Rigsråd til Asserbo. Lensmand Søborg & Krogen. Lensmand for Sorø Kloster, Asserbo 1436. Standsede Engelbrecht ved Rønne Å 1436.
Peder Oxe (død efter 1440) var dansk rigsråd.
Han er det første kendte medlem af Oxe-slægten i Danmark og nævnes første gang 1408. Han ejede formentlig allerede Asserbo på dette tidspunkt.
I 1420 var han rigsråd og senest fra 1422 til sin død høvedsmand på Søborg, i 1425 og 1436 på Krogen (det senere Kronborg) og desuden senest fra 1435 på Helsingborg Slot. Fra disse slotte drev han under stridigheder med Hansestæderne kaperi mod disses handelsskibe. I 1436 var han leder af en styrke, som sendtes mod et svensk oprør mod unionen. Han standsede oprørslederen Engelbrecht Engelbrechtsson ved Rønneåen.
I juli 1440 opgav han sine slotte Krogen og Helsingborg til kong Christoffer. Snart efter synes han at være død.
Hans enke, Mette Johansdatter Godov, levede endnu 1465. Han var far til Jørgen Oxe og Johan Oxe til Tordsø.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Oxe_til_Asserbo"
Frankisk slægt som oprindeligt hed Reyendorf.
Våben: gående vildsvin i skjoldet og halvt vildsvin på hjelmen
Herredsfoged i Hvetbo herred. Ejede / havde - Saltumgård. Fæster - som sin far af Vildmoseengen, som 1569 blev forlenet til adm. Peder Munk. Ejede vist også Bundgård i Nr. Saltum. - Forbrudt sit gods i Clementsfejden, indløste det i 1543. Afgifter til kronen årligt : 2 skilling "grot leding ", 2 tdr. byg, 1 lam, 1gås, 2 høns, 1 svin, 8 hestes gæsteri.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 347 - 348 - 349. Døde ca. 1593. Trætte mellem 6 børn af 1. ægteskab med Bodil, og 3 af andet med Johanne, idet børnene af første ægteskab stillede større krav end Mørks enke og børnene af andet ægteskab vilde efterkomme.Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1937 side 75 - 76.
Vendsysselske årbøger 1915, fra heksenes tid side 32 - 35.Hans Laursen Mørk overtog efter faderen Saltumgård i Saltum sogn og var desuden fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da fæstet overgik til Peder Munk til Estvadgård. Det må formodes, at Hans Laursen Mørk overtog Saltumgård før 1534, hvilket år gården blev forbrudt til (dvs konfiskeret af) Kronen. Baggrunden herfor var den såkaldte Grevens Fejde, hvorunder en del jydske bønder under Skipper Clements ledelse gjorde oprør mod kongen. I 1543 fik Hans Laursen Mørk imidlertid et kongeligt brev, hvori det hedder at da han havde været "udi Kongens Minde for den Gaard i Saltum", havde kongen bevilget, at han og hans arvinger atter fremover måtte nyde, bruge og beholde gården med al dens tilliggende, imod at de savrede de afgifter, som tidligere havde været svaret af gården, og på betingelser af at de fremover ville være kongemagten "hulde og tro". Saltumgård var ganske vist en selvejergård, men som det den gang var skik, ejedes herlighedsretten i gården af Kronen, hvortil der derfor skulle svares en årlig afgift på 2 skilling leding, 2 tdr. byg, et lam, en gås, to høns, et svin og pligten til at opstalde otte af Kronens heste (når Kongen og hans følge rejste rundt i landet). Fra i hvert fald 1552 og indtil sin død ses Hans Laursen Mørk at have beklædt embedet som herredsfoged, og i denne periode var han fritaget for den nævnte afgift af Saltumgård til Kronen, ligesom han var fritaget for afgift af en gård i Nr.Saltum, antagelig Bundgård, som hans brodersøn Laurs Mørk ses at have beboet, og som Hans Laursen Mørk åbenbart ligeledes må have været ejer af. (sMø) Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes Broder, ærlige og velbyrdige Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtyyke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes på hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod HansMørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændighed ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. Hans Mørk døde vist i en høj alder ca 1593, og der opstod da trætte mellem hans arvinger, 6 børn af første ægteskab og 3 af andet, om delingen af boet, idet børnene af første ægteskab stillede større krav end Hans Mørks enke og børnene af andet ægteskab ville efterkomme. Sagen