Arveprins Frederik (Friderich) (11. oktober 1753 på Christiansborg - 7. december 1805 på Amalienborg) var en dansk prins, søn af Frederik V af Danmark-Norge og dronning Juliane Marie som den eneste søn blandt deres fælles børn. Arveprinsen var dansk-norsk tronfølger i perioden 1766-68, indtil hans svigerinde dronning Caroline Mathilde nedkom med sønnen kronprins Frederik (VI). I 1772-84 var han regent for sin sindssyge halvbroder Christian VII Som regent stod den unge prins i skyggen af sin mor enkedronning Juliane Marie og sin tidligere lærer stats- og gehejmekabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg. Gift med Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Der var fire børn i ægteskabet: Juliane Sophie, Christian VIII, Louise Charlotte og arveprins Ferdinand.
For at skaffe ham en fystelig stilling blev han allerede i en alder af 3 år valgt til koadjutor i bispedømmet Lübeck, hvor han med tiden skulle efterfølge den daværende fyrstbiskop. Imidlertid blev det ved mageskiftetraktaterne af 1767 og 1773 fastslået, at prinsen skulle give afkald på denne værdighed. Den opdragelse, han imidlertid havde fået, var ingenlunde blevet anlagt, som om han skulle være fyrste i en lille tysk stat. Han var tværtimod siden enevældens indførelse den første danske prins, der blev opdraget til at opfatte dansk som sit rette modersmål, så begavede danske videnskabsmænd som Jens Schielderup Sneedorff og efter ham Ove Høegh-Guldberg var hans vigtigste lærere.
Men uheldigvis savnede den godmodige prins evner til at den undervisning, han havde fået, kunne frugtbargøres. Endnu mindre syntes der at være sunget for hans vugge, at han skulle komme til at stå i spidsen for staten. Men dog førte den struenseeske katastrofe hertil. Det hørte med til de ukloge taktløsheder, hvoraf Struensee begik alt for mange, at han lod tilføje prinsen såvel som hans moder, enkedronning Juliane Marie, flere fornærmelser. Han og moderen levede en tid på Fredensborg som forviste fra hoffet.
Hvor fuldstændigt prinsen end manglede mod og ydre personlighed til selv at ville træde op imod magthaverne, var hans navn dog et godt samlingsmærke for dem, der ville Struensee til livs, og da januarnatten 1772 havde bragt Struensee og dronning Caroline Mathilde med deres venner det dybe fald fra deres magt, blev det arveprinsen, der kom til at stå som midtpunktet for regeringen. Men i virkeligheden var han kun et navn. det er velbekendt, at han ganske beherskedes af sin moder, og at de begge med hensyn til statsstyrelsen nøje fulgte Guldbergs råd.
Hvor lidet betydelig han end viste sig på alle de områder, hvor han fik noget at gøre, stod han dog afgjort som den mest fremtrædende mand i staten. Så meget mere kan man forstå, at han blev utilfreds, da den unge kronprins Frederik 14. april 1784 gjorde ende på det guldbergske styre. Han protesterede derfor heftigt den dag, da kronprinsen i det afgørende statsrådsmøde forelagde det forslag for den sindssyge konge, hvorefter statsrådet skulle sammensættes af helt andre personligheder end dem, der var arveprinsens og enkedronningens kårne mænd. Det menes endog, at det kom til håndgribeligheder mellem ham og kronprinsen, da det gjaldt om, hvem der kunne sikre sig kongens person.
Med denne begivenhed var arveprinsens politiske rolle udspillet. Forholdet imellem ham og kronprinsen bevarede en vis ydre høflig karakter, men kunne ikke blive varmt, og arveprinsen sank hen i et ganske betydningsløst privatliv.
I en alder af 21 år var arveprinsen (21. oktober 1774) blevet gift med prinsesse Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (1758-1794). I ægteskabet fødtes fem (seks) børn:
Juliana Marie (1784-1784)
Christian Frederik (1786-1848), senere kong Christian 8. af Danmark.
Juliane Sophie (1788-1850), gift 1812 med prins Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeldt (1786-1834)
Louise Charlotte (1789-1844)
Arveprins Ferdinand (1792-1863)Det er senere blevet sandsynliggjort, at det næppe var arveprinsen selv, der var fader til børnene, men derimod hans hofchef greve Frederik von Blücher. Således adskilte den kraftige, mørkhårede og høje Christian 8. sig fra markant fra sine oldenborgske slægtninge, da disse var hvidhårede og meget spinkle af bygning.
