Måske den Niels "Ingvordsen" som 1341 i Roskilde beseglede kongValdemars forpligt e l s e t i l a d l en og den "Nicolaus Iwærge", som 1348var medarving efter hr. Niels Glo b a f To db øl . Ha n v a r ri dder. Død før7. september 1355 da hans enke me
d sine t
re sønner fik paveligbevilling til at at måtte vælge sin skriftefader til at give dem a b s o l u t i on i deres dødsstund. Hun boede da i Odense stift.
1355 beseglede skøde til Kong Valdemar
Valdemar II Sejr, Konge af Danmark
Hertug af Sønderjylland 1188 - 1202.Konge 1202 - 12411214 anerkender den tyske kejser Valdemars overhøjhed over området ned til Elben. 1215 Erobres Hamborg. 1219 Korstoget mod Estland hvor Dannebrog iflg sagnet faldt ned fra himlen d 15. juni. (Valdemarsdag siden 1912). 1223 blev kongen og sønnen Valdemar d. Unge kidnappet på Lyø af Grev Henrik af Schwerin. Fange i 2 år, kæmpe løsesum betales. 1231 Kong Valdemars Jordebog. 1241 Udstedelse af Jydske Lov. Loven udarbejdet under ledelse af Biskop Gunnar af Viborg. Dele af lov en har været gyldig til ind i det 20. århundrede i dele af Sønderjylland.
Som en vigtig havn for handel mellem Rusland og Skandinavien blev Tallinn central i ekspansionsplanerne for Den tyske Orden og Danmark under De nordlige korstog i begyndelsen af 1200-tallet, hvor kristendommen blev påtvunget lokalbefolkningen.
Efter at have samlet en meget stor hær drog kong Valdemar 2. af Danmark mod Estland med 1500 langskibe i et korstog mod, det danskerne så som de hedenske estlændere. Flåden nåede Estlands nordlige provins Revele i begyndelsen af juni 1219. Med i flåden var udover kongen ærkebiskop Anders Sunesen og biskop Theoderik af Estland. I hæren var også flere af kongens vasaller, tyskere under grev Albert og sorbere under Vitslav 1. af Rügen.
Korsfarerne slog sig ned ved Lyndanisse (dagens Tallinn) og begyndte at opføre en borg, "Castrum danorum", som senere på estisk blev til Tallinn, danskerborgen. Under bygningen af borgen kom flere estiske forhandlere på besøg for at trække tiden ud, mens de selv samlede deres hær.
Om aftenen den 15. juni 1219 angreb esterne danskerne og deres allierede fra fem retninger i det, som i dag er kendt som slaget ved Lyndanisse. Biskop Theoderik blev dræbt af esterne, som troede, de havde dræbt kongen. Alt tydede på et katastrofalt nederlag for korsfarerne. Imidlertid blev sorberne ikke opdaget af den estiske angrebsstyrke. Vitslav gennemførte et hurtigt modangreb, som standsede den estiske fremrykning. Dette gav de øvrige korsfarere tid til at samle sig og omgruppere, hvorefter de i fællesskab klarede at drive den estiske hær på flugt. Tallinn og store dele af dagens Estland blev efter dette underlagt Danmark.
Ifølge sagnet knælede ærkebiskop Anders Sunesen i bøn på en bakketop under slaget. Da han rakte armene mod himlen, rykkede danskerne frem, da armene blev sænket på grund af træthed, trak de sig tilbage. Hjælpere kom til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit mest intense, sendte Gud hjælp. Tegnet var et rødt flag med et hvidt kors, som faldt ned fra himlen. Dette opmuntrede de danske soldater yderligere, og de vandt en stor sejr. Kong Valdemar bekendtgjorde, at det korsflag, som gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske flag, i dag kendt som Dannebrog.
I 1200-tallet tillod den danske konge, at bystyret i Reval (som byen den gang hed) måtte benytte hans personlige våbenskjold, tre blå løver med kroner på gylden baggrund.
Valdemar 2. Sejr (1170-1241), konge af Danmark 1202-41. Da broderen Knud 6. døde i 1202, kåredes Valdemar til hans efterfølger. I hans regeringstid nåede Valdemarernes rige sin største udstrækning, kulminerende med erobringen af Estland i 1219, hvor Dannebrog ifølge legenden dalede ned fra himlen. Derefter gik det imidlertid ned ad bakke, og nederlaget ved Bornhøved i 1227 satte en stopper for den kortvarige stormagtsstatus. Fra hans regeringstid stammer Jyske Lov 1241. Han er gravlagt ved sin faders side i St. Bendts Kirke i Ringsted.
Død i barselsseng.
<br />
Dronning Bengerd er begravet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Flere steder i byen kan man stadig genfinde hendes navn. Både en vej og en daginstitution er opkaldt efter hende, men hvem var egentlig denne Bengerd.
<br />
Prinsesse Berengaria kom til Danmark i 1214 og giftede sig med den tyve år ældre kong Valdemar Sejr. Berengaria var det yngste barn af kong Sancho I af Portugal og hans dronning Dulce, som han havde ægtet i 1174. Kong Valdemar Sejr havde været gift med Margrethe af Böhmen, senere kendt som Dronning Dagmar. Dagmar havde ry for at være en mild og vennesæl dronning. Dronning Dagmar døde i 1212 til danskernes store sorg.