blev forelagt Kongen, der 8. november 1593 sendte missive [dvs et brev fra kongen til en enkeltperson] til Ove Lunge, lensmand på Aalborghus, om, at da der var trætte mellem Hans Mørks arvinger om arv og skifte i bondegods og om det løsøre og rørlige gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulle Ove Lunge på tinge lade opkræve samfrænder eller nogle uvildige dannemænd og på Kongens vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulle indstævne alle arvingerne for sig og siden forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem om alle de tvistigheder, der findes eller herefter kunne opstå mellem dem om nævnte arveskifte, og derefter skulle de give deres afgørelse beskrevet. Hvorledes afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange år efter blussede striden op på ny [under Hans Mørks søn Vogn Hansen Mørk]. Hans Mørk var gift 2 gange, først med Bodil Laursdatter (født 15.. død o.1565) og anden gang med Johanne Vognsdatter (født 15.., død o. 1605 i Vadum, datter af "ærl. Og velb." [ærlige og velbyrdige] Vogn Pedersen Vognsen til Hæstrupgaard og Inger Jespersdatter Vognsen af Hørbylund. (CK10-).
'' 1944 side 180 og 211.
Hallund sogn s. 88.Hans Laursen Mørk
Birthday: ca. 1530
• Died 1593Father: Lars Ovesen Mørk
• Married 1 to Bodil Laursdatter
BØRN:
• Lars Hansen Mørk born bef. 1558
Gift med Inger Andersdatter, boede i gården Musted i Jerslev sogn. Deltog 1584 i arvehyldingen.1594 boede han i den store gård Hellumlund i Hellum sogn. Han var vist død inden 1601.• Lars "Ovesen" HansenMørk born ca. 1559
f. før 1565 og døde o. 1626. Boede 1594 i Vester Mellerup i Jerslev sogn. Var gift med KarenPedersdatter Munk, som antagelig var af lavadelig afstamning og sansynligvissøster til ridefogeden på Gettrup Christen Pedersen Munk ogOluf Pedersen Munk i Attrup i Hammer sogn, som var gift med 2 søstrePorsdatter Børialsen fra Kastrup.• Peder Hansen Mørk born bef. 1559
Nævnes i Musted i Jerslev sogn i 1570erne , men det synes som om han kun har brugt en del af gården i 1573, da hans bror Lars allerede da var kommet dertil. Han ejede en søsterlod i Kornumgård i Vester Brønderslev sogn, hvilken han måformodes at have fået med sin første kone, en datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgård. Hans anden kone var muligvis Anne Pedersdatter af Musted.• Anne Hansdatter Mørk born bef. 1559
Var født 15.., og døde efter 1625. Hun var gift med Svend Jensen i Stavad i Tise sogn, der levede 1594, men var død1606. En storbonde, hvis bror Poul Jensen ogsåca. 1580 og 1601 boede i Stavad og vargift med Anne Jørgensdatter Weile, datter af præsten Jørgen Jensen Weile i Ingstrup ogKaren Lauridsdatter.• Maren HansdatterMørk born bef. 1559
Nævnes 1615, men var død før 1621.Var gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum.• Kirsten Hansdatter Mørk born ca. 1559
• Bodil Laursdatterdied ca. 1560
• Married 2 to JohanneVognsdatter, ca. 1561
• Vogn Hansen Mørch born ca. 1565
Var født o. 1565 og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter faderens død o. 1593. Han boede i Saltumgård sammen med sin mor Johanne Vognsdatter, men hun flyttede senere til sine døtre i Vadum, hvor hun døde 1605. Vogn Hansen døde ugift i forsommeren 1606.• Bodil HansdatterMørk born ca. 1570
Født o. 1570 og døde i 1640erne i Vadum sogn. Hun var gift første gang med Morten Pedersen Kjærulf, som var herredsfoged i Kjær herred og boede i Øster Halne. Gift anden gang med tingskriver Lars Pedersen, der 1631 også blev herredsfoged i Kjær herred til sin død i 1639.• Inger Hansdatter Mørk born ca. 1570 f. o. 1570, død i Saltumgaard 1637. Gift før 1596 med Peder Selgensen Kjærulf, søn af Søren Christensen, skriver i Kjær herred 1568 og o. 1578 herredsfoged samme sted og Else Andersdatter Kjærulf (se ane nr. 650og 651). Peder Selgensen boede 1604 i Tylstrup, men flyttede vist samme årtil Vadumtorp i Vadum sogn, men flytte efter hans svoger Vogn Hansen Mørks død i 1606 til Saltumgaard og blev da herredsfoged i Hvetbo herred.Med sin kone fik han * Saltumgaard, og fra sin mor havde han arvet 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V. Hassing sogn.
