Odin (oldnordisk Óðinn, af óðr "raseri") er den øverste gud inden for den traditionelle nordiske religion, og han forbindes i særlig grad med krigslykke (og de i krigen faldne), kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst. Han omtales hyppigt med sit tilnavn Alfader.
Odin er meget klog da han har givet sit ene øje for en slurk af Mimers brønd. Det er spået at han bliver dræbt når Ragnarok kommer, af Fenrisulven. Onsdag er opkaldt efter Odin. Odin er søn af Bestla og Borr og broder til Vile og Ve, sammen med hvilke han dræbte urjætten Ymer og dannede verden af hans krop. Med Fjørgyn/Jord har Odin sønnen Thor, men hans retmæssige hustru er dog Frigg, med hvem han har sønnerne Balder, Høder og Hermod. Med jættekvinden Rind har han tillige sønnerne Skjold og Vale. Med jættekvinden Grid har han sønnen Vidar. Odin beskrives ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand. Han afbildes gerne ridende på den ottebenede hest Slejpner med spyddet Gungner i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men Odin er formskifter af natur; han har utallige skikkelser og navne og optræder ofte i forklædning, som f.esk. i Eddakvadet om Gråskæg. Selv om Odin ifølge de islandske kilder er den fremmeste guddom, er der dog grund til at antage, at Odin tidligere ikke indtog helt samme dominerende rolle i den nordiske gudekreds. F.eks. er relativt få byer opkaldt efter ham, medens guder som Frej og Thor er langt stærkere repræsenteret i det onomastiske materiale med adskillige forekomster af bynavne som Frøstrup og Torsted. Ifølge Saxos Danmarkskrønike kommer Odin og de andre aser fra Byzans, og en del historikere mener da også, at der kan være noget om, at 'asaslægten', kan være indvandrere fra området omkring Grækenland, som datidens skandinaver åbenbart har fundet guddommelige.
I nordisk mytologi er Asgård den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor. Udenom Asgård ligger Midgård og Udgård. Indgangen fra Midgård til Asgård er over regnbuen Bifrost, der bliver bevogtet af Hejmdal.
Onsdag er opkaldt efter Odin.
Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi. I litteraturen beskrives hun som Odins ligeværdige, når det gælder viden om verdens skæbne, men modsat ham tier hun. Kun i digtet Baldrs draumar skildres Frigg som aktivt handlende i forsøget på at ændre skæbnens gang, da hun først beder alle ting i verden skåne sin søn Balder. og siden, da det mislykkedes, at græde for ham. Pga. hendes visdom søger Odin ofte hendes råd i vanskelige beslutninger. Hun er mor til Balder, Hermod og Høder og datter af Fjørgyn, hun ejer hesten Hovvarpner og bor i huset Fensale (der betyder ’’Mosesalen’’). Frigg har flere tjenere, de vigtigste er Fulla, der er hendes tjenestepige og Gna, som er hendes sendebud.
Frigg kan genfindes i jernalderens sydgermansk religion som Frija eller Frea, men da kildematerialet til religionen i denne periode er langt mere sporadisk end til vikingetidens i Norden, så er det usikkert i hvor høj grad de ligner hinanden. I Norden blev Frigg bl.a. opfattet som gudinde for ægteskabet. Kilderne tyder på, at hun blev tilbedt i forbindelse med fødsler og hvis mødre havde brug for beskyttelse af deres børn, specielt drenge, der drog i krig. Herudover stod hun som beskytter og hjælper ved traditionelt kvindearbejde, som vævning, syning, madlavning o.l. I flere myter beskrives gudinder Frigg og Freja på mange måder, det næsten sammen, det har ført til spekulationer om, at de oprindelig måske har været samme gud. I de nordiske kilder bliver Frigg hovedsageligt relareret til den ægteskabelige og moderlige kærlighed, mens Freja knyttes den sensuelle kærlighed og frugtbarhed. Ugedagen fredag er opkaldt efter Frigg.
Odin (oldnordisk Óðinn, af óðr "raseri") er den øverste gud inden for den traditionelle nordiske religion, og han forbindes i særlig grad med krigslykke (og de i krigen faldne), kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst. Han omtales hyppigt med sit tilnavn Alfader.
