Jørgen "George", Prins af Danmark
Da faderen, Fr. III, døde fik prinsen Vordingborg Amt som len. Han var på tale som polsk konge i 1673, men da han nægtede at konvertere, gik det i vasken. - Han blev i 1683 gift med Anne af York, der i 1702 blev dronning af England. Prin
Stilling i 1776 Felsbæk-gård kådner i Hostrupskov, Ensted sogn.
(Konfirmeret: Die Festo annunt(iatio): M(ariae) = Marie bebudelse = 25. marts)"Rasmus, Claus Christensens S(øn) i H(ostrup) Sk(ov)".
Ensted kirkebog: Rasmus Clausen, en Kodner paa Felsbek-Gaards Grund i Hostrup, afg. Claus Christensens og Ann Rasmusses Søn i Begy.....?: 56 Aar 4 M. 11 Dage, efterlader foruden Enken Maren Peders 1. een Daatter Ann, som han avlede med sin første Hustru Dorthe Jürgens ...? d. 7 apr. 1768, gift med Laust Erichsen i Strandrøe (?) i ...? Sogn. 2. 4 Døttre og een Søn, Mett-Dorthe, Cathrin, Boeld, Ann Botille og Peder."
Frederik IV, Konge af Danmark & Norge
Konge af Danmark-Norge 1699 - 1730 Herren er min hjælper.Førte et problematisk ægteskabeligt liv med hustru til såvel højre (dronningen) hånd og venstre hånd. Oven i købet 2 gange. For en almindelig borger ville bigami betyde dødsstraf.Gift med Dronning Louise 1695 - 1721 Helene Viereck (venstre hånd) 1703 - 1704, Anne Sofie Rewentlow (venstre hånd) 1712 - 1721 og til højre hånd kun 19 dage efter Dronning Louises død. Kongens bigami vakte stor forargelse. I sine sidsteleveår påvirket af pietismen. Krig med Sverige 1700, hurtigfredsslutning da Karl XII går i land ved Humlebæk. Store Nordiske Krig 1709 - 20 fører ikke til generobring af Skåne, Halland og Blekinge, vi får kun Gottorp. 1702 Vornedskabet (stavnsbånd) ophæves på Sjælland og øerne. Fandtes ikke i Jylland. 1707 Peder Wessel bliver skibsdreng på et slaveskib. 1711 Byldepesten hærger i Danmark, af Kbh's 70.000 indbyggere dør ca 21.000. Hoffet flytter til Koldinghus. Kongen møder Anne Sofie og forelsker sig. 1712 lader hun sig bortføre, de kører til Skanderborg, hun udnævnes til grevinde af Slesvig og bliver viet til kongen venstre hånd. Præsten forretter også den "rigtige" vielse i 1721. 1719 Tordenskjold erobrer Marstrand. Første lotteri i DK. 1720 Kirketvang indføres. Tordenskjold dræbes i duel. Krinolinen moderne. Der indføres afgift på kareter (datidens vægtafgift ?) 1721 Rytterskolerne oprettes, begyndelse til almen skoleuddannelse
også for almuen. Hans Egede grundlægger Godthåb. "Den po
litiske kandestøber" af Holberg har premiere. 1725 Offentlige "onsdags-audienser. 1727 Det Kongelige Vajsenhus oprettes. 1728 Storbrand i Kbh, 1670 huse ødelægges.
Grevinde, datter af den daværende preussiske gesandt i Kbh. Gift til venstre hånd
Sønnen døde som spæd. Helene døde i barselsseng.
Aage R. Angelo, Aage Rørbye Angelo, 10.1.1875-31.12.1966, ingeniør. Født i Nakskov, død på Kbh.s amts sygehus i Gentofte, urne i Kbh. (Garn. kgd.).
