Rollo (død 932) var en vikingehøvding, der blev den første hertug af Normandiet i Frankrig. Hans baggrund er omdiskuteret. Ifølge Dudo stammede han fra egnen omkring det nuværende Faxe, der omkring år 865 forlod Danmark efter en fejde med kongens mænd og via øen Islay kom til Normandiet. Norsk og islandsk historieskrivning identificerer ham i stedet med "Gange Hrolf" som nævnes i Snorri Sturluson's Heimskringla. Denne var jarl i Island og søn af nordmanden Ragnvald Mørejarl.
År 911 overlod den franske kong Karl den Enfoldige Rollo et større landområde og udnævnte ham til "Normannernes Jarl". I Frankrig lod han sig døbe til navnet Robert og blev stamfader til Normandiets hertugslægt. Han døde i 932.
Historien om vikingen Rollo fra Faxe handler om den vikingehøvding, som erobrer Normandiet i år 911. Han forlader oprindelig sin hjemstavn, efter at hans bror Gurim bliver dræbt i et baghold af en konge, som Rollos slægt gennem flere år har været i krig med. Rollo sejler til Skåne (Skania), for at samle flere krigere, hvorefter de drager til England. Her får de af kongen, som selv er af vikingeslægt, lov til at overvintre.
Det følgende år tager de på togter til Frankrig, som i en årrække har været mål for vikingernes plyndringer. Denne gang føler den franske konge sig så truet, at han indgår en aftale med dem for ikke at miste sit rige. Aftalen er fredstraktaten år 911 mellem Frankrigs konge Charles 3. den enfoldige og Rollo. I traktaten køber kongen sig til fred ved at forære Rollo og de plyndrende vikinger det store og rige landområde Normandiet.
Rollo bliver hertug af Normandiet, og en af hans berømte efterkommere er Wilhelm Erobreren, stamfader til det engelske kongehus. Wilhelm Erobreren huskes især for slaget ved Hastings den 14. oktober 1066, hvor han erobrer Englands trone. Historien om slaget er bevaret for eftertiden i det 70 meter lange Bayeux-tapet fra 1000-tallet, som i broderede billeder fortæller om samtiden og om det berømte slag.
Munken Dudo skriver i slutningen af 900-tallet om Rollo i sin beretning om de første hertuger af Normandiet. Han skriver beretningen på anmodning af Rikard den Tapre, Rollos barnebarn. Dudo fortæller at Rollo kommer fra Dacia og at vikingerne er Daner. Det betyder ikke, at han kommer fra Danmark, eftersom Dacia er det navn, man dengang brugte om hele Norden, og Daner betyder mænd fra fra Norden.
Imidlertid fortæller Dudo om en begivenhed, som knytter Rollo til Danmark, og foregår 15 år efter hans død.
Rollos søn Vilhelm Langsværd er blevet myrdet, og Vilhelms søn Rikard er kun 10 år gammel. Frankrigs konge håber derfor at kunne få Normandiet tilbage til sin krone, og presser de normanniske stormænd. De føler sig truet, og beder om hjælp hos ”Harald af Dacia”. Efter tidspunktet at regne kan der være tale om Harald Blåtand. Dudo beretter endvidere, at Vilhelm Langsværd talte dansk, og at hans søn blev sendt til Bernhard den Danske i Bayeux, for at forbedre sit sprog.
Dudo kommer ikke nærmere ind på, hvor i ”Dacia” Rollo stammer fra. Det gør derimod Benoit de Saint Maure, som omkring år 1200 skriver en krønike om Normandiets hertuger. Han fortæller i historien om Rollo (Rou), at han tager sine folk med til ”Fasge”, en rig by i hans eje.Han fortæller videre, ligesom Dudo, at en dansk konge, som bekæmper Rollo, har forræderiske planer ,” rider i måneskær med sine mænd og nærmer sig Fasge”.Historiker Johannes Steenstrup mente at "Fasge" kunne være en omskrivning af Fakse. Sprogforskningen understøtter ikke specielt en omformning af ks i Fakse til sg i Fasge, men da krønikerne nedskrevet efter mundtlige beretninger, er det vanskeligt at drage en konklusion på dette grundlag. Når Dudo fortæller, at Rollo flygtede af vandveje til Skåne, er det dog nærliggende at tro, at kampen mod den forræderiske danske konge foregik i det østlige Sjælland.
Rollos danske oprindelse understøtte yderligere af nutidige personnavne i Normandiet. Omkring 2/3 af navnene kan stamme fra både norsk og dansk, men af den resterende del stammer ca. 26 fra dansk, og kun 2-3 stykker fra norsk.Rollo er den vikingefører/konge, som kommer længst i rollen som regional beskytter i frankerriget (jf. Godfred i Flandern 882-885 og Sigfred de Guines o.960). Hans efterkommere blev først hertuger af Normandiet, og siden indtog hans 2xtip-oldesøn Vilhelm Erobreren England i 1066.
