Karl den Store (på latin: Carolus Magnus, på fransk/engelsk: Charlemagne) (742 eller 748 - 28. januar 814 i Aachen) var en hersker over det Frankiske rige fra 768 til sin død i 814. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Han var søn af frankerkongen Pipin den lille og dronning Bertrada af Laon. Efter faderens død i 768 delte han kongemagten med sin bror Karloman, men da han døde i 771 blev Karl enehersker. Tidligt slog han ind på en stormagtskurs og knuste i 774 langobarderriget og blev herre over store dele af Italien. I 777-78 foretog han et kun delvis vellykket felttog mod araberne i Spanien, et felttog der har inspireret til heltedigtet Rolandskvadet.
773-804 besejrede han Sakserne, Friserne og de vendiske Abodritter i blodige krige i Østholsten. Han blev den 25. december 800 kronet som Romersk Kejser i Rom af pave Leo 3. Han var nu ligeværdig med den østromerske kejser i Konstantinopel.
Han var den første "germanske" fyrste, der antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918.
Ved hans død omfattede det Frankiske rige en stor del af det gamle vestromerske rige med nordgrænse ved Elben og en fremskudt borg ved Itzehoe i Holsten opført i 809. Han opnåede aldrig at samle alle dele af det gamle rige, for angelsakserne og vikingerne sad hårdt på England, og maurerne havde erobret Spanien næsten op til Pyrenæerne.
Indenrigspolitisk søgte Karl at styrke statsmagten, men opgav aldrig ideen om landet som et arverige, der kunne opdeles efter forgodtbefindende. Han tog sig ivrigt af undervisning og oprettede skoler for børn af både stormænd og lavere placerede embedsmænds, ligesom han samlede en kreds af lærde ved sit hof, bl.a. englænderen Alkuin.Han er blevet kaldt "Europas fader", eftersom han af det smuldrende, hærgede romerrige skabte grundlaget for det moderne Europa bl.a. ved en begyndende statsdannelse af Frankrig og Tyskland - to magter, der i høj grad har formet Europas og verdens historie.
Han blev helgenkåret i 1165, og hans dødsdag den 28. januar bærer hans navn: "Karls Dag."
Karl den Store (på latin: Carolus Magnus, på fransk/engelsk: Charlemagne) (742 eller 748 - 28. januar 814 i Aachen) var en hersker over det Frankiske rige fra 768 til sin død i 814. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Han var søn af frankerkongen Pipin den lille og dronning Bertrada af Laon. Efter faderens død i 768 delte han kongemagten med sin bror Karloman, men da han døde i 771 blev Karl enehersker. Tidligt slog han ind på en stormagtskurs og knuste i 774 langobarderriget og blev herre over store dele af Italien. I 777-78 foretog han et kun delvis vellykket felttog mod araberne i Spanien, et felttog der har inspireret til heltedigtet Rolandskvadet.
773-804 besejrede han Sakserne, Friserne og de vendiske Abodritter i blodige krige i Østholsten. Han blev den 25. december 800 kronet som Romersk Kejser i Rom af pave Leo 3. Han var nu ligeværdig med den østromerske kejser i Konstantinopel.
Han var den første "germanske" fyrste, der antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918.
Ved hans død omfattede det Frankiske rige en stor del af det gamle vestromerske rige med nordgrænse ved Elben og en fremskudt borg ved Itzehoe i Holsten opført i 809. Han opnåede aldrig at samle alle dele af det gamle rige, for angelsakserne og vikingerne sad hårdt på England, og maurerne havde erobret Spanien næsten op til Pyrenæerne.
Indenrigspolitisk søgte Karl at styrke statsmagten, men opgav aldrig ideen om landet som et arverige, der kunne opdeles efter forgodtbefindende. Han tog sig ivrigt af undervisning og oprettede skoler for børn af både stormænd og lavere placerede embedsmænds, ligesom han samlede en kreds af lærde ved sit hof, bl.a. englænderen Alkuin.Han er blevet kaldt "Europas fader", eftersom han af det smuldrende, hærgede romerrige skabte grundlaget for det moderne Europa bl.a. ved en begyndende statsdannelse af Frankrig og Tyskland - to magter, der i høj grad har formet Europas og verdens historie.
Han blev helgenkåret i 1165, og hans dødsdag den 28. januar bærer hans navn: "Karls Dag."