A. der blev student 1893 fra Viborg og polyteknisk kandidat 1899 hører til det slægtled af ingeniører der var unge da elektroteknikken begyndte at blive en faktor man regnede med i Danmark. Ved sporvejsloven af 1895 var der skabt adgang til indførelse af elektrisk sporvejsdrift, og efter lange forhandlinger havde Frbg. kommunalbestyrelse i maj 1898 sluttet overenskomst med det nydannede Frbg. Sporvejs- og Elektricitets Akts. 1.8. s.å. overtog det nydannede aktieselskab De københavnske Sporveje samtlige sporvejs- og omnibuslinier i Kbh., og nu skulle der indføres elektrisk drift overalt. Ingeniør og entreprenør Frits Johannsen var den ledende tekniker i disse selskaber, og til ham overdroges det i dec. 1898 at projektere alle de nye anlæg. Blandt de unge ingeniører han i den anledning engagerede var A. der var uddannet som bygningsingeniør, men som nu gennemgik et kursus i elektroteknik på Polytechnicum i Zürich (efterår 1899-forår 1900) og derefter arbejdede et halvt år som arbejder i Union Gesellschaft og Siemens & Halskes værksteder i Berlin. Efter at sporvejenes anlægsarbejder var fuldført blev A. ingeniør ved sporvejenes administration, 1905 blev han afdelingsingeniør og 1909 teknisk direktør hvilken stilling han havde indtil den københavnske del af sporvejsnettet 1911 overtoges af Kbh.s kommune. 1.8.1911 blev han direktør for Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs-Aktieselskab (NESA). I denne stilling som han beklædte i 40 år kom han til at øve en meget betydelig indflydelse på el-produktionen i Danmark. Før nogen anden forstod han at el-transporten måtte ske med en højere spænding end de da anvendte 110 V, og NESA indførte 380/220 V. Han var ligeledes ophavsmand til verdens første højspændingskabel gennem internationalt farvand, mellem Sydkraft i Sverige og NESA på Sjælland. 7.12.1915 sattes det første 25 kV kabel i drift, men A. forudså at det ville blive muligt engang at overføre strøm med en spænding på 50 kV og fik gennemført bygningen af en ledning hertil fra Helsingør til Ørnegården i Gentofte. A. blev ligeledes en foregangsmand ved planlægningen af Danmarks elforsyning hvor han under betydelig modstand hævdede nødvendigheden af centralisering. Efter sin afgang 31.3.1951 forblev han endnu syv år som kommitteret i NESAs bestyrelse. Med god grund benævntes han "dansk el-forsynings store gamle mand". 1909–17 var han medlem af elektroteknisk forenings bestyrelse, 1928–32 dens formand og 1943 udnævntes han til æresmedlem. Af Dansk ingeniørforenings bestyrelse var han medlem 1913–22, formand 1940–44; medstifter af Danske elværkers forening, medlem af bestyrelsen 1924–51 hvor han udnævntes til æresmedlem. Medlem af elektricitetsrådet 1916–53. 1954 blev han dr.h.c. ved Danmarks tekniske højskole. Ved hans afgang oprettedes Angelo-fonden hvis midler skal anvendes til forskning og studieformål.
Familie
Forældre: redaktør af Nakskov Avis, senere af Viborg Stiftstidende Sophus Hammond A. (1839–1926) og Therese Rørbye (1843–1929). Gift 4.4.1902 i Kbh. (Frue) med Eleonore (Elnor) Johanne Stein, født 11.1.1876 i Kbh. (Frue), død 16.7.1961 i Hellerup, d. af kemikeren (1836–1905) og Eleonore F. Rørbye (1846–76).Udnævnelser
R. 1920. DM. 1926. K2. 1940. K1. 1951.Nordsjællands elektricitets- og spor-vejsakts. 1902–27, 1927. Elektroteknikeren, 1932 81f. Hans Bagge m.fl. sst. 1967 18 53–56. Jens Møller i Ingeniørens ugeblad 1967 12. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.