Lærer på Grennessminde i Tåstrup
Skiftede ved ægteskab navn til Simon Rosendahl Foldschack.
Jørgen Castenskiold til Kongstedlund
Ejede indtil 1963 godset Kongstedlund
Helgårdmand i Lunding. Fæstede i 1717 en hel fæstegård i Lunding - giftede sig samme år med enken på gården - Ellen Nisdatter.
Skrædder i Råde, Øsby sogn.
1737 overtog han et selvejet landboel i Råde. Kan ses i jordebogen 1743 (Kilde: "Gårde i Haderslev og Tyrstrup Herreder 1531-1753 af Bodil Clausen").
Øsby kirkebog: "Jochim Mortensen Skræder af Raad, efterlader sig 2 Sønner Morten og Hans Jochimsen og 1 Datter Anna Crestens, hans alder 69 Aar 3 Maaneder og 7 Dage."
Øsby kirkebog: "Bodel, Landboelsmandens Jochim Mortensens Hustru fra Raad, efterlader sig 2de Sønner Morten og Hans og 1 Datter Anna, hendes Alder 66 Aar."
Odin (oldnordisk Óðinn, af óðr "raseri") er den øverste gud inden for den traditionelle nordiske religion, og han forbindes i særlig grad med krigslykke (og de i krigen faldne), kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst. Han omtales hyppigt med sit tilnavn Alfader.
Odin er meget klog da han har givet sit ene øje for en slurk af Mimers brønd. Det er spået at han bliver dræbt når Ragnarok kommer, af Fenrisulven. Onsdag er opkaldt efter Odin. Odin er søn af Bestla og Borr og broder til Vile og Ve, sammen med hvilke han dræbte urjætten Ymer og dannede verden af hans krop. Med Fjørgyn/Jord har Odin sønnen Thor, men hans retmæssige hustru er dog Frigg, med hvem han har sønnerne Balder, Høder og Hermod. Med jættekvinden Rind har han tillige sønnerne Skjold og Vale. Med jættekvinden Grid har han sønnen Vidar. Odin beskrives ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand. Han afbildes gerne ridende på den ottebenede hest Slejpner med spyddet Gungner i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men Odin er formskifter af natur; han har utallige skikkelser og navne og optræder ofte i forklædning, som f.esk. i Eddakvadet om Gråskæg. Selv om Odin ifølge de islandske kilder er den fremmeste guddom, er der dog grund til at antage, at Odin tidligere ikke indtog helt samme dominerende rolle i den nordiske gudekreds. F.eks. er relativt få byer opkaldt efter ham, medens guder som Frej og Thor er langt stærkere repræsenteret i det onomastiske materiale med adskillige forekomster af bynavne som Frøstrup og Torsted. Ifølge Saxos Danmarkskrønike kommer Odin og de andre aser fra Byzans, og en del historikere mener da også, at der kan være noget om, at 'asaslægten', kan være indvandrere fra området omkring Grækenland, som datidens skandinaver åbenbart har fundet guddommelige.
I nordisk mytologi er Asgård den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor. Udenom Asgård ligger Midgård og Udgård. Indgangen fra Midgård til Asgård er over regnbuen Bifrost, der bliver bevogtet af Hejmdal.
Onsdag er opkaldt efter Odin.
I nordisk mytologi er Sif gudinde af aseslægten og gift med Thor. Hun har børnene Modi, Ull og Trud. Dog er Thor ikke far til Ull.
Sif er gudinde for høsten og den rigdom som følger med høsten.
Sif skildres som den smukkeste blandt kvinder, men tilbageholdende, og det er ikke meget, der berettes om hende. Sif har guldhår efter at Loke engang som en ond spøg klippede alt hendes rigtige hår af. Thor blev sur og tvang Loke til at skaffe et guldhår, smedet af de tre dværge Ivalde-sønnerne. Håret voksede fast på Sifs hoved og gror nu som rigtigt hår. Det berettes, at Sif foretrækker at udøve sin magi ved at bruge det gyldne hår.
Sif har sønnen Ull, men hvem der er fader til ham, fortælles ingen steder. I fortællingen om Ægirs gilde, hvor Loke sviner alle guderne til, afslører Loke, at Sif engang har været Thor utro med ham. Men ellers regnes hun som en kysk og tro hustru.
Nogle kilder beretter at Sif kan se ind i fremtiden, men dette er dog ikke nævnt i Edda-digtene. I nogle af de ældre germanske kilder bliver det nævnt, at Sif er en svane-gudinde, og at hun derfor kan antage denne form.