Dudo af St. Quentin er o.1015 den første, der skriver om Rollos historie. Han følges op af Vilhelm de Jumièges o.1070. I disse skrifter er Rollo af dansk kongeslægt og tilbringer sin ungdom i Danmark. Han forlader Danmark pga. af strid med den danske konge Erik 2. Da han er den, der senere forestår normannernes (hovedsagelig danske) kolonisering af det område, der kommer til at hedde Normandiet, er det naturligt at forvente, at han var af dansk kongelig slægt.
Sagaerne, der først er nedskrevet mere end hundrede år senere, har et andet mere norskpræget bud, nemlig at Rollo er identisk med en vis Ganger-Rolf, søn af Ragnvald Møre-jarl. Han forlader Norge, fordi han er kommet i modsætningsforhold til Harald Hårfagre. Den historiske Rollo/Rolf optræder dog som ung i England og (det senere) Normandiet midt i 870’erne og kan derfor kronologisk set vanskeligt være søn af Ragnvald Møre-jarl og i opposition til Harald Hårfagre, som først ca.10 år senere kommer til magten.
Rollo anslås at være født o.855 som søn af en Godfred og givet navnet Rolf efter sin farfader (søn af kong Godfred d. 810). Godfred har formentlig en post som regionalregent i Danmark (efter Dudos beretning i Halland).
Familien kommer i strid med kong Erik 2, måske fordi Godfred egentlig stod foran Erik 2 i aldersordenen til den danske trone. Godfred dør/bliver dræbt o.870, og herefter forsøger Rolf og lillebroderen Gorm at klare sig selv. Gorm dør imidlertid kort efter.
Rolf drager ud på vikingefærd o.873 og antager Rollo/Rolla som et ”nom de guerre”. Han samarbejder med Guthrum (søn af Sigurd Hjort) i England, men drager herefter til Normandiet (ASC 876). Han er senere flere gange i England og hjælper bl.a. Guthrum i Østangel (East Anglia) o.886.
I Normandiet sker der en bosættelse af (mest) danskere, men også af nordmænd, de fleste fra en ”mellemstation” i England.
Rollo finder hustruen Poppa de Bayeux (eller Valois) o.889, men først i 914 bliver de gift formelt, sikkert for at legitimere børnenes arveret. (Poppa er vist et kælenavn for Roberta.)
Omkring 900 udvider Rollo sit område, og det kommer o.911 til en kritisk kamp med Karl den Enfoldiges styrker. Her taber Rollo kampen, men han må alligevel have stået ganske stærkt, da han efterfølgende indgår en fordelagtig fredsaftale og får tildelt Normandiet som grevskab i 911. Han bliver til gengæld døbt ved denne lejlighed og får døbenavnet Robert, og det fortælles desuden, at fik Karls datter Gisela som hustru.
Meget af dette er utvivlsom sandt, for resultaterne satte spor. Derimod må historien om ægteskabet med Karls datter Gisela være en fiktion. Karl den Enfoldige er født 879 og bliver først gift i 907 (med Frederune), så en eventuel datter kan kun være blevet giftemoden i 911, hvis han har avlet hende som 20-årig og uden for ægteskab, og det forlyder der intet om. En forsker (vistnok Payne) har så konstateret, at det i stedet kunne være en Gisela i form af Karls halvsøster. Der er virkelig en sådan, men hun er angivelig død i 880’erne. Og var hun ikke det, ville hun som født før 870 være for gammel i 911. Den tolkning kan altså ikke bruges. Navnet Gisela antyder (som foreslået af Stewart Baldwin), at der kan være tale om en luftspejling af historien om Godfred Normanneren i Flandern o.882.
Rollo bliver meget gammel, da hans død først registreres 932. Hvis dette er korrekt, så han bliver o.77 år gammel, er det rimeligt at hans søn Vilhelm Langsværd var de facto regent i de seneste år.
Rollos børn:
Rollo/Robert og Poppa/Roberta får sammen i hvert fald to sønner og to døtre.
Guillaume/Vilhelm med tilnavnet Langsværd er ældste søn, men hans navn afspejler ikke hverken Rollos eller Poppas herkomst. I det hele taget kan det hurtigt fastslås, at denne familie af en eller anden grund ikke har ønsket at anvende opkaldsreglerne. Vilhelm, der efterfølger Rollo som greve af Normandiet, kommer hurtigt i strid med grev Arnulf af Flandern, som (også) har trang til ekspansion af sit råderum, og det ender 943 med, at Arnulf dræber Vilhelm. Flere kaster sig herefter over Vilhelms mindreårige søn Richard, men han hjælpes 945 af en undsætningsstyrke fra Danmark under ledelse af en kong Harald, som kun kan være den senere konge Harald Blåtand.
Den anden søn hedder Robert og bliver greve af Corbeil, dvs. Korvey.