<br />
Meget tyder på, at kongen allerede dengang kendte til prinsesse Berengaria og havde et godt øje til hende. Men ingen ved hvor, hvornår og hvordan de lært hinanden at kende. Der er udtænkt flere forklaringer på deres bekendtskab. En af dem er, at kong Valdemars søster Ingeborg, gift med Philip August af Frankrig, har haft en finger med i spillet. Måske har Valdemar, endnu som ung hertug af Slesvig, været en af anførerne i en dansk styrke i et korstog som anløb Portugals kyster i 1189, og ved den lejlighed kan han have stiftet forbindelser med det portugisiske hof. Men der er flere forskellige teorier desangående. Hvad vi ved er, at prinsesse Berengaria tog til Danmark og giftede sig med den tyve år ældre kong Valdemar i 1214.
<br />
Berengaria var det yngste barn af kong Sancho I af Portugal og hans dronning Dulce, som han havde ægtet i 1174. Dulce var datter af Raimundo Berenguer, grev af Barcelona. Sancho og Dulce fik otte børn sammen. Berengaria er med al sandsynlighed født i 1190 eller i et af de ffor den nye dronning at vinde godvilje hos hendes mands undersåtter. Desuden var Berengaria nærmest Dagmars modpol: hun havde ben i næsen og var tilmed en ret ærgerrig pige. Danskerne kaldte hende 'en besk blomme' og gav hende skyld for de skattebyrder som forsurede deres liv. Det sidste var vistnok ufortjent.
<br />
Kong Valdemar og Bengerd fik tre sønner sammen, Erik, Abel og Christoffer, inden hun døde i barselsseng i 1221, vistnok i sit 31. år. Hendes tre sønner blev alle efter hinanden konger i Danmark; Abel ved at slå Erik ihjel. Det var i dronning Berengarias tid, i 1219, at Valdemar Sejr tog på erobringstogt til Estland. Og ifølge det gammel sagn, faldt dannebrog ned fra himmelen der. Kong Valdemar overlevede begge sine hustruer og blev begravet midt imellem dem i Skt. Bendts kirke i Ringsted. Da kong Frederik VII i 1855 fik åbnet hendes grav så han hendes skelet, noget silketøj og hendes fletning. Anatomiprofessoren Ib Pedersen, som var med til udgravningen, blev så begejstret over dronning Berengarias smukke hovedskal, med helt fejlfrie tandrækker, at han fik kongens tilladelse til at tage en gipsafstøbning af den. Afstøbningen kan ses i Sct. Bendts kirkes venstre sideskiblten, 2) 13/6 1845 med Louise Christiane Grevinde Schulin, f, 5/12 1815, Datter af Lehnsgreve Sigismund Ludvig Schulin.
<br />
Descendant of Christian V, King of Denmark and Norway.
Ulrich Friderich lensgreve af Gyldenløve til Grevskabet Laurvig
Med Sofie Urne, stamfar til greveslægten Danneskiold-Løvendahl.
Med Antonia Augusta, stamfar til greveslægten Danneskiold-Laurvig.
Hjermeslev kirkebog døbt Yde Svendsens søn Christen i Holmgaard
Hjermeslev kirkebog begravet Christen Ydesen 38 år gl
Børglum kloster fæstebrev9. maj 1719, s.373 Fæstebrev til Yde Christensen på Holmgaard i Vester Hjermitslev, som afg. Peder Thomsens enke Maren Christensdatter pga armod blev frasatHjermeslev kirkebog begravet 19 februar 1769 Yde Christensen i Holmgaard i sit alders 75 år og nogle uger
Hjermeslev kirkebog døbt sal. Christen Ydesen og Maren Christensdatters barn Christen faddere Christen Lausen, Christen Pedersen, Niels Andersen , Johanne Laursdatter og Johanne ChristensdatterSaltum kirkebog død og begravet den 17 marts 1771 Christen Christensen Haugaard i Drustrup 73 år 3 mdr 1 uge
Ulrich Friderich lensgreve af Gyldenløve til Grevskabet Laurvig
Med Sofie Urne, stamfar til greveslægten Danneskiold-Løvendahl.
Med Antonia Augusta, stamfar til greveslægten Danneskiold-Laurvig.
Jørgen Christian August Christiansen
Uægte søn af gartner Christian August Christiansen og Metta Maria Hansdatter.
Gift 2. gang d. 27. dec. 1834 i Aabenraa med Metta Maria Lasses.
Vægter i Aabenraa.
Ved moderens død fortælles at sønnen Hans Severin Fallesen var "indsat" og havde tilstået mord på sin kæreste:
Aabenraa kirkebog: "Anna Catharina Fallesen g. Matzdatter ehel. Tochter des eweil. Matz Lausen in Branderup und der Catharina Maria g. ...... war zuerst verheiratet mit Hans Fallesen, aus welche Ehe 3 Kinder am Leben sind. 1. Matthias verheiratet hieselbst mit Catharina Elisabeth geb. Kelldorf. 2. Catharina Maria. 3. Hans Severin, inhafter, und eingestandener Mörder seiner Braut Anna Catharina Sørensen. Darauf verehelicht mit den sie überlebenden Wächter Jürgen Christian Christiansen, aus welcher Ehe keine Kinder am Leben sind Alt über 70 Jahr.