Arveprins Frederik døde efter længere tids svagelighed 7. december 1805 på Amalienborg.
Wikipidia
Var måske faderen. Se noter under hustruen.
Frederikke Benedicte Mortensdatter Andersen Rafsted
Frederikke Benedicte "Bente" Dannemand, født Mortensdatter Andersen Rafsted (6. august 1790 i København - 23. december 1862 sammesteds) var Frederik VI's officielle mætresse og var den sidste officielle kongelige mætresse i Danmark.
Faderen, Morten Andersen Rafsted (ca. 1752-1821), var brøndborer ved Holmen, og moderen var Malene Gregersdatter (død tidligst 1821).
Bente Frederikke Mortensdatter alias Bente Rafsted blev som 15-16-årig den danske kronprins Frederiks elskerinde. Kronprinsens ægteviede kronprinsesse Marie Sophie Frederikke havde i årene fra 1791 født flere børn; kun én pige levede, medens 2-3 drengebørn var døde som helt spæde. Kronprinsessen fik til 1808 otte børn, hvoraf kun to døtre overlevede.
Forfatteren Theodor Ewald fortæller i romanen Fru Dannemand, at Bentes fader blev grebet i et tyveri fra Holmen og nu stod til en streng straf. Den ganske unge Bente tog sagen i egen hånd og mødte op på slottet for at bede om nåde for sin far. Faderen fik efter sigende en mildere dom. Kronprinsens kammerjunker Johan Bülow fandt behag i pigen og foreslog kronprinsen, at pigen nu, som forholdene var, kunne "vikariere" for den syge og udmattede kronprinsesse.
Kronprinsen var nok betænkelig, men afslog ikke tilbuddet, hvorefter han i al hemmelighed valgte et skjulested hos smeden i Bagsværd for her en tid at holde eget kronprinseligt hof.
Da Christian VII døde i 1808, og kronprinsen blev konge, blev "Benedicte Rafsted" i august måned samme år installeret på Toldbodvej nr. 289, og fik senere titel og navn ”Fru Dannemand”.
Frederik VI spadserede næsten dagligt fra Amalienborg til Toldbodgade. Fru Dannemand måtte undvære hans selskab i 1805-07, medens han opholdt sig i Holsten hos sine tropper som værn mod Napoleon.
I 1810 fødte Fru Dannemand kongen sit første barn, som blev døbt Louise Frederikke og senere gift med kaptajn Wilhelm Zachariæ (1807-1871). Endnu en datter blev født i 1812 og døbt Caroline Augusta. Hun blev gift med major Adolph Frederik Schack von Brockdorff (1810-1859) og døde 1844.
I 1813 fødtes en dreng, Frederik Wilhelm Dannemand. Han blev siden adlet og erhvervede sig som lensgreve Aastrup Hovedgård på Sjælland. Han døde uden livsarvinger i 1888. 1819 fødtes Frederik Valdemar Dannemand, som døde 1835.
I 1814 rejste Frederik VI til Wien for at deltage i Wienerkongressen. Her var det, at kongen mødte Caroline Seufert. Rygtet om Frederik VI’s veninde, en "grevinde", nåede hurtigt København.
Rygtet kunne være årsag til, at Frederik VI kort efter sin hjemkomst fra Wien i april 1815 en dag fandt børnene alene hjemme med barnepigen. Fru Dannemand var rejst fra hjemmet på Toldbodvej uden at give nogen besked. Fru Dannemand rejste til Sorø. Hun var gravid og må have bedraget kongen.
Frederik VI var rasende, men skjulte værdigt sin vrede over for den, som kunne være bedrageren, en grev Edouard Romeo Vargas-Bedemar. Denne blev endda forfremmet.
En tid var Fru Dannemand i Sorø, men tog så over til sine forældre, som nu boede i Svendborg. Her var Morten Rafsted udnævnt til havnefoged, ikke pga. sine kvalifikationer, men tvangsflyttet fra hovedstaden sammen med sin kone, pga. "svigermorbesværligheder".
Senere flyttede Fru Dannemand i al hemmelighed til Brødremenigheden i Christiansfeld, hvor hun fødte et drengebarn. Barnet blev døbt d. 9. aug 1816 i Tyrstup Kirke og fik navnet William Christian Andersen. Moderens navn blev i kirkebogen anført som Fredericia Andersen, født Raufsted, og faderens navn som Christian Andersen. Men præsten rettede siden i kirkebogen og skrev, at moderen var Frederik VI’s frille, og faderen var en svensk officer.