Ældste datter hedder Crispina og bliver gift med Grimaldus 1 de Monaco. Den anden datter har flere navne -Gerlaug/Gerloc/Gerletta eller Adela, de første af tydelig norsk oprindelse (med lidt fransk tilsætning), mens det sidste klart er hendes frankiske navn. Hun giftes med Guillaume 3 d’Aquitaine. Døtrene kommer altså i fint selslab, så Rollo er virkelig blevet accepteret.
I en del verserende slægtstavler har Rollo også datteren Kalina/Kadlin/Katalina. Måske er hun snarere en datter af Ganger-Rolf. Han fortælles nemlig at have fået en datter i Skotland. Denne Kalina bliver gift med Bjolan = Beolan Litil, irsk konge d.969 (se AI 969), så hun hører sikkert til i disse områder.
Rollos efterslægt:
I Rollos efterslægt har successionsprincipperne ikke nordisk præg og peger tydeligere på en egentlig arvefølge med ældste søn osv. Den direkte linie ned til Vilhelm Erobreren/William the Conquerer/Guillaume le Conquérant er som følger:
Rolf/Rollo/Robert 1 f. o.865, d. 932
Vilhelm (Langsværd) f. o.900, d. 943
Richard 1 (uden Frygt) f. o.934, d. 996
Richard 2 (den Gode) f. o.962, d. 1026
Robert 2 (le Diable), f. o.997, d. 1035
Vilhelm 1 (Erobreren, Bastarden) f. o.1027, d. 1087Knud den Stores søster Estrid blev i 1017 forsøgt gift med Richard 2, der netop det år havde mistet sin første hustru Judith de Bretagne. Som genfortalt i artiklen om Svend Estridsens moder blev dette ægteskab ikke til noget. Ellers ville Danmarkshistorien have set anderledes ud.
Også datteren Gerlaug/Adela får gennem sit ægteskab med Guillaume 3 d’Aquitaine (eller med et andet navn Guillaume 1 Tête d’Etoupe) en efterslægt med fine linier, som bl.a. indeholder den danske dronning Berengaria/Bengerd som vist herunder:
Rollo af Normandiet f. o.865, d. 932
g. m. Roberta/Poppa de Valois/Bayeux f. o.872
Gerlaug/Adela de Normandie f. o.914
g. m. Guillaume 3 d'Aquitaine f. o.910
Adela/Alice de Poitou f. o. 950, d. 1006
g. m. Hugues 1 (Capet) de France f. 941, d. 996
Robert 2 (den Fromme) de Franc f. 972, d. 1031
g. m. Constance d’Arles f. o.986, d. 1032
Robert 1 (den Gamle) de Bourgogne f. 1011, d. 1076
g. m. Helie de Sémur f. o.1016, d. 1055
Henri de Bourgogne f. o.1035. d. o.1070
g. m. Sibylle de Barcelona f. 1035
Henri de Portugal f. 1066, d. 1112
g. m. Teresa de Leon y Castillo f. 1070, d. 1130
Alfonso 1 Henriques de Portugal f. 1110, d. 1185
g. m. Mafalde de Savoie f. o.1125, d. 1157
Sancho 1 Henriques de Portugal f. 1154, d. 1211
g. m. Dulcia Berengar f. 1160, d. 1198
Berengaria de Portugal f. 1194, d.1221
g. m. Valdemar Sejr af DanmarkDer er ikke skygge af tvivl om, at Normandiet har fået sit navn af de kolonisatorer, der invaderede området i slutningen af det 9. århundrede sammen med Rollo. Senere kom så de folk, der havde rod i dette Normandiet, til meget naturligt at kaldes normannere, hvilket har givet anledning til meget uklarhed og misforståelse, ikke mindst fordi der er stor forskel på ny og gammel normannisk kultur.
Ligesom Rurik-dynastiet i Rusland trods sin nordiske baggrund ikke skabte et rige med særlig meget nordisk kultur, og hvor det nordiske præg hurtigt blev udvandet også i fyrsteslægten, kan Rollo-dynastiet ikke siges at afsætte dominerende præg af nordiske forhold i Normandiet. Det ser man især efter erobringen af England i 1066, hvor den (nye) normanniske kultur mødes med angelsaksisk og (gammel) normannisk kultur. Som det fremgår af Bayeux-tapetet, er der ikke de helt store forskelle i krigsførelsen, men på næsten alle andre områder viser de nye normanner sig at være helt forskellige.
De nye normannere breder sig ikke blot til England, men gennem et par familiers udvandring (som lejesoldater) sætter normannerne sig også på det sydlige Italien. Hovedpersonerne Tancred de Hauteville og hans søn Robert Giscard har intet kongeligt blod i årerne, selv om den sidste faktisk bliver hersker. De blev ikke valgt, men skabte selv deres magt.
Selv om korstogene begyndte, da vikingetogene holdt op, og selv om de nye normannere spillede en stor rolle i de første korstog, kan man ikke argumentere positivt for den påstand, at korstogene overtog den krigeriske rolle, som vikingetogene have haft de foregående tre hundrede år.
Markgreve af Ivrea.