Var 12 år gammel smådreng hos kong Hans og deltog i dennes togt mod Iver Axelsen Thott og fik senere kongens hunde at passe. Fulgte 1495 kongen til rigsmødet i Kalmar og 1497 til Sverigestoget og deltog i slaget ved Rødebro. Var 1501 lensmand på Københavns slot .
<br />
I 1503 ridder. Deltog i de følgende år i krigstogene i Sverige. Blev i 1507 forlenet med Helsingborg slot. Samlede 1510 den skånske adel mod Åke Hansson Thott's svenske rytterstyrke o g t ilføjede ham ved Fantehullet et nederlag. Kort efter udnævnt til rigsråd. Deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmø. Var ved krigens udbrud med Sverige 1518 betroet med hærens proviantering. Fik 1520 pant i Helsingborg mod et lån til kongen , som fratog ham det samme år. Trak sig derefter krænket tilbage til Bustrup og var en af hovedmændene i rejsningen mod kong Christian II . Blev 26. marts 1523, ved kong Frederik I.' s hyldning, udnævnt til rigsmarsk og fik kort efter Helsingborg tilbage .
<br />
Var fra nu af det katolske rigsrådspartis hovedfører. Dæmpede 1524-25 bondeopstande i Skåne og slog bønderne ved Lund (28. april 1525) og Bunketoftelund. Kæmpede 1526 sejrrigt i Bleking mod Søren Norbys folk. Tog i 1531 i København del i forhandlingerne om den fangne kong Christian II.'s skæbne og var en af de fire danske rigsråder, over for hvem kong Frederik I. måtte forpligte sig til at holde kongen fangen på livstid.
<br />
Tilsvor grev Christopher af Oldenburg ved dennes landing 1534 troskab på kong Christians vegne og sad som grevens høvedsmand på Helsingborg slot, hvorfra han bidrog til Lybekkernes nederlag 15 . januar 1535. Blev under kong Christian III. statsholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde. Beholdt eller fik efter Københavns overgivelse i juli1536 titlen som rigs marsk tilbage, men måtte afstå Helsingborg slot til sin svigersøn, Peder Skram. Deltog endnu i spidsen for den skånske adel iforliget 1539 med Jørgen Kok.
Slægten Vestenies våbenskjold var i sølv felt en blå mod højre vendt skråbjelke, hvorpå 3 røde egern, og på hjelmen 2 mod hinanden vendte røde egern.
Ses også som Godskalk Ratztorp.
Solgte før 1398 med sin broder Benedikt og sin svoger Jes Alisen Kjærsgaard, Svinballe og Aakjær til bispen, ejede 1402 gods i Gylling, tilskødede 1403 Emkloster sit gods i Rode i Skjørring sogn, tilstod 1406 med sin søn Jep, at de ingen ret havde til hr. Jep Begeres Kronen tildømte gods, solgte 1407 Borg gård og gods (Hovlbjerg H.) til biskop Bo i Aarhus.
Ses også som Jacobsdatter.
Nævnes 1406 med faderen.
Købte 1418 Labinggaard (Framlev H.) af Palle Bryning, der i vederlag fik hans gods i Omme sogn. (s. 416) Markvord R. Det var ikke ham, men farfaderen, der nævnes 1418, thi da vidnede Peder Skram, Gotskalk Rostrup og Peder Steen, at hr. Markvor R. den yngre alt sit Gods i Omme sogn som hr. Markvord fik med sin hustru efter Las Truidsen i "Jelling Syssel" (o: Gylling) for Labinggaard i Framlev på hans hustrus vegne Else Palnis.
Ejer af godset Åkær (Hads Herred) i 1350-1386. Til Sejlstrup.
Unge Markvard til Sejlstrup (Børglum H.), beseglede 1335 til vitterlighed et mageskiftebrev mellem Vrejlev Kloster og hr. Henrik Nielsen Panter, fik samme år på Framlev herredsting tilskødet gods i Skjørring sogn af Anders Knudsen, var 1340 greve Johan af Holstens foged på Skanderborg, og samme år bestemtes i forliget mellem Kong Valdemar og de holstenske grever, at kongen skulle lade Markvard og hans arvinger beholde deres gods i Nørrejylland, indtil han blev udløst, nævnes atter 1353 i Vinningå-forliget. Markvord R. Det var ikke ham, men farfaderen, der nævnes 1418, thi da vidnede Peder Skram, Gotskalk Rostrup og Peder Steen, at hr. Markvor R. den yngre alt sit Gods i Omme sogn som hr. Markvord fik med sin hustru efter Las Truidsen i "Jelling Syssel" (o: Gylling) for Labinggaard i Framlev på hans hustrus vegne Else Palnis.
af Gylling.
Kirstine Markvardsdatter Rostrup
Må have været gift, da hun nævnes som frue i et tingsvidne 1444.
Fik 1343 Gjern herred i pant af drosten hr. Peder Vendelbo, afhændede 1349 en gård i Flansted i samme herred, havde 1370 stået i lybsk tjeneste og beseglede, samme år et skøde fra Eler og Hinrik Kale til Preetz Kloster.
Ses også som Markvard de Radestorf, kendt 1281-1299 (slægten har formodentlig fået sit navn fra slottet Rastorf ved Preetz i Slesvig-Holsteen).
Var 1281 med sin broder vidne ved to af greve Johan for Preetz Kloster udfærdigede adkomstbreve, opholdt sig 1297 i Pommern, var 1299 ridder.