------------------------------------------------
Selvejerbonde og Herredsfoged i Hvetbo herredHans Laursen Mørk ejede den store gård Saltumgaard efter faderen Lars Mørk, og var ligeledes fæster af Vildmose engen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose fik den i fæste.
Hans Mørk havde antagelig Saltumgaard på Klemensfejdens tid, og den blev 1534 forbrudt til kronen, men lørdag efter fastelavns søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt brev, dateret i Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi kongens minde for den gård i S. Saltum, har kongen bevilget, at han og hans arvinger må nyde,bruge og beholde den med al den tilliggende imod, at han og hans arvinger årlig svarer kongen og kronen sådan landgilde, tynge og afgift, som før nu sidst forleden fejde begyndtes, og naturligvis skulle hanog hans arvinger være kongen og hans arvinger og efterfølgende konger hulde og tro.
I Hans Mørks tid stod Saltumgaard for en afgift til kronen, der ejede herligheden af gården, for 2 skill. grot leding (= 18 skilling dansk eller henimod 2 tdr. byg), 2 tdr. byg,1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 svin og 8 hestes gæsteri, men da han blev herredsfoged, blev han fritaget for denne afgift og ligeledes af en gård i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans brorsøn Lars Mørk beboede i 1562, og som Hans Mørk vel har ejet.
I 1545 blev Hans Mørk sammen med sin bror Anders Mørk i Vestrupgaard og Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for kongens retterting af sognemændene i V. Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til tynge med urette.
Om Hans Mørk var herredsfoged på dette tidspunkt vides ikke, men han beklædte embedet i 1552 og indtil sin død omkring 1593.
WWW.http://nielsmartinussen.dk
På Børglum herreds ting 9. april 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans 2.hustru Johanne Vognsdatter "med kniv og muld" til hendes bror Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den arvelod, som Johanne kunne tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrende gods,hvor det kunne findes. Endvidere også det jordegods, som hun havdearvet efter sin mor Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs gaardsted, 3*gård i Understed sogn og den halve Kvissel skov. Hvad salget af Hæstrupgaard angår, var det måske tvunget, da en adelig kvinde, der ægtede en ufri mand, ikke kunne besiddefrit jordegods uden slægtens samtykke, og forholdet mellem Johanne og hendes bror Jesper Vognsen synes på den tid ikke at have været det bedste, for Jesper førte proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørken gård i Nørre Vraa i Vraa sogn, og den havde han i brug i lang tid, men kort før påske 1583 brændte gårdens rålingshus ( rålinghus = stuehuset ), og så "fraveg" Hans Mørk gården, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit værneting, Hvetbo Herred, kendes sagens nærmere omstændigheder ikke, da tingbogen herfra ikke er bevaret.Efter Hans Mørks død opstod der uenighed mellem hans arvinger om delingen af boet. Børnene af første ægteskab stillede større krav, end Hans Mørks enke og børnene af andet ægteskab ville efterkomme. Sagen blev forelagtkongen, der 8. nov. 1594 sendte missive til lensmanden på Aalborghus Ove Lunge om, at da der var trætte mellem Hans Mørks arvinger om arv og skifte i bondegods og om det løsøre og rørlige gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulle Ove Lunge på tinge lade opkræve samfrænder eller nogle uvildige dannemænd og på kongens vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulle indstævne alle arvingerne for sig og siden forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem om alle de tvistigheder, der findes eller her efter kunne opstå mellem dem om nævnte arveskifte, og derefter skullede give deres afgørelse .
