Ved moderen Judiths energiske anstrengelser blev Karl gjort til Konge i en del af faderens kejserrige. Efter lange indbyrdes stridigheder enedes Karl 843 med halvbrødrene Lothar og Ludvig om en deling af riget, således at Karl fik Frankrig med undtagelse af de østlige provinser. Lothar fik Italien, Holland og det østlige Frankrig, og Ludvig fik Tyskland øst for Rhinen; (den tredie halvbror Pépin var død forinden). Karl havde tilnavnet "den Skaldede".
Blev af paven kronet til kejser 875 i Peterskirken.
datter af Eudes
Ved moderen Judiths energiske anstrengelser blev Karl gjort til Konge i en del af faderens kejserrige. Efter lange indbyrdes stridigheder enedes Karl 843 med halvbrødrene Lothar og Ludvig om en deling af riget, således at Karl fik Frankrig med undtagelse af de østlige provinser. Lothar fik Italien, Holland og det østlige Frankrig, og Ludvig fik Tyskland øst for Rhinen; (den tredie halvbror Pépin var død forinden). Karl havde tilnavnet "den Skaldede".
Blev af paven kronet til kejser 875 i Peterskirken.
Ludvig den fromme (fransk Louis le Débonnier 778 - 20. juni 840) var Karl den stores tredje søn med hans tredje gemalinde Hildegard. Ludvig blev indsat som konge i Aquitaine i 781 af sin far og efterfulgte ham som enehersker over frankerne i 814. Han havde været medregent i et år.
Han fjernede straks sin fars dygtigste minister. Det var Mala Karl Martells barnebarn og lod sig krone på ny i Reims af pave Stefan IV. Hans lod sin nevø Bernhard af Italien blinde. Bernhard havde følt sig tilsidesat ved ved delingen af riget i 817 og gjorde oprør. Samme år havde Ludvig indsat sin ældste søn Lothar som medkejser.
Ludvig den Fromme førte i 815 et felttog i Jylland, hvor han støttede en kong Harald, der var blevet fordrevet af Godfredsønnerne. De trak sig tilbage til Fyn, og frankerne trak sig hurtigt tilbage, efter at være blevet angrebet i baglandet.
Under rigsdagen i Worms år 829 opsøgtes Ludvig af to sendebud fra kongen i Svealand, som mente at hans land skulle overgå til den kristne tro. Ludvig udpegede Ansgar og hans hans medhjælper munken Witmar til at rejse til Birka.
Af hans to yngre sønner blev Pippin konge over Aquitaine, mens Ludvig fik tildelt Bayern. Senere ændrede han det til fordel for en yngre søn, han havde med sin anden gemalinde, Judith. Hun fødte ham en fjerde søn, Karl den Skaldede, og han blev i 829 indsat som hersker over Allemain. Dermed fik han sine tre ældste sønner mod sig. De gjorde oprør og fratog ham al magt.
Da Ludvig i 832 overlod Aquitain til sin søn Karl, sendte de tre ældre sønner faren til Coiffons, efter at have besejret ham på Rotfeld ved Colmar. I Coiffons tvang Lothar ham i oktober 833 til offentlig kirketugt (pønitens).
Denne skammelige behandling af faren gjorde Pippin så forbitret, at han slog sig sammen med Ludvig mod Lothar, og 1. marts 834 blev faren genindsat som hersker. Lothar fik kun lov at beholde sin del af Italien.
Da Ludvig efter Pippins død i 838 ville foretage en ny deling af magten, så hans søn Ludvig af Bayern fik sit herredømme indskrænket, drog denne i hærtog mod sin far. Men allerede før slaget døde Ludvig og blev gravlagt i den kirke, hvor også Arnulf af Metz var bisat.
Berømt for sin skønhed, og stod i begavelse og viljestyrke langt over sin ægtefælde. Hun blev på et tidspunkt beskyldt for ægteskabsbrud og anbragt i et kloster.
Ludvig den fromme (fransk Louis le Débonnier 778 - 20. juni 840) var Karl den stores tredje søn med hans tredje gemalinde Hildegard. Ludvig blev indsat som konge i Aquitaine i 781 af sin far og efterfulgte ham som enehersker over frankerne i 814. Han havde været medregent i et år.