Pippin den Lille, Konge af Franken
Da Karl Martel døde, blev hans rige delt mellem Pépin og broderen Karloman, dog således at der stadig sad en svag "skyggekonge" af Merovingerslægten. Karloman gik imidlertid i kloster 747 og overlod hele riget til Pépin, som efter aftale med Paven afsatte skyggekongen - og lod sig vælge til Konge 751. Efter at have besegret longobarderne, der truede Paven, blev han i 754 kronet af paven , der gav ham titlen "Roms skytsherre". Til gengæld herfor skænkede han samme år paven byen Rom. Blev i 768 bisat i "basilikaen" Saint-Denis.
Havde tilnavnet "med den store fod".
Hans enke søgte sammen med sine børn tilflugt hos
kong Desiderius i Lombardiet, da Karl overtog magten
Karl Martell - (Martell = hammeren) eller Charles Martell - (23. august 686 i Herstal - 22. oktober 741 i Quierzy-sur-Oise) var rigshovmester og reelt konge over de tre frankiske kongedømmer. Han er især berømt for at vinde slaget ved Poitiers i 732, hvor han standsede et muslimsk plyndringstogt ledet af guvernøren af al-Andalus. Med denne sejr satte han en stopper for videre muslimsk plyndring i Frankrig.
Martell blev født i Herstal, beliggende i Wallonien i det nuværende Belgien som en uægte søn af Pipin af Herstal og dennes konkubine Alpaida.
Selv om han først og fremmest huskes som lederen af den kristne hær, der vandt ved Tours, er Karl Martell i øvrigt en gigantisk personlighed i den tidlige middelalder. Han var en meget dygtig general, der anses som ophavsmand til det tunge kavaleri, grundlægger af det karolingske imperium (der er opkaldt efter ham) og som en katalysator for feudalismen, der kom til at karakterisere samfundsindretningen over det meste af Europa i middelalderen.
Wiki
Karl Martell - (Martell = hammeren) eller Charles Martell - (23. august 686 i Herstal - 22. oktober 741 i Quierzy-sur-Oise) var rigshovmester og reelt konge over de tre frankiske kongedømmer. Han er især berømt for at vinde slaget ved Poitiers i 732, hvor han standsede et muslimsk plyndringstogt ledet af guvernøren af al-Andalus. Med denne sejr satte han en stopper for videre muslimsk plyndring i Frankrig.
Martell blev født i Herstal, beliggende i Wallonien i det nuværende Belgien som en uægte søn af Pipin af Herstal og dennes konkubine Alpaida.
Selv om han først og fremmest huskes som lederen af den kristne hær, der vandt ved Tours, er Karl Martell i øvrigt en gigantisk personlighed i den tidlige middelalder. Han var en meget dygtig general, der anses som ophavsmand til det tunge kavaleri, grundlægger af det karolingske imperium (der er opkaldt efter ham) og som en katalysator for feudalismen, der kom til at karakterisere samfundsindretningen over det meste af Europa i middelalderen.
Wiki
Karl Martell - (Martell = hammeren) eller Charles Martell - (23. august 686 i Herstal - 22. oktober 741 i Quierzy-sur-Oise) var rigshovmester og reelt konge over de tre frankiske kongedømmer. Han er især berømt for at vinde slaget ved Poitiers i 732, hvor han standsede et muslimsk plyndringstogt ledet af guvernøren af al-Andalus. Med denne sejr satte han en stopper for videre muslimsk plyndring i Frankrig.
Martell blev født i Herstal, beliggende i Wallonien i det nuværende Belgien som en uægte søn af Pipin af Herstal og dennes konkubine Alpaida.
Selv om han først og fremmest huskes som lederen af den kristne hær, der vandt ved Tours, er Karl Martell i øvrigt en gigantisk personlighed i den tidlige middelalder. Han var en meget dygtig general, der anses som ophavsmand til det tunge kavaleri, grundlægger af det karolingske imperium (der er opkaldt efter ham) og som en katalysator for feudalismen, der kom til at karakterisere samfundsindretningen over det meste af Europa i middelalderen.
Wiki
Pippin II den Melllemste af Heristal
Major domus, rigshovmester eller princeps, som styrede krongodset.
Blev i slutningen af 600-tallet den egentlige magthaver i Austrien,
efter først at have kæmpet mod friserne og sakserne oppe mod nord.
Slog i 687 friserkongen Radbod tilbage fra Dorestad ved Rhinmundingen.
Pippin II den Melllemste af Heristal
Major domus, rigshovmester eller princeps, som styrede krongodset.
Blev i slutningen af 600-tallet den egentlige magthaver i Austrien,
efter først at have kæmpet mod friserne og sakserne oppe mod nord.
Slog i 687 friserkongen Radbod tilbage fra Dorestad ved Rhinmundingen.