Niels Ebbesen (født 1308 og død 2. november 1340) var en dansk lavadelsmand, der blev nationalhelt, da han dræbte "den kullede greve" (dvs. skallede greve), grev Gerhard 3. af Holsten i Randers 1. april 1340.
Drabet fandt sted i den kongeløse tid, hvor Danmark var pantsat til tyske grever: Jylland og Fyn til Gerhard 3., Sjælland og Skåne til Johan af Holsten. Selv om det kan diskuteres, om drabsmotivet var nationalfølelse eller ulyst til at betale skat, blev det et signal til oprør mod de tyske panthavere.
Niels Ebbesen var adelsmand af Strangesen-slægten – eller Strangesønnerne. De kom fra Thy. Især kendt er Ebbe Strangesen (død 1507). Vestervig kirke i Thy var slægtens familiegravsted.
Niels Ebbesen var søn af Ebbe Strangesen og Bege Buggesdatter, søster til Niels Bugge til Hald.
Traditionen siger at Niels Ebbesen boede på den lille herregård Nørreris i Nørreris Skov ved Hinnerup. Det er dog ikke dokumenteret, men på og ved voldstedet står flere mindesten for Niels Ebbesen. Et stort gammelt egetræ, der nu er væltet men stadig ligger hvor det faldt, kaldes Niels Ebbesens Eg.
Den holstenske greve, Gerhard 3., var med 11.000 mand rykket op i Danmark for at inddrive sit tilgodehavende med magt. Ved Kolding delte han hæren og sendte en afdeling til Varde og en til Viborg. Selv rykkede han til Randers med 4.000 mand og opslog sit hovedkvarter der. Den 1. april 1340 red Niels Ebbesen til Randers med 47 mand og skjulte sig i byen, til det blev nat. De trængte ind i grevens hus - hans hovedkvarter var i gården på hjørnet af Middelgade og Apotekerstræde - og "huggede hans hoved af over sengestokken". Grev Gerhard skal have været sammen med sin kapellan i bøn, og både greven, hans kapellan og tre småsvende blev hugget ned. Den vestfalske ridder Hinric von Vitinghoven kom til undsætning, men blev ligeledes hugget ned. For ikke at blive beskyldt for lønmord, slog danskerne på tromme og udråbte drabet på greven. Derefter flygtede de ned til broen over Gudenåen. Svend Trøst havde i mellemtiden forberedt broen til afkastning, og da de var vel ovre, kastede de broen i vandet og vandt et forspring. Aktionen kostede danskerne én mand.
Som følge af drabet på grev Gerhard blev der 22. april indgået forlig i Spandau i Berlin. Junker Valdemar indgik en overenskomst med hertug Albrecht 4. af Sachsen, grev Johan 3. af Holsten og grev Johan af Hoya i hans konflikt med grev Gerhard 3.s sønner, greverne Henrik og hans brødre. Her blev Valdemar konge nord for Limfjorden; resten af Nørrejylland kostede ham 35.000 mark sølv i 1346. Drabet medførte altså, at det danske rige vest for Øresund igen blev samlet under en dansk konge.[8]
Niels Ebbesen belejrede med en bonde- og rytterhær Skanderborg Slot, da den holstenske besætning ikke ville overgive sig. Da 600 holstenske ryttere var på vej til undsætning, trak Niels Ebbesen sin hær op på bakken for ikke at komme i klemme mellem et udfald fra borgen og et rytterangreb sydfra. Oppe på bakken, formentlig hvor banegården ligger i dag, lavede den en vognborg.
Rytterne og slottets besætning prøvede at angribe samtidigt, men rytterne red i mudder og blev forsinket i det første angreb, som blev slået tilbage. Da rytterhæren nåede frem, angreb landsknægtene og rytterne samtidig. Vognborgen blev gennembrudt og mange dræbt. Niels Ebbesen trak sig op på Ladegårdsbakken med sine ryttere. Her blev de omringet. Alle 2.000 danskere døde den 2. november 1340.
Fra Århus var bisp Svend på vej med 200 ryttere; sammen med bisp Jakob Splitaf fra Ribe blev han i klagesangen af 1329 berømmet som de eneste dansksindede inden for bispe- og stormandskredsen.[9] Men Svend og hans følge red forkert; og da de nåede frem, var kampen slut. De red tilbage til Århus. De døde blev begravet i en massegrav ved Skanderup Kirke. Massegraven blev fundet i 1920'erne ved Nørregades udvidelse, men ikke undersøgt.
