Stilling: Landboelsmand i Halk.
Kirkebogen er visse steder meget utydelig. Under "Fødte" 1730 kan Inger muligvis være den "Jeng", der er indskrevet som den sidste dette år. Resten af teksten med faderens navn og fadderne kan ikke læses.
Halk kirkebog: "Inger Peders - Halk fordum Markus Simonsen ** og Maren Markusses i Halk ægte Datter. Hun var gift 2de Gange: 1ste Gang med Laud Hanssen fra Ørby, 2den Gang med Peder Pedersen fra Haystrup. Af 1ste Ægteskab
efterlader 1 Datter Anne Maria, af 2det Ægteskab 3 Børn: Sindet Marie, Peter og Marren. Gammel 72 Aar." ** Forkert angivelse af forældrenes navne. Faderen hed Markus/Marcus Lauritzen/Laudsen, moderen var en Simonsdatter.
Konfirmeret: 06.04.1783 i Halk Kirke.
Konfirmeret: 16.03.1788 i Halk Kirke.
Erik VII, Herzug zu Pommern, Konge af Danmark
Mit håb står til havet.
Konge af Danmark 1396 - 1439. Konge af Norge 1389 - 1442. Konge af Sverige 1396 - 1439. Formelt kronet som Unionskonge i Kalmar 1397. Reelt først konge ved Margrethes død i 1412. Han prøvede, men forgæves at fortsætte arbejdet med at inddrage Sønderjylland. Øresundstolden indføres i 1429 og ophæves først i 1857 mod en erstatning på 67 million kr., betalt af en række søfartsnationer. I 1436 måtte Erik acceptere ændringer i Unionstraktaten i svenske stormænds favør. Kalmarunionen begyndte at gå i opløsning, kongen blandede sig ikke længere i styret, og forlod i 1438 Danmark for altid. Rigsrådet opsagde Kongen "Huldskab og Troskab" og indkaldte Christoffer III af Bayern. Ekskongen ernærede sig fra 1442 - 49 som sørøver i Østersøen. "Gik så på pension" sammen med sin frille Cecilia i Pommern hvor han døde i 1459.
Omk 1420 dør de sidste nordboer i Grønland, muligvis p.gr. af en klimaforværring. Flyttede hovedstaden til København.
Philippa af England (4. juni 1394 - 5. januar 1430) var en engelsk prinsesse, datter af Henrik IV af England og Mary de Bohun, og gift med Erik af Pommern som i perioder var konge af Norge, Danmark og Sverige. Hun var selv stedfortrædende regent af Danmark og Norge i tiden 1423-1425 i ægtemandens fravær.
Philippa blev født på Peterborough slot.
Efter flere år med forhandlinger om et ægteskab mellem Philippa og Erik af Pommern, blev brylluppet holdt i Lund den 26. oktober 1406. 1. november samme år blev hun tolv år gammel kronet som dronning af Danmark, Sverige og Norge.
Efter sigende skal Philippa have været en klog og handlekraftig kvinde. Hun fik store landområder i Sverige som livgeding og handlede som sin mands repræsentant i Sverige, hun synes at have tilbragt meget tid netop der. Han gav hende tid efter anden en vis politisk indflydelse, blandt andet var hun stedfortrædende regent for de tre nordiske lande under hans valfart til Jerusalem fra 5.august 1423 til 24.maj 1425. 8.oktober 1424 kom hun til enighed med Hamburg, Lübeck, Lüneburg og Wismar om at slå samme mønt som dem. Mønten blev heddende "Philippas søsling", og blev præget i Lund. Samtidig blev der slået hulpenninge af sølv i Lund og Næstved.
Philippas møntreform indebar, at tidligere danske mønter blev devaluerede; at man fik sat værdi på udenlandsk valuta, så disse mønter kunne bruges i de nordiske lande; og at de nye danske mønter var lovlig betaling i Skandinavien så vel som i Hansa-byerne. Med en aftalt møntvægt på 1,37 gram indeholdt Philippas søsling kun 0,96 gram rent sølv, mod Hansa-byernes mønt med 1,03 gram rent sølv. Hendes aftale sikrede altså, at Norden kunne cirkulere mønter med op til 6,5% mindre sølvindhold, og alligevel bytte lige over i handel, mod at hun opgav kravet om at kun dansk valuta gjaldt i Danmark. 9.oktober 1425 sluttede også Rostock, Stralsund og Greifswald sig til møntunionen. Men i 1426 brød der krig ud mellem Danmark og Holsten, og dermed var det også slut med aftalen. På grund af krigsudgifterne gik kong Erik igen i gang med at slå underlødig mønt, noget der var et af de nitten klagepunkter mod ham i det opsigelsesbrev, rigsrådet sendte ham i juli 1439, med klage på hans kobberpenninge helt tilbage fra 1422.