Ull (alternativt Uller, norrønt: Ullr er en nordisk gud. Ull optræder kun sjældent i de bevarede skriftlige kilder, men stednavne vidner om en omfattende dyrkelse af ham i visse dele af Norden. Desuden tyder betydningen af hans navn på, at han på et tidligere tidspunkt kan have været en vigtig gud. I Snorre Sturlasons Edda fortælles det, at han er ugift, at hans hjem kaldes Ydale (Taksdale), og det antages, at hans mor er Sif, Thors hustru. Desuden beskrives han som en dygtig skiløber og bueskytte (takstræer var foretrukket ved fremstilling af buer).
Valdemar II Sejr, Konge af Danmark
Hertug af Sønderjylland 1188 - 1202.Konge 1202 - 12411214 anerkender den tyske kejser Valdemars overhøjhed over området ned til Elben. 1215 Erobres Hamborg. 1219 Korstoget mod Estland hvor Dannebrog iflg sagnet faldt ned fra himlen d 15. juni. (Valdemarsdag siden 1912). 1223 blev kongen og sønnen Valdemar d. Unge kidnappet på Lyø af Grev Henrik af Schwerin. Fange i 2 år, kæmpe løsesum betales. 1231 Kong Valdemars Jordebog. 1241 Udstedelse af Jydske Lov. Loven udarbejdet under ledelse af Biskop Gunnar af Viborg. Dele af lov en har været gyldig til ind i det 20. århundrede i dele af Sønderjylland.
Som en vigtig havn for handel mellem Rusland og Skandinavien blev Tallinn central i ekspansionsplanerne for Den tyske Orden og Danmark under De nordlige korstog i begyndelsen af 1200-tallet, hvor kristendommen blev påtvunget lokalbefolkningen.
Efter at have samlet en meget stor hær drog kong Valdemar 2. af Danmark mod Estland med 1500 langskibe i et korstog mod, det danskerne så som de hedenske estlændere. Flåden nåede Estlands nordlige provins Revele i begyndelsen af juni 1219. Med i flåden var udover kongen ærkebiskop Anders Sunesen og biskop Theoderik af Estland. I hæren var også flere af kongens vasaller, tyskere under grev Albert og sorbere under Vitslav 1. af Rügen.
Korsfarerne slog sig ned ved Lyndanisse (dagens Tallinn) og begyndte at opføre en borg, "Castrum danorum", som senere på estisk blev til Tallinn, danskerborgen. Under bygningen af borgen kom flere estiske forhandlere på besøg for at trække tiden ud, mens de selv samlede deres hær.
Om aftenen den 15. juni 1219 angreb esterne danskerne og deres allierede fra fem retninger i det, som i dag er kendt som slaget ved Lyndanisse. Biskop Theoderik blev dræbt af esterne, som troede, de havde dræbt kongen. Alt tydede på et katastrofalt nederlag for korsfarerne. Imidlertid blev sorberne ikke opdaget af den estiske angrebsstyrke. Vitslav gennemførte et hurtigt modangreb, som standsede den estiske fremrykning. Dette gav de øvrige korsfarere tid til at samle sig og omgruppere, hvorefter de i fællesskab klarede at drive den estiske hær på flugt. Tallinn og store dele af dagens Estland blev efter dette underlagt Danmark.
Ifølge sagnet knælede ærkebiskop Anders Sunesen i bøn på en bakketop under slaget. Da han rakte armene mod himlen, rykkede danskerne frem, da armene blev sænket på grund af træthed, trak de sig tilbage. Hjælpere kom til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit mest intense, sendte Gud hjælp. Tegnet var et rødt flag med et hvidt kors, som faldt ned fra himlen. Dette opmuntrede de danske soldater yderligere, og de vandt en stor sejr. Kong Valdemar bekendtgjorde, at det korsflag, som gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske flag, i dag kendt som Dannebrog.
I 1200-tallet tillod den danske konge, at bystyret i Reval (som byen den gang hed) måtte benytte hans personlige våbenskjold, tre blå løver med kroner på gylden baggrund.
Valdemar 2. Sejr (1170-1241), konge af Danmark 1202-41. Da broderen Knud 6. døde i 1202, kåredes Valdemar til hans efterfølger. I hans regeringstid nåede Valdemarernes rige sin største udstrækning, kulminerende med erobringen af Estland i 1219, hvor Dannebrog ifølge legenden dalede ned fra himlen. Derefter gik det imidlertid ned ad bakke, og nederlaget ved Bornhøved i 1227 satte en stopper for den kortvarige stormagtsstatus. Fra hans regeringstid stammer Jyske Lov 1241. Han er gravlagt ved sin faders side i St. Bendts Kirke i Ringsted.