Faddere: Kirstine Christians i Langmoes, Mette Hanss D. og Hanss Hanssen, i Halk.
Konfirmeret: 10.04.1808 i Halk Kirke
Halfdan skal også have fået en søn med Yrsa Helgaóttir, nemlig Rolf Krake, der var en dansk sagnkonge fra Lejre på Sjælland, der er omtalt i flere gamle sagaer og andre dokumenter. Andre nævner hans søn som far til Rolf Krake.
Også Sigrid.
Også Frode den storlåtne. Som søn af en voldtaget kvinde mentes Åle ikke egnet til tronarving; derfor overtog Frode magten efter sin fader. Frode begyndte også at blive berømt for sine mange bedrifter og blev kald den Store eller Berømte. Han havde sit kongesæde i Lejre og Ringsted. Ligesom sin fader oprettede han en hird, hvor han underholdt adskillige krigere med kæmpekræfter, og i spidsen for dem satte han Starkad. Han havde også tolv jarler under sig. Åle, der var Frodes halvbroder, erobrede nu ved en modig krigerisk indsats kongemagten i Sverige Efter at have sørget for drabet på sin halvbror Åle, besejrede kong Frode svenskekongen Jørund og gjorde ham skatskyldig; på samme måde gik det en svensk jarl ved navn Sverting. Frode bortførte også svenskekongens datter, med hvem han fik sønnen Halfdan. Hun var hans elskerinde. Senere giftede han sig og fik med denne kvinde en ægtefødt arving, sønnen Ingjald. Frodes søn Ingjald giftede sig med en datter af den førnævnte Sverting Jarl, efter alles mening for at gøre ham mere samarbejdsvillig.
Odin (oldnordisk Óðinn, af óðr "raseri") er den øverste gud inden for den traditionelle nordiske religion, og han forbindes i særlig grad med krigslykke (og de i krigen faldne), kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst. Han omtales hyppigt med sit tilnavn Alfader.
Odin er meget klog da han har givet sit ene øje for en slurk af Mimers brønd. Det er spået at han bliver dræbt når Ragnarok kommer, af Fenrisulven. Onsdag er opkaldt efter Odin. Odin er søn af Bestla og Borr og broder til Vile og Ve, sammen med hvilke han dræbte urjætten Ymer og dannede verden af hans krop. Med Fjørgyn/Jord har Odin sønnen Thor, men hans retmæssige hustru er dog Frigg, med hvem han har sønnerne Balder, Høder og Hermod. Med jættekvinden Rind har han tillige sønnerne Skjold og Vale. Med jættekvinden Grid har han sønnen Vidar. Odin beskrives ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand. Han afbildes gerne ridende på den ottebenede hest Slejpner med spyddet Gungner i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men Odin er formskifter af natur; han har utallige skikkelser og navne og optræder ofte i forklædning, som f.esk. i Eddakvadet om Gråskæg. Selv om Odin ifølge de islandske kilder er den fremmeste guddom, er der dog grund til at antage, at Odin tidligere ikke indtog helt samme dominerende rolle i den nordiske gudekreds. F.eks. er relativt få byer opkaldt efter ham, medens guder som Frej og Thor er langt stærkere repræsenteret i det onomastiske materiale med adskillige forekomster af bynavne som Frøstrup og Torsted. Ifølge Saxos Danmarkskrønike kommer Odin og de andre aser fra Byzans, og en del historikere mener da også, at der kan være noget om, at 'asaslægten', kan være indvandrere fra området omkring Grækenland, som datidens skandinaver åbenbart har fundet guddommelige.
I nordisk mytologi er Asgård den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor. Udenom Asgård ligger Midgård og Udgård. Indgangen fra Midgård til Asgård er over regnbuen Bifrost, der bliver bevogtet af Hejmdal.
Onsdag er opkaldt efter Odin.
Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs. den del af verdensaltet, der ikke hørte til himmelhvælvet eller underverdenen. Hlodyn var sandsynligvis et andet navn for denne guddom. "Fjørgyn" betyder også jord på vestnordisk, mens formen stammer, da det betyder "jord" på Jarð var udbredt på østnordisk, som bl.a. dansk stammer fra.
Vi ved kun meget lidt om Fjørgyns rolle i nordisk religion, i de skriftlige kilder bliver hun udelukkende omtalt i sin egenskab af at være Odins frille eller hustru og mor til Thor. Der kendes ingen overleveringer til en religiøs dyrkelse af hende, og vi har heller ingen levn til myter, hvor hun optrådte. Hun var tilsyneladende af jætteslægt, men blev opfattet som en gudinde på samme vis, som de andre jættekvinder, der dannede par med en gud. I forskellig tekster omtales Thor enten son Fjørgyns eller Hlodyns søn, hvilket må betyde at de to navne betegner den samme guddom.