Over for kongen opgav Fru Dannemand, at barnets far var en landskronakøbmand ved navn Åbjørnson, og mange vrede breve gik dengang fra Fru Dannemand til kongen og den modsatte vej. Brevvekslingen gik gennem Fru Dannemands sekretær, Fick, som i et af brevene bebrejdede hende, at hun kunne være så naiv at tro, hun kunne gemme sig i en så lille by som Christiansfeld. I stedet skulle hun være rejst til Hamborg.
I 1816 flyttede Fru Dannemand med sit barn til Sorø. Da Grev Vargas samtidig var i byen for at få et drengebarn vaccineret hos den lokale læge, blev greven officielt i Dansk Biografisk Leksikon udlagt som faderen til Fru Dannemands nyfødte søn. Miseren skyldtes imidlertid en forveksling, idet stolemager Holms datter, Charlotte Amalia, næsten samtidigt havde født et drengebarn. Ifølge borgerskabet måtte dette barns fader ligeledes være den forføreriske grev Vargas de Bedemar. Forvekslingen af de to børn førte endda til, at et portræt af stolemagerens datter, Charlotte Amalia, blev ophængt på Frederiksborg Slots Museum som værende et portræt af Fru Dannemand.
Men hvem der var den rigtige far til Fru Dannemand søn, blev aldrig opklaret.
Sønnen Vilhelm Andersen blev senere jurist i Hamborg, fik også en kgl. apanage, men blev offentligt kompromitteret, da han i 1848 tilsluttede sig oprøret, for i 1852 at blive auditør i preussisk tjeneste.
Som kuriosum kan nævnes, at Fru Dannemand bekostede og satte en sten ved faderen Morten Rafsteds grav ved Skt. Nicolai Kirke i Svendborg. Gravstedet blev som en af Svendborgs sjældne klenodier fredet, men nedlagt pga. vejudvidelse. Men efter sigende skal stenen befinde sig inde i selve kirken.[1]
I juni 1818 vendte Fru Dannemand hjem til Toldbodgade. Iflg. forfatteren Th. Ewalds roman ”Fru Dannemand” var hjemkomsten uventet for Frederik VI, men parret kom igen overens og blev forenet på Toldbodvej.
I 1819 fødte Fru Dannemand igen en søn, der blev døbt Frederik Valdemar Dannemand. Denne døde allerede i 1835.
9. december 1829 fik Fru Dannemand ved kgl. reskript titel som "oberstinde". Frederik VI mente nok, at en militær titel stod øverst på rangstigen. Samtidigt blev parrets børn alle adlet (patent af 4. februar 1830). Slægten Dannemand er senere uddød.
Efter sigende ilede Fru Dannemand straks op på slottet, da Frederik VI døde i december 1839, hvor hun sammen med dronningen græd over den afdøde konge.
Oberstinde Benedichte Frederikke Dannemand alias Bente Rafsted døde død 23. december 1862 og blev med militær honnør begravet på Garnisons Kirkegård.
Wikipidia 2016
Moderens navn blev i kirkebogen anført som Fredericia Andersen, født Raufsted, og faderens navn som Christian Andersen. Men præsten rettede siden i kirkebogen og skrev, at moderen var Frederik VI’s frille, og faderen var en svensk officer.
Over for kongen opgav Fru Dannemand, at barnets far var en landskronakøbmand ved navn Åbjørnson, og mange vrede breve gik dengang fra Fru Dannemand til kongen og den modsatte vej. Brevvekslingen gik gennem Fru Dannemands sekretær, Fick, som i et af brevene bebrejdede hende, at hun kunne være så naiv at tro, hun kunne gemme sig i en så lille by som Christiansfeld. I stedet skulle hun være rejst til Hamborg.
I 1816 flyttede Fru Dannemand med sit barn til Sorø. Da Grev Vargas samtidig var i byen for at få et drengebarn vaccineret hos den lokale læge, blev greven officielt i Dansk Biografisk Leksikon udlagt som faderen til Fru Dannemands nyfødte søn. Miseren skyldtes imidlertid en forveksling, idet stolemager Holms datter, Charlotte Amalia, næsten samtidigt havde født et drengebarn. Ifølge borgerskabet måtte dette barns fader ligeledes være den forføreriske grev Vargas de Bedemar. Forvekslingen af de to børn førte endda til, at et portræt af stolemagerens datter, Charlotte Amalia, blev ophængt på Frederiksborg Slots Museum som værende et portræt af Fru Dannemand.
Men hvem der var den rigtige far til Fru Dannemand søn, blev aldrig opklaret.