Niels Ebbesens lig blev lagt på hjul og stejle. Om natten blev det fjernet af hans venner og ført bort. Formentlig blev han begravet i Vestervig kirke.
Wikipedia.
Da Christian skulle konfirmeres i 1954 var der kommet ny retskrivning, og hans far ville være med på den nye bølge, hvorfor han bestemte at alle børnenes efternavn fremover skulle staves med "Bolle å".
Født på Brønderslev sygehus 03/06/1940.
Søn af Statshusmand Jørgen Christensen Krogsgård og hustru Valborg Kristensen, Døbt 18. august 1940.
Konfirmeret 28/03/1954 i Ø. Brønderslev kirke.
Skriver om sig selv:
Om aftenen far holdt fyraften, han var i gang med at grave ud til ajlebeholder, på byggeriet på Burholtmark, mit barndomshjem, men det var ikke færdigt, så far og mor havde lejet et værelse på Krogaarden Ålborgvej 81 i Taglejlighed sydlige ende i Brønderslev, vi flyttede hjem da hønsehuset var færdigt, så blev det brugt til stuehusets del var færdigt.
Den 1- 4 - 54 kom jeg ud at tjene på Østergård i V. Hjermitslev, der var jeg karl i 1½ år,november 1955 - 5 mdr. på Åbybro ungdomsskole, så var det svært for far og mor med hjemmet far var syg. så 1 år som karl hjemme, et år i Vrensted, og lidt løst arbejde rundtomkring, 1 - 7 - 58 ind som soldat i Fredericia. 1 - 9 - 59 6 mdr. i Gaza som Fn. soldat. Kedede mig i fritiden, satte en annonce i et blad der hed Dansk familieblad fik svar fra 14 piger, som jeg skrev sammen med mer / mindre, en af dem var Rita, som senere blev min kone. Kom hjem der var ikke noget job at få, søgte til Sjælland som roebisse, 1 -6 - 60 begyndte jeg på et gartneri i Albertslund, som medhjælper, det var Ritas farbror Holger der ejede gartneriet, der var med salat, tomater - krysantenum og peberfrugter, der var jeg i 1 års tid, så et 1½ år på Skinkekogeriet Hafnia i Albertslund, 2 år på et angroslager i Christiansborggade kælderen, det var saft - Marmelade og dansk vin, fra Johan og Axel Hornbech i Hadsund, det var til købmænd - bagere og vinbutikker. Fik tilbud om at komme til Rocwool som arbejdsmand, med mulighed for senere at blive smed som voksenlærling, det var Rita der var blevet uddannet på kontor, og nu var sekretær for økonomidirektøren, der havde talt med lederen af smedeafdelingen, der sagde god for det, det kom direktionen for øre, så fik Rita den besked, hvis en samlever eller familiemedlem er i ledelsen, det tolereres ikke, så fik jeg tilbud kom ikke så er der 500- kr. til dig, så holdt jeg en uges ferie til at få gravet sokkel ud til huset i Albertslund, og jeg kom i snak med vejarbejderne på vejene, de manglede folk så der begyndte jeg som jord og betonarbejder, det var jeg i 2 uger så begyndte jeg at køre med traktor med frontlæsser i ½ årstid så rendegraver 1år og 2 år gravemaskiner med larvebånd, for Vadskjær og Svendsen, et stort entreprenørfirma.