Han fjernede straks sin fars dygtigste minister. Det var Mala Karl Martells barnebarn og lod sig krone på ny i Reims af pave Stefan IV. Hans lod sin nevø Bernhard af Italien blinde. Bernhard havde følt sig tilsidesat ved ved delingen af riget i 817 og gjorde oprør. Samme år havde Ludvig indsat sin ældste søn Lothar som medkejser.
Ludvig den Fromme førte i 815 et felttog i Jylland, hvor han støttede en kong Harald, der var blevet fordrevet af Godfredsønnerne. De trak sig tilbage til Fyn, og frankerne trak sig hurtigt tilbage, efter at være blevet angrebet i baglandet.
Under rigsdagen i Worms år 829 opsøgtes Ludvig af to sendebud fra kongen i Svealand, som mente at hans land skulle overgå til den kristne tro. Ludvig udpegede Ansgar og hans hans medhjælper munken Witmar til at rejse til Birka.
Af hans to yngre sønner blev Pippin konge over Aquitaine, mens Ludvig fik tildelt Bayern. Senere ændrede han det til fordel for en yngre søn, han havde med sin anden gemalinde, Judith. Hun fødte ham en fjerde søn, Karl den Skaldede, og han blev i 829 indsat som hersker over Allemain. Dermed fik han sine tre ældste sønner mod sig. De gjorde oprør og fratog ham al magt.
Da Ludvig i 832 overlod Aquitain til sin søn Karl, sendte de tre ældre sønner faren til Coiffons, efter at have besejret ham på Rotfeld ved Colmar. I Coiffons tvang Lothar ham i oktober 833 til offentlig kirketugt (pønitens).
Denne skammelige behandling af faren gjorde Pippin så forbitret, at han slog sig sammen med Ludvig mod Lothar, og 1. marts 834 blev faren genindsat som hersker. Lothar fik kun lov at beholde sin del af Italien.
Da Ludvig efter Pippins død i 838 ville foretage en ny deling af magten, så hans søn Ludvig af Bayern fik sit herredømme indskrænket, drog denne i hærtog mod sin far. Men allerede før slaget døde Ludvig og blev gravlagt i den kirke, hvor også Arnulf af Metz var bisat.
Karl den Store (på latin: Carolus Magnus, på fransk/engelsk: Charlemagne) (742 eller 748 - 28. januar 814 i Aachen) var en hersker over det Frankiske rige fra 768 til sin død i 814. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Han var søn af frankerkongen Pipin den lille og dronning Bertrada af Laon. Efter faderens død i 768 delte han kongemagten med sin bror Karloman, men da han døde i 771 blev Karl enehersker. Tidligt slog han ind på en stormagtskurs og knuste i 774 langobarderriget og blev herre over store dele af Italien. I 777-78 foretog han et kun delvis vellykket felttog mod araberne i Spanien, et felttog der har inspireret til heltedigtet Rolandskvadet.
773-804 besejrede han Sakserne, Friserne og de vendiske Abodritter i blodige krige i Østholsten. Han blev den 25. december 800 kronet som Romersk Kejser i Rom af pave Leo 3. Han var nu ligeværdig med den østromerske kejser i Konstantinopel.
Han var den første "germanske" fyrste, der antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918.
Ved hans død omfattede det Frankiske rige en stor del af det gamle vestromerske rige med nordgrænse ved Elben og en fremskudt borg ved Itzehoe i Holsten opført i 809. Han opnåede aldrig at samle alle dele af det gamle rige, for angelsakserne og vikingerne sad hårdt på England, og maurerne havde erobret Spanien næsten op til Pyrenæerne.
Indenrigspolitisk søgte Karl at styrke statsmagten, men opgav aldrig ideen om landet som et arverige, der kunne opdeles efter forgodtbefindende. Han tog sig ivrigt af undervisning og oprettede skoler for børn af både stormænd og lavere placerede embedsmænds, ligesom han samlede en kreds af lærde ved sit hof, bl.a. englænderen Alkuin.Han er blevet kaldt "Europas fader", eftersom han af det smuldrende, hærgede romerrige skabte grundlaget for det moderne Europa bl.a. ved en begyndende statsdannelse af Frankrig og Tyskland - to magter, der i høj grad har formet Europas og verdens historie.
Han blev helgenkåret i 1165, og hans dødsdag den 28. januar bærer hans navn: "Karls Dag."