Torsten Vilde til Brastskov og Frietrup, kaldtes Vilde, fordi han var så kortsindet.
Brod lngesen til Bratskov (Ø. Han H.), siges at have fået Svenstrup Skov tilskødet af Fru Sophie Peder Ebbesen
Præst i Horne Kirke fra 1627-1654.
Gennem tiderne har der knyttet sig flere historier til sognepræsten Anders Thomsen Hjørring. I fuldskab skulle han fx have dræbt sin avlskarl ved at mane ham i jorden, og i dag spøger præsten i Horne præstegård …
I artiklen “De gamle præster i Horne og Asdal” i Vendsyssel Årbog 1918 har P. Christensen samlet en række beskrivelser af præsterækken i Horne-Asdal pastorat. Artiklen er især baseret på pastor Friis’ optegnelser om sine forgængere i præsteembedet, som han selv beklædte 1858-79.
Friis havde dels samlet sine oplysninger fra ældre folk på egnen, dels fra kirkebøgerne. Beskrivelserne om de gamle præster havde Friis sammenfattet i en række morsomme rim, kaldet “Præstevisen”.
Anders Thomsen Hjørring var sognepræst i Horne og Asdal sogne fra 1608 til sin død i 1654. Han er den 4. kendte præst i embedet og Friis digtede om ham:
Her Anders Thomsøn Hjøring nu
Blandt Sognepræsterne fremtræder;
Han spøger saa det er en Gru.
Jeg kan dig vise trende Steder,
Hvor han har manet døde ned,
Ja, somme Tider levende.
Strandfoged Hans Pedersen Rimmen i Asdal gav pastor Friis flere oplysninger om nogle af de gamle Hornepræster. Om Anders Thomsen berettede han:Præstens Kone kunde ikke lide, at han gik saa meget ud, og hun fik derfor en af Karlene til at tage et Lagen over sig for saaledes at agere Spøgelse og kyse Herr Anders. Men Præsten var stærk i at mane Spøgelser og nedmanede den arme Karl ved den store Sten, som endnu ligger paa Præstegaardens Jord tæt ved Stien ligeover for Kirken. Sagnet tilføjer endvidere, at Præsten hentede Nadverbrød og Vin og gav Karlen, da han gav sig tilkende.
Under Horne Kirkes Reparation i 1777 fandt man Præsten hel og holden i sin Kiste. Nu havde Arbejderne deres Morskab ved at gøre Løjer med det ærværdige Lig. De gav det en Pibe i Munden og Stok i Haanden og lod det saaledes staa hele Dagen op til Kirkens Mur. Men om Natten fik de det betalt, thi Herr Anders aabenbarede sig for de værste - to Murersvende, som om Natten laa i Koret, - og det i “bare Ilds’luer,” saa der maatte være hedt, hvor han kom fra, og tumlede saaledes med dem, at de om Morgenen var som Skeletter at se til.
Da han atter lagdes i Kiste, blev et dødfødt Foster, som den daværende Præstekone paa samme Tid var nedkommet med, lagt i Kisten hos ham; med det kunde Herr Anders ikke lide, og han gjorde om Natten saa meget Spektakel i Huset, at man endelig maatte tage Barneliget fra ham. Saa fik man da Fred.
Anders Thomsen Hjørring var søn af rådmand Thomas Madsen i Hjørring. Anders’ søster og svoger var Inge Thomasdatter og Peder Lauridsen, der var sognepræst i Tornby.
En beskrivelse af kirken fortæller følgende:
Under koret findes et gravkammer, der blev undersøgt i 1908 af Lønborg Friis, Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring.