Sønnen Vilhelm Christian Andersen blev senere jurist i Hamborg, fik også en kgl. apanage, men blev offentligt kompromitteret, da han i 1848 tilsluttede sig oprøret, for i 1852 at blive auditør i preussisk tjeneste.
Frederik Ferdinand, Arveprins af Danmark
Bror til Chr VIII. En intetsigende godmodig person, der blev meget populær i København.
Kådner, fisker og sognebud i Flovt, Øsby sogn i 1803.
Fra trolovelsen: Øsby Kirkebog: "En ung Karl Jep, Gaardmandens Niels Paulsen af Arresøe og Birret N. Datter sammesteds deres Ægte-Søn og en Pige Cathrin, Landboelsmandens Hans Bertelsen af Flauth og Kirsten Nicolais Datter af Raad
deres Ægte-Datter. Testes: Jacob Enevoldsen af Flauth, Jes Bramsen af Flauth B. C. Ingversen af Oesbye, Marie Friderichs af Westergaard."
Faddere: "Bodild Jochums i Raad førde, Berta Falles ibid holdt, Hans Christensen Ankersen ibid og Bodild Hans Datter i Haistrup."
Ved død: "Trine f. Hanses, en Enke og Aftægtskone i Flauth. Enke efter for mange Aar siden afdøde Landboelmand Jep Nielsen, efterlader 2 Børn: Birtha Kjestina og Jes Jepsen, foruden en Søn, Hans, som for mange Aar siden er gaaet til Søes og ikke har ladet høre om sig.
Gammel 96 Aar."
Faddere: Lena Jacobs af Flauth, Knud Hansen af Flauth, Helena Marie Lauritz Datter af Flauth.
Ved død: Øsby kirkebog: " Birthe Christine Jepsen, afdøde Landboelsmand Andreas Mathiesens Enke i Flauth, født 17 April 1782 *, Børn: 1) Jep Mathiesen Andreasen Ldbmand i Flauth, 36 ½ Aar. 2) Mathias Andreasen, ugift, tjener i Flauth, 34 Aar. 3) Marie Cathrine gift i Haderslev, 32 Aar. 4) Ane Margret, ugift, tjener i Vestergaard, 30 Aar. 69 ½ Aar gammel. Syg i 6 Uger."(* forkert opgivet fødselsdato).
Faddere: Christian Christiansen af Westergaard, Jep Nissen af Flauth, Marin Ericks Datter af Flauth.
Faddere: Mari Nisses af Flauth, Matthias Ericksen sammesteds, Ann Marie Peders Datter sammesteds.
Seefahrender. Sømand.
Samtlige personer i husstanden flensburg, , Flensburg Sankt Johannis, Süder-St.Jürgen, , 16., 12, FT-1803 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Hans Pet. Hertzberg, 36, Verheir., Hausvater, Seefahrender, ("fraværende") Catharina Maria Beckers, 45, Verheir., dessen Frau, , Maria Christina Hertzbergs, 10, , ihre Kinder, , Hans Peter Hertzberg, 8, , ihre Kinder, , Ingeborg Dorothea Hertzbergs, 7, , ihre Kinder, ,
Findes også en Nommen Hertzberg, der er født i 1766 opholdt sig i samme sogn. Var også skipper/sømand. Kan være en bror. Nommens søn hedder Peter Hinrich Hertzberg, født ca. 1800 i Flensborg, Süder-St. Jürgen.
Og en Ingeburg Hertzbergs, født ca. 1769 i Süder-St. Jürgen og gift med en Christian Jensen Kühn, født ca. 1763. Kunne være hans søster.
Og en Silla Maria Hertzberg født ca. 1779, der i FT1803 er tjene (Dienstbote) i Adelby, Flensburg.
Den 16. december 1762 er født en Hans Peter Hertzberg i Eckerförde /Egernførde i Rendsburg-Eckernförde, Schleswig-Holstein (Havneby ca. 30 km fra Flensborg).
Samtlige personer i husstanden flensburg, , Flensburg Sankt Johannis, Süder-St.Jürgen, , 16., 12, FT-1803 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Hans Pet. Hertzberg, 36, Verheir., Hausvater, Seefahrender, Catharina Maria Beckers, 45, Verheir., dessen Frau, , Maria Christina Hertzbergs, 10, , ihre Kinder, , Hans Peter Hertzberg, 8, , ihre Kinder, , Ingeborg Dorothea Hertzbergs, 7, , ihre Kinder, ,
Louise Frederikke, Grevinde af Dannemand
Gift med en Kaptajn Wilhelm Zachariæ