Thor el. Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) var tordenguden i den germanske og nordiske mytologi. Med hensyn til etymologi og funktion, er Thor stort set identisk med den oldindiske gud Indra; og i funktion, men ikke etymologisk, både med den græske gud Zeus og den romerske Jupiter. Navnet Þórr er også beslægtet med ordene torden og dunder (sidstnævnte fra nedertysk: dunder) - ligesom det engelske thunder og tysk Donner. På de fleste germanske sprog har Thor givet navn til torsdag, Islændingene har dog erstattet þórsdagur med fimmtudagur (femtedag).
I de myter, som blev nedskrevet på Island i middelalderen, var Thor Odins ældste søn, og den næstmægtigste gud i asernes slægte, efter Odin selv. Som tordengud rådede han over vejret, og bekæmpede civilisationens fjender, som fx jætter og trolde, og beskyttede gudernes og menneskenes land mod kaosuhyrer, som fx Midgårdsormen. Han kaldtes også Asathor, var søn af Fjørgyn (Jorden) og gift med Sif. Med hende havde han to børn - Trud og Modi el. Mode/Modig. Med jættekvinden Jernsaxa havde han drengen Magni el. Magne. Han var ganske vist ofte krigerisk i sin optræden, men fungerede kun sjældent som krigsgud; asernes vigtigste krigsguder var Tyr og Odin. Thor blev påkaldt i spørgsmål, der berørte vind, vejr og vækst, han kontrollerede nemlig naturkræfterne, som kunne skade afgrøderne. Bag sit galsindede ydre stod Thor for lov og orden og opretholdelsen af freden i samfundet.
Thor, Odin og Loke er de tre figurer, som optræder flest gange i de mytologiske fortællinger, mens det af andre kilder fremgår, at Thor sammen med Odin og Frej var de vigtigste guder i kulten.
I nordisk mytologi er Sif gudinde af aseslægten og gift med Thor. Hun har børnene Modi, Ull og Trud. Dog er Thor ikke far til Ull.
Sif er gudinde for høsten og den rigdom som følger med høsten.
Sif skildres som den smukkeste blandt kvinder, men tilbageholdende, og det er ikke meget, der berettes om hende. Sif har guldhår efter at Loke engang som en ond spøg klippede alt hendes rigtige hår af. Thor blev sur og tvang Loke til at skaffe et guldhår, smedet af de tre dværge Ivalde-sønnerne. Håret voksede fast på Sifs hoved og gror nu som rigtigt hår. Det berettes, at Sif foretrækker at udøve sin magi ved at bruge det gyldne hår.
Sif har sønnen Ull, men hvem der er fader til ham, fortælles ingen steder. I fortællingen om Ægirs gilde, hvor Loke sviner alle guderne til, afslører Loke, at Sif engang har været Thor utro med ham. Men ellers regnes hun som en kysk og tro hustru.
Nogle kilder beretter at Sif kan se ind i fremtiden, men dette er dog ikke nævnt i Edda-digtene. I nogle af de ældre germanske kilder bliver det nævnt, at Sif er en svane-gudinde, og at hun derfor kan antage denne form.
Modi el. Mode/Modig var søn af Thor (Asator, Tor) og Sif. Efter Ragnarok overtager han og hans halvbror Magni faderens hammer Mjølner.
Trud (Þrúðr) er i nordisk mytologi Thor og Sifs datter og søster til Modi.
Hun er halvsøster til Thors søn Magni, som han har med Jernsaxa og Sifs søn Ull.
Trud skulle have ægtet en dværg ved navn Alviss. Men da han kom til Asgård ville Thor have at han skulle bevise sit værd (sin visdom). Da dette stod på til efter solopgang, og da solens stråler ramte ham, blev han forvandlet til sten, og Trud forblev ugift.
Thor el. Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) var tordenguden i den germanske og nordiske mytologi. Med hensyn til etymologi og funktion, er Thor stort set identisk med den oldindiske gud Indra; og i funktion, men ikke etymologisk, både med den græske gud Zeus og den romerske Jupiter. Navnet Þórr er også beslægtet med ordene torden og dunder (sidstnævnte fra nedertysk: dunder) - ligesom det engelske thunder og tysk Donner. På de fleste germanske sprog har Thor givet navn til torsdag, Islændingene har dog erstattet þórsdagur med fimmtudagur (femtedag).
