Kurt Jespersen Annerupgaard, Hobrovej 950, Annerup, 9530 Stovring, 98384096
Jens Kristian Jensen overtog omkring 1902 fødegården Krogen i Ørsø.
1874 7/10 blev han født i Dronninglund sogn, Ørsø, Dronninglund herred, Hjørring amt.
1874 9/12 blev "Jens Kristian Jensen" døbt i Dronninglund kirke.
Forældre: "Gmd. Simon Jensen og Hust. Gjertrud M. Jnesen, Ørsø."
Faddere: "Moderen. Oline Kristensen. Anders Nielsen. Niels Pedersen."
(KB. Dronninglund sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt. 1868-1874, s. 84, nr. 77. MK: C 75-11 3/6)
1911 1/2 bor "Gaardejer" "Jens Chr Jensen" i Dronninglund sogn, Krogen, matr.nr. 68-a. Han er født 7/10-1874 Dronninglund. Hans kone "Gjertruline Jensen" er født 3/5-1878 Dronninglund.
De har 4 børn: "Gjertrudmarie Jensen" født 23/6-1900, "Simon Jensen" født 28/3-1901, "Ingermarie Jensen" født 19/3-1905 og "Johanne Jensen" født 22/3-1907, alle 4 er født i Dronninglund.
Jens Kristians forældre bor også på gården. "Simon Jensen" født 18/3-1836 Dronninglund, han er "Aftægtsmand" og hans kone "Gjertromarie Jensen" er født 3/6-1835 på "Fuur" og hun benævnes som "Aftægtskone". Yderligere oplyses det at hun kom til Dronninglund 1856 fra "Sulste Sogn".
Yderligere ses 4 andre personer opført på adressen, muligvis i et separat hus: "Elise Frederikke Møller" født 3/2-1865 Lendum, hun kom til Dronninglund 1899 fra Vor sogn, hendes søn "Hagbart Møller" født 27/5-1898 Vor, hendes datter "Elisabet Marie Møller" født 4/3-1909 Dronninglund og endelig "Tjenestekarl" "Karl Møller Johansen født 6/6-1894 Horsens sogn Ålborg amt, han kom 1909 fra Horsens.(FT 1911. Dronninglund sogn, Krogen, Dronninglund hrd, Hjørring amt. Skema 14. MF: M 17.760)
1878 3/5 blev hun født i Dronninglund sogn, Vadet, Dronninglund herred, Hjørring amt.
1878 11/6 blev "Gjertrudline Madsen" døbt i Dronninglund kirke.
Forældre: "Gmd. Hans Kr: Madsen og Hust. Elisabet Jørgensen, Vadet".
Faddere. "Moderen, Inger M. Andersen, Anders Madsen".
(KB. Dronninglund sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt. 1874-1880, s. 125, nr. 43. MK: C 75-12 5/6)
Faddere: "Moderen. Købmand Marius Christian Christensen og Hustru Johanne Jensen, Holtet i Gaaser. Gaardejer Martinus Krogsgaard og Faderen. Stride"
Oprindelig døbt Christian Jensen Krogsgaard, men optræder ved lillesøsterens dåb i 1944 som Kristian.
Var Ridder og Kommandør med det røde kors i den Danske Frimurerorden (11. grad).
Valgsprog "Porrige Manum" - ræk en hånd (tag vel imod folk og hjælp andre).
Artikel fra Dagbladet Børsen i anledningen af hans 80 års fødselsdag:
Statsautoriseret revisor, oberstløjtnant Kristian J. Krogsgaard, Frederiksberg, fylder 80 år i morgen. I 1994 faldt nordjyden (han er født i Ajstrup ved Aalborg) for aldersgrænsen hos BDO Scanrevision, men hans virkelyst forbød ham at sætte sig tilbage i stolen. I stedet startede han egen virksomhed som revisor og oparbejdede i løbet af få år en solid klientkreds. Han tiltrådte i 1966 en stilling som kontorchef på Tuborg og blev senere udnævnt til regnskabschef ved daværende De Forenede Bryggerier. Ved bryggerisammenlægningen i 1970 stod han som nyudnævnt koncernregnskabschef bag udarbejdelsen af et af de første koncernregnskaber i dansk erhvervsliv.
I 1972 valgte han at blive selvstændig statsautoriseret revisor og betjente de følgende år et bredt klientel indenfor dansk erhvervsliv. I en længere periode beklædte han en bestyrelsespost inden for internationalt revisorsamarbejde. Han har nu deponeret sin bestalling, men udfylder hverdagen med konsulentopgaver.
