Richard I af Normandiet (935 - 20. november 996) var hertug af Normandiet fra 942 til 996. Han havde tilnavnet Richard Den Frygtløse (Fransk, Sans Peur).
Han var søn af Vilhelm I, jarl af Normandiet og Sprota. Hans mor var en bretonsk medhustru fanget i krig og knyttet til Vilhelm gennem dansk ægteskab. Efter Vilhelms død blev Sprota hustru til Esperleng, en rig møller.
Richard var dreng ved faderens død i 942, og kunne intet stille op mod Louis IV af Frankrigs overtagelse af Normandiet. Richard flygtede fra fangeskab i Laon og allierede sig med normanniske vikingeanførere, fordrev Louis fra Rouen og tog Normandiet tilbage i 947
Richards første ægteskab var med Emma af Paris, hertuginde af Normandiet i 960. Hun døde i 966. Ifølge Robert af Torigny var Richard på jagt ikke længe efter Emmas død. Richard stoppede ved et hus, der tilhørte en lokal skovhugger. Han fandt interesse i skovhuggerens kone, Seinfreda. Seinfreda var en tro hustru, og foreslog, at Richard skulle tage søsteren, Gunnor, i stedet for. Gunnor blev Richards hustru, og hendes familie steg i prestige. Hendes bror, Herefast de Crepon, var involveret i en kontroversiel retssag, der omhandlede katharerne. Richard giftede sig med Gunnor for at legitimere deres børn:
• Richard II, hertug af Normandiet (Den Gode),
• Robert, ærkebiskop af Rouen, Greve af Evreux, død 1037.
• Mauger, jarl af Corbeil, død efter 1033.
• Robert Danus, død mellem 985 og 989.
• Emma af Normandiet, død 1052.
• Hawise af Normandiet, hustru til Geoffrey I, Hertug af Brittany.
• Maud af Normandiet, hustru til Odo II af Blois, greve af Blois, Champagne og Chartres.
Richard var også kendt for at have taget friller og producerede afkom med mange af dem. Kendte børn:
• Geoffrey, greve af Brionne, (f. ca. 970)
• Hawise (f. ca. 978), d. 21. februar 1034. m. Geoffrey af Bretagne, Hertug af Bretagne, (ca. 997), søn af Conan I of Bretagne, hertug af Bretagne, "le Tort", og Ermengarde af Anjou.
• William d'Eu, Greve af Eu, (f. ca. 985).Richard døde i Fecamp i Frankrig den 20. november 996 af naturlige årsager.
& Havlive
Richard II den Gode af Normandiet
Richard II af Normandiet var hertug i Normandiet og gik under navnet "Richard den Gode", (fransk, Le Bon). Han var søn af hertug Richard I den Frygtløse og hertuginde Gunnor. Han efterfulgte sin far som hertug af Normandiet i 996. Richard nærede modvilje imod bøndernes opstand og hjalp Robert II af Frankrig imod hertugdømmet Burgund. Han slog også et engelsk angreb på den kotentiske halvø tilbage, et angreb der blev ledet af den angel-saksiske kong Ethelred II. Richard søgte også at reformere de normanniske klostre.
Hustruer:
Judith, ca. 996 (d. 1017), datter af Conan I af Bretagne.
PapiaAfkom med Judith:
Richard III af Normandiet
Robert den Storslåede
William, munk i Fécamp, d. 1025.
Adélaide
Renaud I, Greve of Burgund.
Eleanor (måske Ainor eller Judith).
Grev Baldwin IV af Flandern
Matilda, d. 1033.
Afkom med Papia:Mauger, Ærkebiskop af Rouen.
Vilhelm, Greve af Arques.
Richard II den Gode af Normandiet
Richard II af Normandiet var hertug i Normandiet og gik under navnet "Richard den Gode", (fransk, Le Bon). Han var søn af hertug Richard I den Frygtløse og hertuginde Gunnor. Han efterfulgte sin far som hertug af Normandiet i 996. Richard nærede modvilje imod bøndernes opstand og hjalp Robert II af Frankrig imod hertugdømmet Burgund. Han slog også et engelsk angreb på den kotentiske halvø tilbage, et angreb der blev ledet af den angel-saksiske kong Ethelred II. Richard søgte også at reformere de normanniske klostre.
Hustruer:
Judith, ca. 996 (d. 1017), datter af Conan I af Bretagne.
PapiaAfkom med Judith:
Richard III af Normandiet
Robert den Storslåede
William, munk i Fécamp, d. 1025.
Adélaide
Renaud I, Greve of Burgund.
Eleanor (måske Ainor eller Judith).
Grev Baldwin IV af Flandern
Matilda, d. 1033.
Afkom med Papia:Mauger, Ærkebiskop af Rouen.
Vilhelm, Greve af Arques.
Reign: 1042-66. He founded Westminster Abbey and was canonized less than a
century after his death by Pope Alexander III in 1161. He was succeded by
Harold II. Edward was crowned in Winchester Cathedral on Easter Sunday,
3 April 1043 with great ceremony.