Begivenheder i hans liv:
•Kilde. Danmarks adels årbog, 1912, 425 Johannes (Jens) Kold Rotfeld Johannes Kol!, beseglede 1343 og 1347 Vidner af Vendelbo Thing, og fører i sit Segl de tre Ibskaller, afkjøbte , 1356 Ø kloster dets Gods i Nørre-Halland.
Der kan dog ikke herske megen tvivl om, at Iver Nielsen (Rotfeld), var et barnebarn eller oldebarn af Hr. Niels Torstensen (Rotfeld), der 1324 endnu nævnes som væbner, men som senere blev ridder.
Niels Torstensen, var 13l4 endnu kun Væbner og kvitterede da Hr. Niels Brok junior for 200 Mrk. Denar.. hvoraf de 140 Mrk skulde være til Indløsning al det Anders Mogensens Børn pantsatte Gods i Ullerup som Vederlag for Niels Torstensens hustrus Gods i Sønder Herred i Langeland Om ham beretter Fra Sophie Brahe, at han holdt sådant Skifte. med sin Broder Hr. Ud Torstensen, at Bratekov med al sin Tilbehøring blev hos denne med den Frihed i Tonlev Dyb, og Hr. Niels Torstesens.. beholdt Frietrup med mere Gods og friheder der i Fjorden. Så.. på det, at Hr. Niels Toratensens Lod og Hovedgård kunde des bedre forbedres, gjorde begge disse Brødre Magelæg med Stivels Kloster, så at Stivels med Ejendom i Torelev Sogn skulde følge Hr. Niels Torstensen til Fristrup undtagen noget Gode I Landager og Kokkedal, af hvilket Gods, siden Kokkedal er bygget og alt det Gode, begge~ disse Brødre havde på Øland, det skulde følge de Munke af Stivel og deres Efterkommere. Siden gav Kongen.. og andre gode Mænd mere Gods dertil, deraf byggedes.. Ø Kloster. Dog vilde Hr. Niels Torstensen Ikke lade sig slet skifte af Ø1and, at ban jo vilde have der nogen frihed udi af hans Forældres. Gods både Skov og Fiskevand med Våderet.i Heggedybet og Rusesæt i Wuildybet eller. Voldybet ",med andre Bundgarns- Steder.. Denne Hr. Niels Torstensen må Ikke forveksles med en 1355 - 1391 nævnt
Ridder Niels Torstensen, der var af Slægten Panter.
Torsten Vilde til Brastskov og Frietrup, kaldtes Vilde, fordi han var så kortsindet.
Brod lngesen til Bratskov (Ø. Han H.), siges at have fået Svenstrup Skov tilskødet af Fru Sophie Peder Ebbesen
Præst i Horne Kirke fra 1627-1654.
Gennem tiderne har der knyttet sig flere historier til sognepræsten Anders Thomsen Hjørring. I fuldskab skulle han fx have dræbt sin avlskarl ved at mane ham i jorden, og i dag spøger præsten i Horne præstegård …
I artiklen “De gamle præster i Horne og Asdal” i Vendsyssel Årbog 1918 har P. Christensen samlet en række beskrivelser af præsterækken i Horne-Asdal pastorat. Artiklen er især baseret på pastor Friis’ optegnelser om sine forgængere i præsteembedet, som han selv beklædte 1858-79.
Friis havde dels samlet sine oplysninger fra ældre folk på egnen, dels fra kirkebøgerne. Beskrivelserne om de gamle præster havde Friis sammenfattet i en række morsomme rim, kaldet “Præstevisen”.
Anders Thomsen Hjørring var sognepræst i Horne og Asdal sogne fra 1608 til sin død i 1654. Han er den 4. kendte præst i embedet og Friis digtede om ham:
Her Anders Thomsøn Hjøring nu
Blandt Sognepræsterne fremtræder;
Han spøger saa det er en Gru.
Jeg kan dig vise trende Steder,
Hvor han har manet døde ned,
Ja, somme Tider levende.
Strandfoged Hans Pedersen Rimmen i Asdal gav pastor Friis flere oplysninger om nogle af de gamle Hornepræster. Om Anders Thomsen berettede han:Præstens Kone kunde ikke lide, at han gik saa meget ud, og hun fik derfor en af Karlene til at tage et Lagen over sig for saaledes at agere Spøgelse og kyse Herr Anders. Men Præsten var stærk i at mane Spøgelser og nedmanede den arme Karl ved den store Sten, som endnu ligger paa Præstegaardens Jord tæt ved Stien ligeover for Kirken. Sagnet tilføjer endvidere, at Præsten hentede Nadverbrød og Vin og gav Karlen, da han gav sig tilkende.
