Nævnes fra 1278 oftere med broderen, senest 1284, må vel være den Ærfardius dictus Moltik, der 1295 bekræfter et af kong Erik i Slangerup udstedt skøde, forekommer endnu 1306 som medbesegler for præsten i Neuburg.
Nævnes 1255 til vitterlighed, da biskop Rudolph af Scwerin stadfæstede Klostret Doberans rettigheder, 1257 ridder, vidne for fyrst Johan af Mecklenborgs forleningsbrev til Klostret Doberan på landsbyen Abertsdorf, 1260 vidne ved et af fyrst Johans godssalg, 1262 vidne ved fyrstens forpligt til Lübeckerne og 1266 ved hans til byen Wismar udstedte privilegiebrev.
Friederich og Johann(es) opstilles som brødre med ukendt fader.
Slægten von Moltke er en gammel adelsslægt fra Mecklenburg. Den har en dansk gren, hvis medlemmer har spillet en stor rolle i Danmarkshistorien.
En ridder ved navn Matthäus Moltke nævnes i året 1220. Slægten kendes med sikkerhed fra 1254/55 med brødrene og ridderne Fridericus Meltiko og Johannes Moltike. Anetavlen begynder med nævnte Friedrich. Senere støder man på slægten Moltke i svensk Pommern og i selve Sverige, hvortil den kom via Hennig von Moltke under Albrecht 3. af Mecklenburg. Den svenske linje er senere uddød, men andre linjer fandtes i Østrig, Bayern, Württemberg og Danmark (hvor den fremdeles eksisterer). Linjen på Glorup bærer navnet Moltke-Huitfeldt.
I deres våben førte de tre sorte urhaner i guldfelt, på hjelmen syv, tidligere seks, guldsceptre med påfuglefjer.
Allerede omkring år 1300 havde slægten fodfæste i Danmark. I Kjeldby Kirke på Møn findes en ligsten over Hr. Henneke Moltke (d. 1326). Hr. Fikke Moltke var 1362 høvedsmand på Vordingborg Slot, som han forsvarede mod Hansestæderne, med hvilke han ofte forhandlede på kongens vegne. Hans bror, Conrad Moltke, var far til Hr. Johannes (Henneke) Moltke til Nielstrup og til Hr. Evert Moltke, som var Valdemar Atterdags kammermester og marsk - begge ejede samtidig Torbenfeld - samt endelig til Hr. Fikke Moltke til Kyse, der var lensmand på Riberhus. En anden af den ældre Fikke Moltke’s brødre, lensmand på Dronningholm i Sjælland, Hr. Albert Moltke, var fader til Conrad (Cort) Moltke, som. 1369 havde sæde i Rigsrådet. Denne var høvedsmand på Varberg, Vordingborg og Stegeborg i Östergötland og spillede en fremtrædende rolle ved de forhandlinger, som førtes i Stralsund mellem kongen og Hansestæderne og siden ved uenighederne om tronfølgen efter Valdemar Atterdags død. Per Ugerup, "som kaldes Moltke", døde omkring 1520, vistnok som sidste mand af denne linje, "de gamle danske Moltker".
Samtlige nulevende medlemmer af slægten nedstammer fra Gebhard Moltke til Strietfeld, der endnu levede 1563.
Ridder til Toitenwinkel i Mecklenburg
Den første Moltke ses i 1254, hvor han som ridder er vidne på et brev,
hvor fyrst Jaromar forpligter sig til at betale 200 mark til Lübeck.
Sidste gang han ses er som vidne på et gavebrev i 1265.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1991-93: Poul Holstein: Moltke)
(Moltke nr 1)
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Herremand på Sjælland.
Pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St. Clare Kloster for den gæld, hans moder og broder og han stod i for hans to søstres indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. å. tildømt gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og hr. Svenning Truelsen, var 1321 medudsteder af et vidne af Sjællands Landsting.
der er nogen uenighed om hvem der er mødre til hans børn
Herremand på Sjælland.