Odin er meget klog da han har givet sit ene øje for en slurk af Mimers brønd. Det er spået at han bliver dræbt når Ragnarok kommer, af Fenrisulven. Onsdag er opkaldt efter Odin. Odin er søn af Bestla og Borr og broder til Vile og Ve, sammen med hvilke han dræbte urjætten Ymer og dannede verden af hans krop. Med Fjørgyn/Jord har Odin sønnen Thor, men hans retmæssige hustru er dog Frigg, med hvem han har sønnerne Balder, Høder og Hermod. Med jættekvinden Rind har han tillige sønnerne Skjold og Vale. Med jættekvinden Grid har han sønnen Vidar. Odin beskrives ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand. Han afbildes gerne ridende på den ottebenede hest Slejpner med spyddet Gungner i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men Odin er formskifter af natur; han har utallige skikkelser og navne og optræder ofte i forklædning, som f.esk. i Eddakvadet om Gråskæg. Selv om Odin ifølge de islandske kilder er den fremmeste guddom, er der dog grund til at antage, at Odin tidligere ikke indtog helt samme dominerende rolle i den nordiske gudekreds. F.eks. er relativt få byer opkaldt efter ham, medens guder som Frej og Thor er langt stærkere repræsenteret i det onomastiske materiale med adskillige forekomster af bynavne som Frøstrup og Torsted. Ifølge Saxos Danmarkskrønike kommer Odin og de andre aser fra Byzans, og en del historikere mener da også, at der kan være noget om, at 'asaslægten', kan være indvandrere fra området omkring Grækenland, som datidens skandinaver åbenbart har fundet guddommelige.
I nordisk mytologi er Asgård den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor. Udenom Asgård ligger Midgård og Udgård. Indgangen fra Midgård til Asgård er over regnbuen Bifrost, der bliver bevogtet af Hejmdal.
Onsdag er opkaldt efter Odin.
Odin (oldnordisk Óðinn, af óðr "raseri") er den øverste gud inden for den traditionelle nordiske religion, og han forbindes i særlig grad med krigslykke (og de i krigen faldne), kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst. Han omtales hyppigt med sit tilnavn Alfader.
Odin er meget klog da han har givet sit ene øje for en slurk af Mimers brønd. Det er spået at han bliver dræbt når Ragnarok kommer, af Fenrisulven. Onsdag er opkaldt efter Odin. Odin er søn af Bestla og Borr og broder til Vile og Ve, sammen med hvilke han dræbte urjætten Ymer og dannede verden af hans krop. Med Fjørgyn/Jord har Odin sønnen Thor, men hans retmæssige hustru er dog Frigg, med hvem han har sønnerne Balder, Høder og Hermod. Med jættekvinden Rind har han tillige sønnerne Skjold og Vale. Med jættekvinden Grid har han sønnen Vidar. Odin beskrives ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand. Han afbildes gerne ridende på den ottebenede hest Slejpner med spyddet Gungner i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men Odin er formskifter af natur; han har utallige skikkelser og navne og optræder ofte i forklædning, som f.esk. i Eddakvadet om Gråskæg. Selv om Odin ifølge de islandske kilder er den fremmeste guddom, er der dog grund til at antage, at Odin tidligere ikke indtog helt samme dominerende rolle i den nordiske gudekreds. F.eks. er relativt få byer opkaldt efter ham, medens guder som Frej og Thor er langt stærkere repræsenteret i det onomastiske materiale med adskillige forekomster af bynavne som Frøstrup og Torsted. Ifølge Saxos Danmarkskrønike kommer Odin og de andre aser fra Byzans, og en del historikere mener da også, at der kan være noget om, at 'asaslægten', kan være indvandrere fra området omkring Grækenland, som datidens skandinaver åbenbart har fundet guddommelige.
I nordisk mytologi er Asgård den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor. Udenom Asgård ligger Midgård og Udgård. Indgangen fra Midgård til Asgård er over regnbuen Bifrost, der bliver bevogtet af Hejmdal.
Onsdag er opkaldt efter Odin.
Rind er en jættekvinde. Sammen med guden Odin har hun sønnerne Skjold og Vale.
Vale (eller Bo) er navnet på en gud fra den nordiske mytologi, som sønnen af Odin og Rind. Det er guden der refereres til i forbindelse med overlevelsen af ragnarok.
Loke fik også en søn ved navn Vale med Sigyn. Vale var en ulv, og han slog ved et uheld sin bror Narfe ihjel.