Under Horne Kirkes Reparation i 1777 fandt man Præsten hel og holden i sin Kiste. Nu havde Arbejderne deres Morskab ved at gøre Løjer med det ærværdige Lig. De gav det en Pibe i Munden og Stok i Haanden og lod det saaledes staa hele Dagen op til Kirkens Mur. Men om Natten fik de det betalt, thi Herr Anders aabenbarede sig for de værste - to Murersvende, som om Natten laa i Koret, - og det i “bare Ilds’luer,” saa der maatte være hedt, hvor han kom fra, og tumlede saaledes med dem, at de om Morgenen var som Skeletter at se til.
Da han atter lagdes i Kiste, blev et dødfødt Foster, som den daværende Præstekone paa samme Tid var nedkommet med, lagt i Kisten hos ham; med det kunde Herr Anders ikke lide, og han gjorde om Natten saa meget Spektakel i Huset, at man endelig maatte tage Barneliget fra ham. Saa fik man da Fred.
Anders Thomsen Hjørring var søn af rådmand Thomas Madsen i Hjørring. Anders’ søster og svoger var Inge Thomasdatter og Peder Lauridsen, der var sognepræst i Tornby.
En beskrivelse af kirken fortæller følgende:
Under koret findes et gravkammer, der blev undersøgt i 1908 af Lønborg Friis, Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring.
I en indberetning til Nationalmuseet skriver han bl.a.:"Det fundne gravkammer er udmærket bevaret og meget anséligt, opført udelukkende af granitkvadre, som antagelig stammer fra kirkens vestgavl, der består af mursten og hvor der tidligere har stået et tårn... Kammeret er smukt brolagt med almindelige kampesten... Kun de to nederste trappetrin er synlige - de bstår også af granitkvadre - da trappegangen er lukket med en munkestensmur, som står på det næstnederste trin og aldeles øjensynlig er opført, medens der var loft over kammeret... I kammerets nordside var funden skelettet af en gammel mand eller kvinde; i sydsiden de næsten opløste rester af et lille barneskelet... Ligresterne hidrører fra præsten Anders Thomsen Hjørring (1627-54), thi man har pålidelige oplysninger om fundet af hans velbevarede lig ved en kirkerestaurering i 1777. Ved samme lejlighed blev det oplyst, at der i forbindelse med præstens begravelse blev nedlagt et "få dage gammelt barnelig i gravkammeret", og det er uden tvivl et barn af præsten."
Efter undersøgelsen blev gravkammeret opfyldt med sand og tildækket.
Dødsårsag: Brystsvaghed iflg. kirkebog.
Vonsbæk kirkebog ved død: "Ellen Johannis, hendes Fader Knud Nissen, Inderste i Øerbye, hendes Moder Maren Knuds, gift med Johan Jiels, Inderste i Øerbye, avlet tvende Børn ...? Knud og Mette, som er død og havde været gift med Johann Reimer af Fielstrup, og efterladt sig tvende Børn ...? Johann og Birthe Cathrina. Ætat: 83 A."
Ingen faddere noteret.
Vonsbæk kirkebog: " Dom 15 (efter Trinitatis) Johan Johansen Sohn aus Oerbÿ N. Johann 1 Stunde alt."
Joachim Holger Waldemar Christian, Prins af Danmark
Kaptajn af reserven i Prinsens Livregiment. Den barnløse Grev Hans Schack af Schackenborg ønskede, at godset , da der ikke var nogen arvinger, skulle gå tilbage til Kronen. Derfor tilbød han, at Joachim skulle "arve" det, hvilket han foreslog Dronningen omkr. 1978. Dronningen indfriede div. gældsposter, og prinsen overtog godset da han blev voksen. Forinden havde han ladet sig uddanne ved landbruget, dels som jackaroo i Australien, dels på et gods på Lolland og havde desuden
afsluttetmed det "grønne bevis" fra en landb
rugsskole. Derudover har han arbejdet for Mærsk som shippingmand i Hongkong (hvor han traf Alexandra) samt i Paris.
Joachim Holger Waldemar ChristianJoachim Holger Waldemar Christian (f. 7. juni 1969): prins til Danmark; søn af dronning Margrethe 2. og prins Henrik. Skolegang i Danmark på Krebs' Skole 1974 - 82 og i Frankrig på École des Roches 1982 - 83. Nysproglig student fra ØregårdGymnasium 1986. Studieophold (landbrug) i Australien 1986 - 87. Militærtjeneste fra 1987; udnævnt til premierløjtnant og afsluttede aktiv tjeneste 1990; kaptajn 1992. Ejer af Schackenborg Gods 1978. Blev juni 1995 forlovet med den britisk-f
Opvokset i Hongkong. Familien tilhører den anglikanske kirke. Uddannet som økonom i bankverdenen, bl.a. i Hongkong, Japan, Østrig. Taler engelsk, tysk, noget japansk og kantonesisk, og har siden forlovelsen med Prins Joachim i maj 1995 modtaget intensiv danskundervisning. Debuterede med en lille takketale ved overrækkelsen af Folkegaven nogle få dage før brylluppet. Ønskede at konvertere til den danske folkekirke, modtog, selvom det ikke ansås for nødvendigt, konfirmationsund