Lunge var en sjællandsk uradelsslægt, kendt fra sidste del af 1200-tallet. Våbnet er 3 guld-liljer i rødt felt, placeret 2 over 1 med bunden mod hinanden. På hjelmen 2 røde vesselhorn, hver besat med 3 guld liljer. Slægtens mandslinje uddøde omkring 1480. Sidste kvinde er set 1528, men navnet videreførtes af hendes efterkommere kaldet 'de nye Lunger'. De hørte egentlig til slægten Dyre, og førte derfor Dyres skjold: 2 sølv (hvide) vesselhorn i blåt felt, på hjelmen to hvide horn. De nye Lunge'r uddøde 1671.
Slægten har hørt til den pæne del af højadelen, med ridder Ove Jacobsen Lunge (-1387-1451-) til Nielstrup som den rigeste. Deres talrige døtre blev giftet ind i de store og ansete adelsslægter: Bille, Brahe, Krabbe, Krafse, og Dyre (de nye Lunger), og derfor begynder Lisbeth Bryskes adelige slægtebøger med Lungerne.Lunge-slægtens våben var tre guld-liljer, oftest samlede i skjoldets midte, i rødt felt, på hjelmen to røde vesselhorn, hvert besat med tre guld-liljer.
Få slægter har indtaget så fremragende en plads i den danske adels historie som de såkaldte "gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres rigdom og sociale anseelse, skønt den en kort tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige mænd, end den omstændighed, at dens sidste kvindelige ætlinge bleve stammødre til flere af vore talrigeste og mest ansete slægter, Bille, Brahe, Krabbe, Krafse, de nye Lunger og derigennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. århundredes danske adel. Med god grund vælger fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til udgangspunkt i sine slægtebøger; thi det er en stor undtagelse at træffe en anetavle fra det 16. århundrede, i hvilken de gamle Lunge'rs velkendte våben ikke indløber. Dette våben var tre guld-liljer, oftest samlede i skjoldets midte, i rødt felt, på hjelmen to røde vesselhorn, hvert besat med tre guld-liljer. Lunge-slægten var fra den tidligste tid nøje knyttet til Sjælland. Den uddøde på mandssiden om ved år 1480, men navnet optoges som bekendt af en spindeline, en linje af slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).
Udstedte 1268 med Oluf Rostok, Oluf Ranesen, magister Rane med flere i Næstved vidne om et til St. Clare Kloster i Roskilde udstedt pantebrev, 1282 mægler i en strid mellem Sorø Kloster og hr. Peder Olufsen af "Tiufstorp", fik 1285 af dekanen af Roskilde, magister Rane, fuldmagt til tilskøde St. Clare Kloster en gård i Allinde, der havde tilhørt Dekanens Broder hr. Oluf Rostok, var 1287 bispen i Roskildes foged i Bjernede og Fodby, og skødede og pantsatte da gods til nysnævnte kloster, skulle 1288 skøde gods dertil for frøken Agnes, kong Erik Plovpennings Datter, der kalder ham sin ven, beseglede 1290 til vitterlighed med Roskildeborgeren Niels Hermansen, var død 1302 da hans enke levede.
Rygaard, Søbysøgaard (Aasum H.), Hindema (Vinding H.) og Bondemosegaard (Salling H.), trættede 1433 mod Bisp Jens af Roskilde om Hørby, som han påstod at være sit fædrende Gods (1), optrådte atter 1434 sammen med Markvard Barsebek som Arvinger efter Hr. Lage Urne, var 1438 Væbner, men 1458 Ridder (2), skal 1462 have været Landsthingshører i Fyn (3), havde 1472 Kjerteminde By i Pant, var endnu 16. Jan 1479 nærværende på Fyn Landsthing (4). Vistnok ført til Søby Kirke, hvor hans Gravsten findes. Siges at have været en lærd mand (5).
Levede 1498. De havde en søn, der hed Urne Jepsen, og en anden hed Jørgen
Jepsen (6).
Måtte udkøbe sine sin brødre Lage og Peder Urne, der var medejere (13), var
vistnok 1480 Landsdommer i Fyn(14), førte selv fra 1487 og mange år igennem
trætte med Præsten i Skjellerup om en eng, beseglede 1495 til vitterlighed
med Urne Jepsen, var 1497 Høvedsmand på Hagenskov, tog 1502 Vidnesbyrds om
sin Embedsførelse som Landsdommer (15), var s.å. Rigsraad og nærværende, da
Bjørn Andersen dømtes fri for Drabet på Hr. Poul Laxmand, var endnu 1508
Landsdommer (16).