Kristian J. Krogsgaard er en dynamisk arbejdskraft og samtidig et elskværdigt og hjælpsomt menneske, hvilket har medført adskillige tillidsposter, også udenfor revisorfaget. Han er oberstløjtnant af reserven ved Danske Livregiment og tidligere formand for Nordre Birks Garderforening. Den sejr, han nok glæder sig mest ved at have vundet (i fredstid vel at mærke) har utvivlsomt været, da han med en styrke på to mand op til Forsvarsforliget i 1980 sikrede bevarelsen af Vordingborg Garnison. Den vigtige og historiske bastionen mod syd under den kolde krig og den gamle kongebys stolthed.
I mange år har Kristian J. Krogsgaard været et aktivt medlem af Det Konservative Folkeparti og af Rotary. Han har været formand for Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab og virker aktivt inden for Junior Chamber, nu som senator, og den Danske Frimurerorden. Han har med sin interesse for forsvaret parret med en historisk interesse gennem adskillige år været administrator for Selskabet Tøjhusmuseets Venner og har gjort Selskabet til en blomstrende museumsforening.
Dagen fejres med den allernærmeste familie.
Forløbet af Kristian Jensen Krogsgaards bisættelse fra Kastelskirken torsdag den 26. april 2018 kl. 11.00Ved Pastor Emeritus Carsten Barløse
Klokkeringning
Præludium
1. Salme:754 Se, nu stiger solen
Nådes- og fredshilsen,
Læsninger: Psalme 139, Herre, du ransager mig, og kender mig! Du ved, når jeg sidder, og når jeg står op, du læser mine tanker, du har rede på hvor jeg går eller ligger, alle mine veje kender du grant. Hvorhen skal jeg gå for din ånd, hvor skal jeg flygte hen for dit åsyn? Tager jeg morgenrødens vinger, fæster jeg bo hvor havet ender vil din hånd også lede mig der, din højre holde mig fast. Og siger jeg: Mørket skal skjule mig, lyset blive nat omkring mig, så er mørket ikke mørkt for dig, natten er klar som dagen, mørket er som lyset.Johannes 14, 1-4 Jeres hjerte forfærdes ikke! Tro på Gud og tro på mig. I min faders hus er der mange boliger. Og jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og jeg kommer igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er der skal også I være, og hvor jeg går hen derhen kender I vejen.
Romerne 8, 33-39 Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst, forfølgelse, sult eller fare? Under alt dette mere end sejrer vi ved ham som elskede os. Jeg er vis på at hverken død eller liv eller noget som helst vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus vor Herre.
2. salme: 121 Dejlig er jorden
Bøn: Vor Fader i himlen, vi takker dig for din kærlighed og trofasthed som du har vist os ved Jesus Kristus, din søn og vor bror. Vi takker dig for alle livets gaver, for vore kære, og for alt hvad du gav os i ham, som vi nu har mistet. Vi beder dig: Tag ham i dine hænder, trøst os i sorgen og vær for os alle vor nådige Fader.
Jeg vil bede om at frimurerne lægger kisteflaget sammen:
Jeg vil bede om at alle rejser sig.Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.
Kristian Jensen Krogsgaard, af jord er du kommet! Til jord skal du blive! Af jorden skal du igen opstå!
Lad os alle bede: Fader Vor, du som er i Himlene, Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i Himlen således også på jorden; Giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, og magten og æren i evighed! Amen.
Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.
Guds fred være med dig, Kristian, Guds fred være med os alle.2. salme: 784 Altid frejdig
Præsten takker på familiens vegne og indbyder til samvær. Seks frimurere bærer kisten til rustvognen, foran bæres fanerne. Kisten sættes ind. Bedeslag lyder. Rustvognen kører bort.
Tak til jer i familien, fordi I har ønsket at vi skulle indlede med salmen: Se nu stiger solen. Det er en af de bedste salmer i hele bogen. Der var ellers megen kritik da den kom frem. En så stærk lovprisning af den opgående sol - grænser det ikke til det rene hedenskab? Spurgte man. Var det ikke i bronzealderen man tilbad solen - er det her ikke lidt af det samme?