I en indberetning til Nationalmuseet skriver han bl.a.:"Det fundne gravkammer er udmærket bevaret og meget anséligt, opført udelukkende af granitkvadre, som antagelig stammer fra kirkens vestgavl, der består af mursten og hvor der tidligere har stået et tårn... Kammeret er smukt brolagt med almindelige kampesten... Kun de to nederste trappetrin er synlige - de bstår også af granitkvadre - da trappegangen er lukket med en munkestensmur, som står på det næstnederste trin og aldeles øjensynlig er opført, medens der var loft over kammeret... I kammerets nordside var funden skelettet af en gammel mand eller kvinde; i sydsiden de næsten opløste rester af et lille barneskelet... Ligresterne hidrører fra præsten Anders Thomsen Hjørring (1627-54), thi man har pålidelige oplysninger om fundet af hans velbevarede lig ved en kirkerestaurering i 1777. Ved samme lejlighed blev det oplyst, at der i forbindelse med præstens begravelse blev nedlagt et "få dage gammelt barnelig i gravkammeret", og det er uden tvivl et barn af præsten."
Efter undersøgelsen blev gravkammeret opfyldt med sand og tildækket.
Dødsårsag: Brystsvaghed iflg. kirkebog.
Vonsbæk kirkebog ved død: "Ellen Johannis, hendes Fader Knud Nissen, Inderste i Øerbye, hendes Moder Maren Knuds, gift med Johan Jiels, Inderste i Øerbye, avlet tvende Børn ...? Knud og Mette, som er død og havde været gift med Johann Reimer af Fielstrup, og efterladt sig tvende Børn ...? Johann og Birthe Cathrina. Ætat: 83 A."
Ingen faddere noteret.
Vonsbæk kirkebog: " Dom 15 (efter Trinitatis) Johan Johansen Sohn aus Oerbÿ N. Johann 1 Stunde alt."
Joachim Holger Waldemar Christian, Prins af Danmark
Kaptajn af reserven i Prinsens Livregiment. Den barnløse Grev Hans Schack af Schackenborg ønskede, at godset , da der ikke var nogen arvinger, skulle gå tilbage til Kronen. Derfor tilbød han, at Joachim skulle "arve" det, hvilket han foreslog Dronningen omkr. 1978. Dronningen indfriede div. gældsposter, og prinsen overtog godset da han blev voksen. Forinden havde han ladet sig uddanne ved landbruget, dels som jackaroo i Australien, dels på et gods på Lolland og havde desuden
afsluttetmed det "grønne bevis" fra en landb
rugsskole. Derudover har han arbejdet for Mærsk som shippingmand i Hongkong (hvor han traf Alexandra) samt i Paris.
Joachim Holger Waldemar ChristianJoachim Holger Waldemar Christian (f. 7. juni 1969): prins til Danmark; søn af dronning Margrethe 2. og prins Henrik. Skolegang i Danmark på Krebs' Skole 1974 - 82 og i Frankrig på École des Roches 1982 - 83. Nysproglig student fra ØregårdGymnasium 1986. Studieophold (landbrug) i Australien 1986 - 87. Militærtjeneste fra 1987; udnævnt til premierløjtnant og afsluttede aktiv tjeneste 1990; kaptajn 1992. Ejer af Schackenborg Gods 1978. Blev juni 1995 forlovet med den britisk-f
Opvokset i Hongkong. Familien tilhører den anglikanske kirke. Uddannet som økonom i bankverdenen, bl.a. i Hongkong, Japan, Østrig. Taler engelsk, tysk, noget japansk og kantonesisk, og har siden forlovelsen med Prins Joachim i maj 1995 modtaget intensiv danskundervisning. Debuterede med en lille takketale ved overrækkelsen af Folkegaven nogle få dage før brylluppet. Ønskede at konvertere til den danske folkekirke, modtog, selvom det ikke ansås for nødvendigt, konfirmationsund
Slagtermester i Hoptrup sogn.
Faddere var Catharina Bäner, Doris Harksen og Peter Jacobsen.
Af Haderslev Melderegister ses at familien d. 3/4 1913 var flyttet fra Storegade 57 til Bøndergårdene 4, hvor de boede til leje hos en Kaadtmann. Her ses også børnenes fødselsdatoer og fødested. Som det også ses, boede de allerede 1911 i Flensborg.
Se oplysninger om USA under første ægtefælle.
