa almindeligt Frafald fra Danskerne og tog over Hals og Hoved Mod til sig og gjorde Oprør. Men jo mere Englænderne hadede og foragtede ham, des mere trofast holdt Danskerne fast ved ham, saa da han begjærlig efter Herredømmet strakte begge Hænder ud efter de to Lande, fik han det ene, men mistede uigjenkaldelig det andet, thi han gjorde aldrig noget kjækt Forsøg paa at vinde det tilbage. Saa vanskeligt er det at holde sammen paa store Riger.
Saxo Grammaticus
Harald I Blaatand, Konge af Danmark
940 - 986 Konge af Danmark.
Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne.
Han erobrede Norge ca. 960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved Hjörungavåg, hvorved Norge igen gik tabt.
Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest).
Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne"
Tilnavnet Blåtand har næppe noget med tænder at gøre. Den ældste form vi har er Blatan, men ingen ved hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50 år, men måske betyder det blot 'mange'.
Roskildekrøniken skriver at han i 15 år regerede sammen med Gorm.Historien beretter at biskop Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene), og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin. Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på kalkma
lerier mm langt ned i Europa.
I 965 giver den tyske kejser Otto den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og Aarhus fuld skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til Harald.Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg (980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroen over Vejl
e dal (979 ± 1).
Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han har haft en meget stor magt indadtil.
Måske er borgene beregnet til at befæste denne magt, dvs forhindre oprør.
Annalerne skriver at Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske kejser Otto i 973.
Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen Herman Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre Danmark.Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte beløb, nu til kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevir
ke til Ejderen) indlemmes i Sachsen.
I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af araberne, og både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig af kejserriget.
Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og gør Danmark frit for skattepligten til Tyskland.
Den endelige fred, hvor Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025.
Teksten på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse):
'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne kristne'.
Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et samlet rige længe før Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden).
Også Ottars og Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler et Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, øerne og Jylland til Ejderen.
Blekinge hører på den tid til Sverige, og Bornholm har sin egen konge.
(Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983)
Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et antal småkongedømmer til Danmark.
Evt kan Harald hentyde til rester af Gnupas herredømme, som han får renset ud, eller diverse stormænd som har revet sig løs under borgerkrigen.
Men teksten kan også oversættes til:
'... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og kristnede danerne'
Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over tyskerne i 983.
Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn Svend Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham.
Han flygter til Jomsborg og dør der.
Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin / Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders østlige munding, 20 km Ø for Swinoujscie.
Hans sandsynlige dødsdag kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet er antageligt 986 eller 987.
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s 115-123)
(Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld... 1993)
Den vendiske prinsesse Tove datter af Mistivoi, var Knees (konge) over Bispesædet Oldenborg.
Tove af Danmark, Tove fra Venden, (Tófa) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.
Tove var datter af den vendiske fyrste Mistivoj.
Tove rejste en runesten efter sin mor ved den nuværende Sønder Vissing Kirke (mellem Horsens og Silkeborg). Indskriptionen lyder: Tófa lét gera kuml, Mistivis dóttir, ept móður sína, kona Haralds hins Góða, Gorms sonar. (Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kumbl (=runer/mindesmærke) efter sin mor.)
Det er ikke fastslået om Tove var mor til nogen af Harald Blåtands børn, men nogle kilder hævder at hun var mor til Svend Tveskæg (ellers må en af Haralds øvrige koner jo være det).
Wikipedia
Richard I af Normandiet (935 - 20. november 996) var hertug af Normandiet fra 942 til 996. Han havde tilnavnet Richard Den Frygtløse (Fransk, Sans Peur).
Han var søn af Vilhelm I, jarl af Normandiet og Sprota. Hans mor var en bretonsk medhustru fanget i krig og knyttet til Vilhelm gennem dansk ægteskab. Efter Vilhelms død blev Sprota hustru til Esperleng, en rig møller.
Richard var dreng ved faderens død i 942, og kunne intet stille op mod Louis IV af Frankrigs overtagelse af Normandiet. Richard flygtede fra fangeskab i Laon og allierede sig med normanniske vikingeanførere, fordrev Louis fra Rouen og tog Normandiet tilbage i 947
Richards første ægteskab var med Emma af Paris, hertuginde af Normandiet i 960. Hun døde i 966. Ifølge Robert af Torigny var Richard på jagt ikke længe efter Emmas død. Richard stoppede ved et hus, der tilhørte en lokal skovhugger. Han fandt interesse i skovhuggerens kone, Seinfreda. Seinfreda var en tro hustru, og foreslog, at Richard skulle tage søsteren, Gunnor, i stedet for. Gunnor blev Richards hustru, og hendes familie steg i prestige. Hendes bror, Herefast de Crepon, var involveret i en kontroversiel retssag, der omhandlede katharerne. Richard giftede sig med Gunnor for at legitimere deres børn:
• Richard II, hertug af Normandiet (Den Gode),
• Robert, ærkebiskop af Rouen, Greve af Evreux, død 1037.
• Mauger, jarl af Corbeil, død efter 1033.
• Robert Danus, død mellem 985 og 989.
• Emma af Normandiet, død 1052.
• Hawise af Normandiet, hustru til Geoffrey I, Hertug af Brittany.
• Maud af Normandiet, hustru til Odo II af Blois, greve af Blois, Champagne og Chartres.
Richard var også kendt for at have taget friller og producerede afkom med mange af dem. Kendte børn:
• Geoffrey, greve af Brionne, (f. ca. 970)
• Hawise (f. ca. 978), d. 21. februar 1034. m. Geoffrey af Bretagne, Hertug af Bretagne, (ca. 997), søn af Conan I of Bretagne, hertug af Bretagne, "le Tort", og Ermengarde af Anjou.
• William d'Eu, Greve af Eu, (f. ca. 985).Richard døde i Fecamp i Frankrig den 20. november 996 af naturlige årsager.
& Havlive
Richard II den Gode af Normandiet
Richard II af Normandiet var hertug i Normandiet og gik under navnet "Richard den Gode", (fransk, Le Bon). Han var søn af hertug Richard I den Frygtløse og hertuginde Gunnor. Han efterfulgte sin far som hertug af Normandiet i 996. Richard nærede modvilje imod bøndernes opstand og hjalp Robert II af Frankrig imod hertugdømmet Burgund. Han slog også et engelsk angreb på den kotentiske halvø tilbage, et angreb der blev ledet af den angel-saksiske kong Ethelred II. Richard søgte også at reformere de normanniske klostre.
Hustruer:
Judith, ca. 996 (d. 1017), datter af Conan I af Bretagne.
PapiaAfkom med Judith:
Richard III af Normandiet
Robert den Storslåede
William, munk i Fécamp, d. 1025.
Adélaide
Renaud I, Greve of Burgund.
Eleanor (måske Ainor eller Judith).
Grev Baldwin IV af Flandern
Matilda, d. 1033.
Afkom med Papia:Mauger, Ærkebiskop af Rouen.
Vilhelm, Greve af Arques.