I de myter, som blev nedskrevet på Island i middelalderen, var Thor Odins ældste søn, og den næstmægtigste gud i asernes slægte, efter Odin selv. Som tordengud rådede han over vejret, og bekæmpede civilisationens fjender, som fx jætter og trolde, og beskyttede gudernes og menneskenes land mod kaosuhyrer, som fx Midgårdsormen. Han kaldtes også Asathor, var søn af Fjørgyn (Jorden) og gift med Sif. Med hende havde han to børn - Trud og Modi el. Mode/Modig. Med jættekvinden Jernsaxa havde han drengen Magni el. Magne. Han var ganske vist ofte krigerisk i sin optræden, men fungerede kun sjældent som krigsgud; asernes vigtigste krigsguder var Tyr og Odin. Thor blev påkaldt i spørgsmål, der berørte vind, vejr og vækst, han kontrollerede nemlig naturkræfterne, som kunne skade afgrøderne. Bag sit galsindede ydre stod Thor for lov og orden og opretholdelsen af freden i samfundet.
Thor, Odin og Loke er de tre figurer, som optræder flest gange i de mytologiske fortællinger, mens det af andre kilder fremgår, at Thor sammen med Odin og Frej var de vigtigste guder i kulten.
Jernsaxa var i den nordiske mytologi en af Thors tidligere elskerinder. Har med ham sønnen Magni. Desuden er hun én af De ni møer.
Magni eller Magne var i den nordiske mytologi søn af Thor og Jernsaxa. Navnet Magni betyder styrke og varianten Magne er blevet brugt som drengenavn.
Tre dage gammel reddede han sin far fra at blive kvalt under jætten Hrungners støvle, og modtog som belønning hesten Guldfaxe.
I kvadet om Vafthrudner fortælles at Magni vil overleve Ragnarok. Efter ragnarok overtager han sammen med sin halvbror Modi faderens hammer Mjølner. Han bliver således en del af den nye gudeslægt.
Odin (oldnordisk Óðinn, af óðr "raseri") er den øverste gud inden for den traditionelle nordiske religion, og han forbindes i særlig grad med krigslykke (og de i krigen faldne), kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst. Han omtales hyppigt med sit tilnavn Alfader.
Odin er meget klog da han har givet sit ene øje for en slurk af Mimers brønd. Det er spået at han bliver dræbt når Ragnarok kommer, af Fenrisulven. Onsdag er opkaldt efter Odin. Odin er søn af Bestla og Borr og broder til Vile og Ve, sammen med hvilke han dræbte urjætten Ymer og dannede verden af hans krop. Med Fjørgyn/Jord har Odin sønnen Thor, men hans retmæssige hustru er dog Frigg, med hvem han har sønnerne Balder, Høder og Hermod. Med jættekvinden Rind har han tillige sønnerne Skjold og Vale. Med jættekvinden Grid har han sønnen Vidar. Odin beskrives ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand. Han afbildes gerne ridende på den ottebenede hest Slejpner med spyddet Gungner i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men Odin er formskifter af natur; han har utallige skikkelser og navne og optræder ofte i forklædning, som f.esk. i Eddakvadet om Gråskæg. Selv om Odin ifølge de islandske kilder er den fremmeste guddom, er der dog grund til at antage, at Odin tidligere ikke indtog helt samme dominerende rolle i den nordiske gudekreds. F.eks. er relativt få byer opkaldt efter ham, medens guder som Frej og Thor er langt stærkere repræsenteret i det onomastiske materiale med adskillige forekomster af bynavne som Frøstrup og Torsted. Ifølge Saxos Danmarkskrønike kommer Odin og de andre aser fra Byzans, og en del historikere mener da også, at der kan være noget om, at 'asaslægten', kan være indvandrere fra området omkring Grækenland, som datidens skandinaver åbenbart har fundet guddommelige.
I nordisk mytologi er Asgård den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor. Udenom Asgård ligger Midgård og Udgård. Indgangen fra Midgård til Asgård er over regnbuen Bifrost, der bliver bevogtet af Hejmdal.
Onsdag er opkaldt efter Odin.
Fredleif fulgte umiddelbart efter sin fader i kongemagten; han ønskede, at inden for hans riges gærnser hverken skulle dyrkes afgudsbilleder eller udøves besværgelser eller magi; for han satte fuldstændig sin lid til sin egen tapperhed og sine våben. Han rustede sig til forsvar for riget ved at udvælge en skare af de stærkeste og mest kampdygtige mænd, som han også underholdt rundhåndet. Blandt dem var den berømte kriger Starkad, som for nylig var vendt hjem fra togter til Italien, Rusland og Ungarn, hvor han som de flese andre steder havde efterladt sig et evigt minde om sin tapperhed. Fredleif borførte med vold Hild, datter af Åle, konge over Oplandene i Norge, og giftede sig med hende; med hende fik han sønnen Åle, med en anden kvinde fik han sønnen Frode Fridleifsson.
Ikke mor til Frode Fridleifsson.
Som søn af en voldtaget kvinde mentes Åle ikke egnet til tronarving; derfor overtog Frode magten efter sin fader. Men Åle blev viking; på grund af sit held i den håndtering fik han (til)navnet Åle hinn fræckne.