Odin (oldnordisk Óðinn, af óðr "raseri") er den øverste gud inden for den traditionelle nordiske religion, og han forbindes i særlig grad med krigslykke (og de i krigen faldne), kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst. Han omtales hyppigt med sit tilnavn Alfader.
Odin er meget klog da han har givet sit ene øje for en slurk af Mimers brønd. Det er spået at han bliver dræbt når Ragnarok kommer, af Fenrisulven. Onsdag er opkaldt efter Odin. Odin er søn af Bestla og Borr og broder til Vile og Ve, sammen med hvilke han dræbte urjætten Ymer og dannede verden af hans krop. Med Fjørgyn/Jord har Odin sønnen Thor, men hans retmæssige hustru er dog Frigg, med hvem han har sønnerne Balder, Høder og Hermod. Med jættekvinden Rind har han tillige sønnerne Skjold og Vale. Med jættekvinden Grid har han sønnen Vidar. Odin beskrives ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand. Han afbildes gerne ridende på den ottebenede hest Slejpner med spyddet Gungner i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men Odin er formskifter af natur; han har utallige skikkelser og navne og optræder ofte i forklædning, som f.esk. i Eddakvadet om Gråskæg. Selv om Odin ifølge de islandske kilder er den fremmeste guddom, er der dog grund til at antage, at Odin tidligere ikke indtog helt samme dominerende rolle i den nordiske gudekreds. F.eks. er relativt få byer opkaldt efter ham, medens guder som Frej og Thor er langt stærkere repræsenteret i det onomastiske materiale med adskillige forekomster af bynavne som Frøstrup og Torsted. Ifølge Saxos Danmarkskrønike kommer Odin og de andre aser fra Byzans, og en del historikere mener da også, at der kan være noget om, at 'asaslægten', kan være indvandrere fra området omkring Grækenland, som datidens skandinaver åbenbart har fundet guddommelige.
I nordisk mytologi er Asgård den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor. Udenom Asgård ligger Midgård og Udgård. Indgangen fra Midgård til Asgård er over regnbuen Bifrost, der bliver bevogtet af Hejmdal.
Onsdag er opkaldt efter Odin.
Borr, Burr (oldnord. »søn, den fødte«): Nordisk urtidsjætte og gudernes stamfader. Søn af Buri og gift med Bestla, en datter af Bolthorn, samt fader til de første guder Odin, Vile og Ve.
Bestla er i nordisk mytologi navnet på den kvinde, som Borr tog til hustru. Er således moder til Odin, Vile og Ve. Er endnu i live og bor i Jotunheim som jættekvinde og frygter således sine sønner, de mægtige aser.
Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt. De er sønner af Borr og jættekvinden Bestla.
De tre brødre skabte i fællesskab det ordnede univers af urjætten Ymers krop. Snorre Sturlason fortæller endvidere, at de efterfølgende også gav liv til de første mennesker, Ask og Embla af to stykker træ; Vile gav dem forstand og bevægelse, mens Ve gav dem form, tale, hørelse og syn. Eddakvadet Völuspá fortæller imidlertid, at det var Odin, sammen med Høner og Lodur, som gav Ask og Embla liv. Ve kan derfor være synonym med Honr, Høn eller Høne, ligesom Vile måske er det med Lodur, Loke og Mundilfore.
Snorre fortæller også, at Vile og Ve styrede Odins rige i Asgård, når han var borte. Han fortalte i Ynglingesaga, at en gang var Odin borte så længe at aserne ikke troede, at han ville komme tilbage. Derfor giftede de to brødre sig begge med Odins kone, Frigg, og delte arven mellem sig. Odin vendte dog tilbage og tog også Frigg tilbage.
På et tidspunkt forsvandt Vile og Ve dog sporløst, og Odin har styret Asgård alene lige siden.
Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt. De er sønner af Borr og jættekvinden Bestla.
De tre brødre skabte i fællesskab det ordnede univers af urjætten Ymers krop. Snorre Sturlason fortæller endvidere, at de efterfølgende også gav liv til de første mennesker, Ask og Embla af to stykker træ; Vile gav dem forstand og bevægelse, mens Ve gav dem form, tale, hørelse og syn. Eddakvadet Völuspá fortæller imidlertid, at det var Odin, sammen med Høner og Lodur, som gav Ask og Embla liv. Ve kan derfor være synonym med Honr, Høn eller Høne, ligesom Vile måske er det med Lodur, Loke og Mundilfore.