Kommunerne fik beskåret budgettet så alle blev fyret, men så længe der var arbejde til ens maskine blev man i arbejde, det var for usikkert til jeg ville stå model til, svoger Tommy, sagde de manglede folk i Maersk air, var der i et år så blev det for meget da en ny regel om at man kun kunne trække kørepenge fra, hvis man havde mindst 3 forskellige arbejdspladser, og da vi havde bygget i St. Rørbæk, var det lidt langt og dyrt at køre til Kastrup. Fik job på Ølstykke planteskole 1 - 3 - 72, til jul kom der energikrise med bilfrie søndage og bensinrationering, så var det for dyrt at varme drivhusene op så afgang. Et job på en fabrik der af store ruller plastik lavede dem til poser der var jeg 3 mdr. Smedeværksted Wieghorst søgte arbejdsmænd, der var jeg i 4 år, blev der tillært smed. April 77 begyndte jeg på flyvestation Værløse, og var der til maj 80, da fik jeg job i Jægersprislejren, det udendørs veligeholdelse på Christiansminde Kursuscenter, med slåning af græs og snerydning, passede jeg til 84 så et ½ år i skydeterrænget, derefter overtog jeg i 85 skydninger og veligehold af el banen. i april 2000 var det det, så afspadsering og efterløn. 2002 købte vi en sommerhusgrund i Over Dråby Strand, startede med at bygge nyt hus sidst i maj 2005, nu var jeg ikke på efterløn mere så måtte jeg lave noget igen.
Datter af Vognmand af Vallensbæk strand og sogn, Karl Møller Johansen og hustru, Edith Gudrun F.Alstrøm. Navneændring fra Rita Alstrøm Krogsgård til Ritazita Bonita Alstrøm d. 03/01/03.
Kådner.
Dronning 1837. Kronet i Westminster Abbey 28. juni 1838.
Victoria (Alexandrina Victoria; 24. maj 1819 - 22. januar 1901) var dronning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra 20. juni 1837, og den første kejserinde af Britisk Indien fra 1. maj 1876 og frem til hendes død. Hendes regeringstid som dronning varede 63 år og 7 måneder, hvilket er længere end nogen anden britiske monark nogensinde. Hun er ligeledes den hidtil længst-regerende kvindelige monark i historien. Perioden som er centreret omkring hendes regeringstid kaldes den victorianske æra, og var en tid med industrielle, politiske, videnskabelige og militære fremskrift i Det Forenede Kongerige.
Selvom Victoria besteg tronen i en tid hvor Det Forenede Kongerige allerede var et etableret konstitutionelt monarki hvori kongen eller dronningen kun havde et fåtal af politiske kræfter og udøvede sin indflydelse efter premierministerens råd, var hun stadig en meget vigtig symbolsk figur for sin tid. Victorias tid ved magten blev kendetegnet af en stor udvidelse af det britiske imperium; i løbet af denne periode nåede det sit højdepunkt, og blev den største globale stormagt overhovedet.
Victoria, som næsten udelukkende var af tysk afstamning, var datter af Prins Edward Augustus, hertug af Kent og prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld, og barnebarn af George 3. og niece af hendes forgænger Vilhelm 4. Hun arrangerede ægteskaber for sine ni børn og 42 børnebørn over hele kontinentet, hvilket bandt Europa sammen og gav hende øgenavnet "Europas bedstemor".[1] Hun var den sidste britiske monark fra Huset Hannover; hendes søn Kong Edvard 7. tilhørte Huset Sachsen-Coburg-Gotha.
Kuriosa
Victorias modersmål var tysk, selv om hun fra treårsalderen også undervistes i engelsk.
I 1853, da Victoria nedkom med sønnen Leopold, fik hun kloroform som anæstesi. Dette gav anæstesi ved fødsler forøget popularitet.
Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage, Greve af Rosenborg
Ingolf (f. 1940): greve af Rosenborg; ældste søn af arveprins Knud. Fraskrev sig sin arveret til tronen og dermed titlen prins ved sit ægteskab med Inge Terney 1968. Praktisk og teoretisk landbrugsuddannelse; ejer gården Egeland ved Vejle.
Christian (f. 1942): greve af Rosenborg; søofficer. Yngste søn af arveprins Knud. Fraskrev sig titlen prins og arveretten til Danmarks trone ved ægteskabet 1971 med Anne Dorte Maltoft-Nielsen (f. 1947). Tvillingedøtrene Josephine og Camilla
Bøltorn er i nordisk mytologi navnet på Bestlas og Mimers far og dermed Odins morfar.
I henhold til beretninger fra digtet Havamal, der indgår i den ældre Edda er Bøltorn også far til en navnløs kæmpe (formentlig en jætte) som lærte Odin ni magiske sange (galdr el. galder). Ud fra viden om at Bøltorn er fader til Mimer, og Odin drikker af Odrører mens han lærer sangene, er det ikke usandsynligt at der her er tale om Mimer.