Hvorledes afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange år efter blussede striden op påny.
-
BIRT: RIN MH:IF585
DEAT: RIN MH:IF586Hans Laursen Mørk overtog efter faderen Saltumgård i Saltum sogn og var desuden fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da fæstet overgik til Peder Munk til Estvadgård. Det må formodes, at Hans Laursen Mørk overtog Saltumgård før 1534, hvilket år gården blev forbrudt til (dvs konfiskeret af) Kronen. Baggrunden herfor var den såkaldte Grevens Fejde, hvorunder en del jydske bønder under Skipper Clements ledelse gjorde oprør mod kongen. I 1543 fik Hans Laursen Mørk imidlertid et kongeligt brev, hvori det hedder at da han havde været "udi Kongens Minde for den Gaard i Saltum", havde kongen bevilget, at han og hans arvinger atter fremover måtte nyde, bruge og beholde gården med al dens tilliggende, imod at de savrede de afgifter, som tidligere havde været svaret af gården, og på betingelser af at de fremover ville være kongemagten "hulde og tro". Saltumgård var ganske vist en selvejergård, men som det den gang var skik, ejedes herlighedsretten i gården af Kronen, hvortil der derfor skulle svares en årlig afgift på 2 skilling leding, 2 tdr. byg, et lam, en gås, to høns, et svin og pligten til at opstalde otte af Kronens heste (når Kongen og hans følge rejste rundt i landet). Fra i hvert fald 1552 og indtil sin død ses Hans Laursen Mørk at have beklædt embedet som herredsfoged, og i denne periode var han fritaget for den nævnte afgift af Saltumgård til Kronen, ligesom han var fritaget for afgift af en gård i Nr.Saltum, antagelig Bundgård, som hans brodersøn Laurs Mørk ses at have beboet, og som Hans Laursen Mørk åbenbart ligeledes må have været ejer af. (sMø) Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes Broder, ærlige og velbyrdige Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtyyke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes på hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændighed ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. Hans Mørk døde vist i en høj alder ca 1593, og der opstod da trætte mellem hans arvinger, 6 børn af første ægteskab og 3 af andet, om delingen af boet, idet børnene af første ægteskab stillede større krav end Hans Mørks enke og børnene af andet ægteskab ville efterkomme. Sagen blev forelagt Kongen, der 8. november 1593 sendte missive [dvs et brev fra kongen til en enkeltperson] til Ove Lunge, lensmand på Aalborghus, om, at da der var trætte mellem Hans Mørks arvinger om arv og skifte i bondegods og om det løsøre og rørlige gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulle Ove Lunge på tinge lade opkræve samfrænder eller nogle uvildige dannemænd og på Kongens vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulle indstævne alle arvingerne for sig og siden forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem om alle de tvistigheder, der findes eller herefter kunne opstå mellem dem om nævnte arveskifte, og derefter skulle de give deres afgørelse beskrevet. Hvorledes afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange år efter blussede striden op på ny [under Hans Mørks søn Vogn Hansen Mørk]. Hans Mørk var gift 2 gange, først med Bodil Laursdatter (født 15.. død o.1565) og anden gang med Johanne Vognsdatter (født 15.., død o. 1605 i Vadum, datter af "ærl. Og velb." [ærlige og velbyrdige] Vogn Pedersen Vognsen til Hæstrupgaard og Inger Jespersdatter Vognsen af Hørbylund. (CK10-).
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 347 - 348.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 76.
Kjærulfske studier side 149 - 150. Herredsfoged bor i Saltumgård. Døde barnløs. Søster til Inger Selgesen Mørk.
Se Vensysselske Årbøger 1946 side 358 til 368.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 78. Var ugift.
BIRT: RIN MH:IF583
DEAT: RIN MH:IF584
Var adelige med våben som væbnede arm.
Tingskriver i Hvetbo herred.
Vendsysselske årbøger tillæg Herredsfogeder og tingskrivere 1938 side 76.
Var adelig med våben som 3 blåmandshoveder
Lever endnu i 1568.
Se Vensysselske Årbøger 1936 side 347 - 348.DEAT: RIN MH:IF2492
Danmarks Adels Aarbog 1887: Bildt