Giftede sig den 28. juni 1921 - knap 1,5 år efter første ægtefælles Nikolai Bernhard Christesen død - med en slagter Valdemar Byriel. Hun solgte alt og købte en slagterbutik i Hoptrup, hvor hun, den nye ægtefælle og børnene også flyttede til.
Ca. 6 år senere døde den nye ægtefælle efter at han havde brugt de fleste penge. Forretningen gik i arv til sønnen Charles af første ægteskab.
Tog navnet Dora Byriel.
Børn fra sidste ægteskab: Ruth Byriel og Valdemar Byriel.
Aabenraa personregister: "Det kommunale Sygehus i Aabenraa har meddelt at Enke Dora Catharina Anna Byriel født Westphal boende i Aabenraa Store Pottergade 2, tidligere gift i andet Ægteskab med Slagtermester Waldemar Byriel død i Haderslev - født i Aabenraa den 25. Februar 1879 - datter af Træskomager Christian Westphal og Hustru Metta, født Jacobsen, begge døde, sidste Bopæl Aabenraa - den 23/12 1943 Klokken tyve Minutter over toogtyve var afgaaet ved Døden paa det kommunale Sygehus i Aabenraa." (Underskrevet af Heydenreich, personregisterføreren i Aabenraa)
Bevaret brev til forældrene fra 1892. Brevet, der er på tysk, har følgende indhold:
Geliebte Eltern!
Abermals ist das schöne Weihnachtsfest da und erfüllt mit Herz, mit Freude und Dank. Unmöglich kann ich aber die heilige Festzeit vorübergehen lassen, ohne meinen teuren Eltern meinen herzlichen Dank und meine aufrichtigen Glückwünsche auszusprechen. Weihnacht ist das Fest der Liebe und erinnert mich wie an die Liebe des himmlischen Vaters, so auch an die Liebe meiner guten Eltern gegen mich. Ihr habt mit unermüdlicher Sorgfalt für mein Wohl gesorgt und mich zum Fleisse, zumGehorsam und überhaupt zu allem Guten angehalten. Ich bitte, Ihr wollet dafür meinen innigsten Dank liebreich annehmen. Aber auch durch die Tath will ich es beweisen, dass mein Dank aufrichtig ist. Ich will durch kindliche Liebe, Ehrerbietung, durch Zuvorkommenheit und willigen Gehorsam Euch das Leben zu erheitern suchen, der allgütige Gott wolle Euch mit Wohlsein und fester Gesundheit erfreuen und Euch bis ins späte Alter uns erhalten, damit wir noch recht oft das heilige We
ihnachtsfest miteinander begehen können.Behaltet Euch ferner lieb
Eure dankbare Tochter Dora
Weihnachten, den 24. Dezember 1892
Oversættelse:
Elskede forældre!
Atter er den skønne julefest her og er fyldt med hjerte, med glæde og tak. Umuligt kan jeg dog lade den hellige festtid forbigå, uden at jeg udtaler min hjertelige tak og mine oprigtige lykønskninger til mine dyrebare forældre. Julen er kærlighedens fest og minder mig om den himmelske faders kærlighed og således også om mine gode forældres kærlighed til mig. I har med utrættelig omsorg sørget for mit velbefindende og har opdraget mig til flid, til ærbødighed og overhovedet til alt godt. Jeg beder jer modtage min oprigtigste tak allerkærligst herfor. Men også gennem dåd vil jeg bevise, at min tak er oprigtig. Jeg vil gennem barnlig kærlighed, ærbødighed, gennem opmærksomhed og villig lydighed forsøge at opmuntre jeres liv, den allernådige gud skal glæde jer med velvære og fast sundhed og bevare jer for os i en høj alder, for at vi endnu mange gange kan fejre den hellige julefest med hinanden.
Forbliver fortsat kærlig
jeres taknemmelige datter Dora
Julen, den 24. december 1892
Arbejdsmand i Flovt, senere skomager i Hyrup, Øsby sogn.
Ved børnenes dåb nævnes han som arbejdsmand i Flovt, skomager i Hyrup, fodermester og arbejdsmand i Tamdrup.
Evt. født og døbt i 1892.