Jon nedstammet sannsynligvis fra Fridgeir, Arinbjørn Herses søstersønn,
i hvis sted Egil Skallagrimsson kjempet mot berserken Ljotden Bleke.
& Thott
Krognos var en skånsk uradelsslægt, der uddøde i mandslinjen 1573. Slægten, der kendes enten som Krognos eller Stigsen, brugte ikke selv slægtsnavnet. Krognos-slægten kan med rimelighed føres tilbage til en Holger, hvis sønner kendes fra begyndelsen af 1300-tallet, og slægten gjorde sig især bemærket i 14- og 1500-tallet.
Slægten førte en sort ørnevinge eller fjerham i guldfelt, som først ses i provst Holgers segl 1330, og på hjelmen fem, senere tretten påfjer.
Tidligst forekommer hr. Niels Holgersen, der 1320 beseglede kong Christoffers håndfæstning. Fra nyere tid kendes navnlig rigsråden hr. Oluf Stigsen til Krapperup og Bollerup (død 1505), hvis søn, Mourids Olufsen (død ca. 1550), der arvede Bregentved, ligger begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted under den største ligsten, som findes i Danmark. Sidstnævntes søn, forstander for Herlufsholms Skole og medlem af Rigsrådet Oluf Mouritsen til Ballerup, Bregentved og Clausholm (1535-1573), ægtede Frederik II's ungdomselskede Anne Hardenberg. Hun rejste sin husbond, der døde næppe et halvt år efter brylluppet, og som var den sidste af sin slægt, et pragtfuldt gravmæle i Ringsted Kirke.
Slægtens væsentligste besiddelser var Krapperup og Bollerup, men også andre herregårde var i slægtens eje på forskellige tidspunkter: Ugerup i 1380'erne, og Karsholm fra et tidspunkt i 1300-tallet til det ved Anne Mouritsdatter Gyldenstiernes ægteskab med Predbjørn Podebusk kom i dennes besiddelse.
Det opgives at slægten var i besiddelse af Krapperup slot på Kullen fra omkring 1000-tallet, og det forblev i slægtens eje til 1500-tallet. Bollerup i det sydøstlige Skåne var i slægtens besiddelse fra 1401 til 1573. Bregentved var i slægtens eje i flere perioder i 1500-tallet.
Krognoshuset i Lund var i familiens eje i løbet af 13- og 1400-tallet.
var i 1313 en af dommerne over de jyske oprørere
Var 1478 vitterlighedsvidne sammen med Mourids Nielsen Gyldenstierne. Deltog sammen med sin hustru i skiftet efter Mogens Mogensen Due.
<br />
Hans enke fik i 1505 pavens tilladelse til at vælge sin egen skriftefader.
Var 12 år gammel smådreng hos kong Hans og deltog i dennes togt mod Iver Axelsen Thott og fik senere kongens hunde at passe. Fulgte 1495 kongen til rigsmødet i Kalmar og 1497 til Sverigestoget og deltog i slaget ved Rødebro. Var 1501 lensmand på Københavns slot .
<br />
I 1503 ridder. Deltog i de følgende år i krigstogene i Sverige. Blev i 1507 forlenet med Helsingborg slot. Samlede 1510 den skånske adel mod Åke Hansson Thott's svenske rytterstyrke o g t ilføjede ham ved Fantehullet et nederlag. Kort efter udnævnt til rigsråd. Deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmø. Var ved krigens udbrud med Sverige 1518 betroet med hærens proviantering. Fik 1520 pant i Helsingborg mod et lån til kongen , som fratog ham det samme år. Trak sig derefter krænket tilbage til Bustrup og var en af hovedmændene i rejsningen mod kong Christian II . Blev 26. marts 1523, ved kong Frederik I.' s hyldning, udnævnt til rigsmarsk og fik kort efter Helsingborg tilbage .
<br />
Var fra nu af det katolske rigsrådspartis hovedfører. Dæmpede 1524-25 bondeopstande i Skåne og slog bønderne ved Lund (28. april 1525) og Bunketoftelund. Kæmpede 1526 sejrrigt i Bleking mod Søren Norbys folk. Tog i 1531 i København del i forhandlingerne om den fangne kong Christian II.'s skæbne og var en af de fire danske rigsråder, over for hvem kong Frederik I. måtte forpligte sig til at holde kongen fangen på livstid.
<br />
Tilsvor grev Christopher af Oldenburg ved dennes landing 1534 troskab på kong Christians vegne og sad som grevens høvedsmand på Helsingborg slot, hvorfra han bidrog til Lybekkernes nederlag 15 . januar 1535. Blev under kong Christian III. statsholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde. Beholdt eller fik efter Københavns overgivelse i juli1536 titlen som rigs marsk tilbage, men måtte afstå Helsingborg slot til sin svigersøn, Peder Skram. Deltog endnu i spidsen for den skånske adel iforliget 1539 med Jørgen Kok.