Selv efter at Erik af Pommern var kommet tilbage fra sin rejse, fortsatte Philippa sit engagement for kongedømmet. Hun dømte i tvister blandt undersåtter og i 1428 organiserede hun med held forsvaret af København mod angribende styrker fra hansestæderne. Om foråret havde den hanseatiske flåde samlet sig ved Wismar - det drejede sg om 260 skibe med en besætning på 12.000 mand. 6.april 1428 sejlede de ind i Øresund pg skabte stor forvirring i København. Kong Erik var i Sorø og ville ikke forlade sine andagtsøvelser der. Philippa, der befandt sig på Københavns slot, delte våben ud og lovede belønning for udvist tapperhed. Den danske flåde lå rigtignok i havnen, men så tidligt på året var kun en lille del færdigt udrustet, så løsningen var at bygge en tømmerflåde, som sammen med nogle krigsskibe lagde sig i dybet udenfor havnen. Det blev humoristisk foreslået, at tyskerne var kommet for at hente "den danske ko", og derfor ikke medbragte anden ballast end salt og tomme tønder til at fragte slagtekødet hjem i. Derfor tog danskerne en ko med ud på sin tømmerflåde, og opfordrede tyskerne til at hente hende, hvis de kunne. Med havneindløbet afspærret, byggede også tyskerne en tømmerflåde af master og andet stort træværk, tog de største kanoner med, og styrede flåden mod danskernes. Nu åbnede også sidstnævnte ild, sådan at ca 200 kanoner blev affyrede. Wismar-folkene prøvede videre at tætte havneindløbet ved at sænke gamle skibe, som de havde medbragt til formålet, med det mislykkedes, fordi skibene sank på langs og ikke på tværs af revlen i dybet. De danske skibe kunne derfor tvinge sig forbi, og jagede fjenden på flugt. Under slaget lå dronningen og hendes hofdamer på knæ i byens kirker og klostre og bad for sejr, og da denne var et faktum, modtog hun de sejrende med hædersbevisninger, og sørgede for at få de sårede bandageret.
Året efter skrev kong Erik en stor svensk krigsflåde ud. Den blev liggende i København hele sommeren, og svenskerne klagede over, at kongen ikke gav dem mere proviant, da de havde fortæret den medbragte. Alligevel nægtede han dem at rejse hjem, så de i stedet måtte sælge sit tøj og øvrige udstyr. Ved Mikkelsmesse fik de endelig lov til at tage hjem, men allerede ved Dragør kom en storm over dem, der ødelagde de fleste af skibene. Enkelte drev over til Barsebäck, andre i land på Saltholm, hvor Philippa sørgede for at sende dem mad og øl, og senere fik dem hentet til København med skibe.
Philippa fødte en dødfødt dreng i 1429. Hun fik ikke flere børn, og blev kun 35 år gammel. Under et besøg i nonne klosteret Vadstena i Lidköping blev hun uventet syg, og døde der 5.januar 1430. Hendes død var et stort tab både for Erik og kongedømmet. Hun blev gravlagt i det St. Annas kapel, som hun selv havde indstiftet i Vadstena klosterkirke, og i forbindelse med begravelsen skænkede Erik klosteret rige gaver til hendes minde. Til gengæld forlangte han, at klosteret skulle ansætte ti præster, der på omgang skulle bede og synge kong Davids salmer for hendes sjæls frelse, døgnet rundt. Det var et meget belastende "gave" for klosteret.
Philippa havde været meget afholdt blandt Københavns befolkning, og de tog det ilde op at kong Erik holdt hendes hofdame Cæcilie som sin frille. Ridderen Oluf Axelsen Thott talte nok på manges vegne, da han standsede Cæcilie en dag da han traf hende på Højbro på vej til slottet, og spurgte hende om hun ville tage en besked med til kongen. Da hun svarede ja, smækkede Axelsen hende over enden og bad hende med grove ord om at fortælle kongen, at hun skulle drive ham ud af Danmark. Det blev sagt, at Erik tog sig så nær af episoden, at han tog til Kalundborg og derfra med rigets kostbareste skatte til Gotland, hvor han senere holdt sig.
Wikipidia
Konge af England 1399 - 1413