Arvedes bl.a. af sine søskende Mester Hans og Margrethe (34).
Var 1503 i Maribo Kloster, betænkes da i Broderen Hans' Testamente, var
+23 April 1505 (35).
Rygaard, Søbysøgaard (Aasum H.), Hindema (Vinding H.) og Bondemosegaard (Salling H.), trættede 1433 mod Bisp Jens af Roskilde om Hørby, som han påstod at være sit fædrende Gods (1), optrådte atter 1434 sammen med Markvard Barsebek som Arvinger efter Hr. Lage Urne, var 1438 Væbner, men 1458 Ridder (2), skal 1462 have været Landsthingshører i Fyn (3), havde 1472 Kjerteminde By i Pant, var endnu 16. Jan 1479 nærværende på Fyn Landsthing (4). Vistnok ført til Søby Kirke, hvor hans Gravsten findes. Siges at have været en lærd mand (5).
beseglede 1494 Sonen for Jep Bagges Drab (36), deltog 1500 med sin Hustru,
sine Børn, sin Hustrus Moder og dennes Brødre og mange andre Danske i en
Pilegrimsreise til Rom, hvor de 31. Dec. bleve indskrevne i den Helligaands
Broderskab, betænkes 1503 i Hans Urnes Testamente, var alt 1509 Landsdommer
i Skaane(37), maatte 1523 med en stor Del andre skaanske Adelsmænd paany
tilsværge Kong Christiern Huldskab og Troskab (38).
Rygaard, Søbysøgaard (Aasum H.), Hindema (Vinding H.) og Bondemosegaard (Salling H.), trættede 1433 mod Bisp Jens af Roskilde om Hørby, som han påstod at være sit fædrende Gods (1), optrådte atter 1434 sammen med Markvard Barsebek som Arvinger efter Hr. Lage Urne, var 1438 Væbner, men 1458 Ridder (2), skal 1462 have været Landsthingshører i Fyn (3), havde 1472 Kjerteminde By i Pant, var endnu 16. Jan 1479 nærværende på Fyn Landsthing (4). Vistnok ført til Søby Kirke, hvor hans Gravsten findes. Siges at have været en lærd mand (5).
Promoveredes 1478 ved Universitetet i Rostok, vel den "Hr." Peder Urne, der
var Medlem af det Elende Gilde i Odense (100).
beseglede 1494 Sonen for Jep Bagges Drab (36), deltog 1500 med sin Hustru,
sine Børn, sin Hustrus Moder og dennes Brødre og mange andre Danske i en
Pilegrimsreise til Rom, hvor de 31. Dec. bleve indskrevne i den Helligaands
Broderskab, betænkes 1503 i Hans Urnes Testamente, var alt 1509 Landsdommer
i Skaane(37), maatte 1523 med en stor Del andre skaanske Adelsmænd paany
tilsværge Kong Christiern Huldskab og Troskab (38).
Blev 1481 immatriculeret og 1483 promoveret ved Universitetet i Rostok,
Kannik i Aarhus, Degn i Kjøbenhavn og Vikar til St. Catharine Alter i
Kolding, nævnes 1503 i sin Halvbroder Hans Urnes Testamente, +ind 18. Mai
1514 (93).
Havde solgt to Gaarde i Søby til Broderen Knud.
til Søgaard og Aarsmarke (nu Knuthenborg, Laaland, Sønder H.), som han 1527
kjøbte af sin Frænde Albrecht Jørgensen (Baad), nævnes fra 1494, beseglede
1523 som Rigsraad Frederik I's Haandfæstning og 1524 Forbundet mod
Lutheranismen, udtraadte vist kort efter 1527 af Rigsraadet, maaske paa Grund
af Sympathi for Christern II's Sag, var dog nærværende 1534 ved Hyldingen i
Hjallese Kirke, ligesom Aarsmarke blev plyndret af Maribo Borgere og han selv
1535 fangen af de Grevelige, kom paa Erkebisp Gustav Trolles Forbøn fri (126),
Var ifølge Fru Sophie Brahe opkaldt efter Fru Margrethe Nysdatters Moder
Kaldes Fru Johanne og arvedes bl.A. af Broderen Knud (241).
Nævnes 1390 og 1392, sidstnævnte Aar sammen med en Nis Urne beseglende med
Hr. Zabel Kerkendorp (25).