Snorre fortæller også, at Vile og Ve styrede Odins rige i Asgård, når han var borte. Han fortalte i Ynglingesaga, at en gang var Odin borte så længe at aserne ikke troede, at han ville komme tilbage. Derfor giftede de to brødre sig begge med Odins kone, Frigg, og delte arven mellem sig. Odin vendte dog tilbage og tog også Frigg tilbage.
På et tidspunkt forsvandt Vile og Ve dog sporløst, og Odin har styret Asgård alene lige siden.
I eddadigtet Lokasenna benævner Loke Frigg som Fjörgyns mær, (Fjørgyns datter) det er en maskulin form af navnet Fjörgynn. Denne ellers ukendte guddom optræder ligeledes i Gylfaginning (kap. 9) og Skáldskaparmál (kap. 19) Det er derfor blevet foreslået, at de to guder tidligere har fungeret som et guddommeligt par i en frugtbarhedskult ligesom Frej og Freja i en kendte mytologi og de hypotetiske par Njord og Nerthus og Ullr og Ullin. Der findes dog ingen direkte spor efter et sådant par.
Buri (oldnord. »avler, fader«): Nordisk urjætte og gudernes forfader. Han blev slikket frem fra de salte isblokke af urkoen Audhumbla. Buri er »fader« til Borr.
Også stavet Frjallaf eller Frealaf.
Også stavet Godulf eller Gudolfr. Den ældste kendte sagnfigur fra den nordiske mytologi. Han levede i Asgård - asien eller Østeuropa.
Den nordiske mytologi er en betegnelse for de overbevisninger og legender, der var relateret til den religion, som var udbredt blandt de nordiske folk før kristendommens indførelse. Hovedkilden til den nordiske mytologi er den Ældre Edda, som menes at være skrevet af Sigmund Sigfussons, som er den eneste samlede autentiske kilde, der endnu er nedskrevet, mens asatroen blev praktiseret og var virksom. Den øvrige og senere viden om nordisk mytologi, som skyldes skjalden Snorri Sturluson, som dog er stærkt præget af kristendommens og kirkens indflydelse. Snorri Sturlusson nedskrev tidligere tiders mundtligt overleverede gude- og heltesagn i Yngre Edda. Andre væsentlige kilder er Saxo Grammaticus' Gesta Danorum ('Danernes Historie'), og Adam af Bremens beretning om Nordens historie og geografi. Nordisk mytologi er således i høj grad præget af middelalderlig skjaldekundskab, nedskrevet af en senere tids munke og krønikeskrivere, med en kristen eller romantisk historiekonstruktion for øje. Adam af Bremen skrev sit værk på bestilling af biskoppen af Hamburg-Bremen, og Saxo dokumenterede i Gesta Danorum den danske kongemagts rødder tilbage til sagnkongernes tid og gav derved den daværende danske kongemagt en historisk begrundelse og legitimation. Udover det skriftlige materiale findes en del ikke-skriftlige kilder, der supplerer den islandske Edda. Arkæologiske fund og bevarede nordiske runesten udgør et værdifuldt materiale, som i skrift og afbildning forholder sig til Guder og elementer af det verdensbillede , vi præsenteres for i Edda'en. Andre germanske folk har derudover bevaret sagn og myter, som komplementerer de nordiske fortællinger. I moderne tid er den nordiske mytologi ofte blevet brugt i en nationalromantisk sammenhæng, ved f.eks. i digtning og historieskrivning at hævde en særlig nordisk egenart. En vigtig pointe er, at den nordiske mytologi næppe før middelalderens forsøg på at skabe en sammenhængende historie, udgjorde en kulturel enhed, som vi kender det fra eksempelvis kristne institutioner - men snarere en dynamisk syntese af nye og gamle forestillinger, fra et uhyre stort geografisk område, genstand for stadig fornyelse og gendigtning.
Guder og gudinder kan opdeles i to grupper, Aser og Vaner . Dog skal det nævnes, at de alle lever i Asgård som medlemmer af den samme enhed. Krigen mellem aser og vaner er i overleveringen for længst overstået. Eller krigen er en senere konstruktion så vanerne er de gamle vane guder og nye indførte guder er aser.