Fredleif fulgte umiddelbart efter sin fader i kongemagten; han ønskede, at inden for hans riges gærnser hverken skulle dyrkes afgudsbilleder eller udøves besværgelser eller magi; for han satte fuldstændig sin lid til sin egen tapperhed og sine våben. Han rustede sig til forsvar for riget ved at udvælge en skare af de stærkeste og mest kampdygtige mænd, som han også underholdt rundhåndet. Blandt dem var den berømte kriger Starkad, som for nylig var vendt hjem fra togter til Italien, Rusland og Ungarn, hvor han som de flese andre steder havde efterladt sig et evigt minde om sin tapperhed. Fredleif borførte med vold Hild, datter af Åle, konge over Oplandene i Norge, og giftede sig med hende; med hende fik han sønnen Åle, med en anden kvinde fik han sønnen Frode Fridleifsson.
Ikke mor til Frode Fridleifsson.
Som søn af en voldtaget kvinde mentes Åle ikke egnet til tronarving; derfor overtog Frode magten efter sin fader. Men Åle blev viking; på grund af sit held i den håndtering fik han (til)navnet Åle hinn fræckne.
Frodi 'fridsami' Danasson Olafsson
Den fredelige. Frode den 3. den fredssamme (fredelige). Frode efterfulgte sin fader Dan den 2. Han var født til fred, ikke til våben. Han giftede sig med Inga, datter af Sveriges konge Yngve Alrikssøn, som er den 14. Konge i den svenske kongerække, eller den 17. efter nogles beregninger. Da Frode på en jagt havde indhentet en hjort og gennemborede den med sit spyd, fik han mave og indvolde revet op af hjortens gevir, da den vendte sig imod ham, og han faldt død om. Han blev begravet på Sjælland. Han havde med sin hustru Inga sønnerne Fredleif og Halfdan.(Halvdan Frodesson og Fridleiv Frodesson).
Også kaldet Dan ”den stolte” Olafsson.
Frodi skal være far til Kong Ingeld, Hadubardanes hersker. Han kan også være far til Halvdan gamle (Halfdan Frodason) og far til Helge som giftet sig med sin egen datter Yrsa. En kong Mysing skal have dræbt kong Frodi, men blev hævnet af sønnen Helge. Kong Fjolner skal i et selskab hos Frodi i Danmark have ramlet ned i et stort ølfad og druknet. Årstalsangivelserne for disse sagnkonger er naturligvis meget usikre og nogle mener at Frodi blev konge efter sin far i den tid da Kejser Augustus lavede fred over hele verden (Pax Romana) og på det tidspunkt Kristus blev født. Da Frode var den mægtigste af alle konger i Norden blev det ham der indgik aftalen om freden, der fik navnet Frodefreden. Sagnet siger således, at en Søn af Odin hed Skjold, hvem Skjoldunger stammer fra. Han havde sit sæde og rådede i det Land, som nu kaldes Danmark, men som dengang hed Gotland. Skjold havde en søn, som hed Fridlejf, der styrede landet efter ham. Fridlejfs Søn hed Frodi, han tog kongedømmet efter sin Fader i den tid, da Kejser Augustus lagde fred over alverden; da blev Kristus båren. Og fordi Frodi var den mægtigste af alle konger i Nordlandene, blev freden ham tilskreven over al dansk tunge, hvad nordmænd kalder Frodifred. Ingen mand skadede en anden, om end han stod overfor sin faders bane eller sin broders bane, løs eller bunden. Da var der heller ingen tTyv eller ransmand, så at en guldring lå tre vintre ved færdselsvejen over Jalangershede (Jellinghede). Kong Frodi drog på gæstebud i Svitjod (Sverige) hos den Konge, som kaldes Fjålnir; da købte han to trælkvinder, som hed Fenja og Menja, de var store og stærke. Ved den tid fandtes i Danmark to kværnstene så store, at ingen var stærk nok til at kunne drage dem. Og sådan natur fulgte kværnen, at det moles på den, som den foremælte, der mol. Den kværn hed Grotti. Hængekæft er navnet på den, som gav Kong Frodi kværnen. Kong Frodi lod trælkvinderne lede til kværnen og bød dem male guld, og så gjorde de, mol først guld og fred og Frodis lykke; da gav han dem ikke længere hvile end mens gøgen tav eller et digt kunde kvædes. Det siges, at de kvad den sang, som kaldes Grottisangen, og før de standsede kvadet, mol de en hær mod Frodi, så at i samme Nat kom den søkonge, som hed Mysing, og dræbte Frodi og tog meget hærfang. Da ophørte Frodifreden. Mysing førte med sig Grotti og tillige Fenja og Menja og bød dem male Salt, og ved midnatstid spurgte de, om ikke Mysing blev led ved Salt. Han bød dem male længere. De mol kun en stakket fFrist, for skibene sank ned i Petlandsfjord,(Pentlandsfjord, sund mellem Orkney-Øerne og det egl. Skotland) og derefter blev der et hvirvelsvælg i havet, hvor søen falder i kværnøjet. Søen gnyr, når Kværnen gnyr, og da blev Søen salt.
”Håvard Håndramme” efterfulgte sin fader som konge i Danmark (håndramme kaldes de der krampagtigt holder fast på ting de har i hånden). Om ham er der ikke overleveret yderligere. Broderen Leif efterfulgte ham som konge, og dernæst kom Leifs seks sønner efter hinanden; de havde alle kongesæde i Lejre på Sjælland. Hvad Åleif angår, fortælles der at han ikke ønskede at få nogen opvartning der var forskellig fra den hofmændene fik. Fætteren Frode efterfulgte dem som konge, og efter denne fætter fulgte hans søn Vermund. Hvis vi regner alle disse med til den tidlige danske kongerække, er vi nu ved den femtende konge i rækken.
Også Herleifr. Frode efterlod en arving Leif, der var opkaldt efter sin farfader. I hans tid ophørte fred og fordragelighed i riget, og krige og ran blussede op igen. På grund af sin tapperhed i krig fik han ændret sit navn og blev kaldt Hær-Leif. Han efterlod mange sønner.
Danskerkonge. Kaldet ”Frode” på grund af sine mangesidige kundskaber. Hans navn blev siden brugt som fællesnavn, så at enhver kundskabsrig og erfaren mand blev kaldt frod. Kong Frode (kaldet Frode Fredegod efter sin fredfyldte regeringstid).
Også Fridleif, Friedleif Skjaldarsson, Danakonungur. Skjold havde en søn Leif, arving til hans rige. På hans tid levede folk så roligt og fredeligt, fortælles det, at intet manddrab blev begået, hvad der så sandelig står i modsætning til den tids skik. Danmarks konge Leif fik, efter den fredelige tilstand i landet på hans tid, navnet Fred-Leif eller Fridlev.