Jo, hvis man kun synger første vers, så er det tilsyneladende en rent verdslig solsang. Men i de følgende vers bliver det jo klart, at den tætte sansning af solopgangen som en totaloplevelse - den nye morgens fødsel - det er jo kun udgangspunktet: Når mennesket med sin krop mærker morgenen som noget næsten legemligt, så er det Guds gave og mennesket siger som Jesus i Gethsemane have: Din vilje ske - et ekko af Fader Vor. Dagen er så kostelig en gave, fortsætter digteren, at vi omfavner den ligesom vi gør med vore allerkæreste medmennesker, og vi bruger samme ord om dagen som vi bruger om dem vi elsker. Fra denne jordiske virkelighed bryder vi igennem til selve himlen: ”Lysvæld, bag ved lysvæld i himlen ind” Når mennesket har set ind i Guds rige, bliver morgenlyset et genskær af evighedens lys.
Gud er åbenbaret i sit lysvæld og har overvundet døden. Omstrålet af Guds lys tør mennesket nu drage ad natmørkt hav og se mod den grav der skal være vores. Døden er overvundet og i sidste vers er det den sidste morgens sol der stiger op på opstandelsens dag. Her står Kristus i lyset og overvinder for evigt døden i sejrs-jubel og salig fryd. Lyset stander stille på livets kyst og bringer bud om det rige som Jesu kaldte huset med de mange boliger: Den opgående sol varsler og vidner at Kristus vil komme igen, og hente os hjem.
Det har vi at holde os til når et menneske er gået bort, og I der er samlet her omkring Kristian Krogsgaards kiste er skilt fra ham, men han er ikke skilt fra Gud - Det skrev apostlen jo, i det som jeg læste.
At Kristian Krogsgaard fik et forholdsvist langt liv, aktivt og fuldt af indhold, gør jo ikke savnet mindre, snarere tværtimod: Både i familien, og i de mange forenings- og andre sammenhænge hvor han var så engageret, har I mistet en dynamo, måske ligefrem en ildsjæl. En der kunne få tingene til at ske og som ikke var bange for ansvar. Det er hvad hans levnedsløb vidner om. Vi kan her kun nævne det vigtigste:
Kristian Jensen Krogsgaard blev født 1/7 1929 på gården Bredholt i Ajstrup i Vendsyssel en halv snes km nord for Aalborg. Han var den ældste af seks søskende. Dengang var et landbrug jo et sted med mange mennesker. Der var tjenestefolk og børnene hjalp til - og så var der den større familiesammenhæng: En familiefest kunne godt have 100 deltagere. Som for så mange andre børn på landet var skolevejen lang og kirkegang om søndagen en selvfølge.
Besættelsen gjorde et stort indtryk på Kristian. Han var jo ikke gammel nok til at gå med i modstandskampen, men gammel nok til at følge med i den og forstå hvad det gjaldt.
Han kom på Ålborg Katedralskole ganske få år efter at Churchill-gruppen havde gjort skolen ære og gjort den berømt. Student blev han i 1949 som den første i familien - derefter gik turen til København: Han aftjente værnepligt ved Den kgl. Livgarde, der jo altid gerne har villet rekruttere derovre fra hvor der er højt til himlen og langt til Kongens København.
For at være sikker på at blive reserveofficer overgik han til et andet regiment på Sjælland, Falsterske Fodregiment, der i 1976 blev sammenlagt med Danske Livregiment. Det regiment der har Kastellet som sit historiske hjemsted. Det var nok medvirkende til at han følte sig hjemme, også rent kirkeligt, her i Kastellet. I det civile prøvede han sig lidt frem med valg af studium, og der er ingen tvivl om at han valgte rigtigt da han tog fat på H.D. uddannelsen på Handelshøjskolen. Han blev statsautoriseret revisor og var i en længere periode regnskabschef på Tuborgs bryggerier. Det var i den periode han som en af de første i Danmark udarbejdede et såkaldt koncernregnskab. I perioder var han partner i store revisionsfirmaer. I andre perioder havde han sit eget. Han var kommet på den rette hylde. I den sparsomme fritid var han ivrig jæger.
Han blev gift med Doris fra Sønderjylland i 1959 - i 1965 var der basis for at købe villa i Virum - huset som I to, Dorte og Jens Kristian, regner for jeres gode og trygge barndomshjem.
Det var der han videregav til jer den bagage han havde med sig fra det Nordjyske. Bondens århundredgamle arvede visdom.
Samt kærlighed til Gud og Fædrelandet.
Det var mens i boede der han varetog sine store tillidshverv: Formand for den konservative vælgerforening, formand for Virum menighedsråd. Provstirevisor. Med i Junior Chamber og senere Rotary, men hvad der særligt engagerede ham var Den danske Frimurerorden hvor han ved målbevidst indsats opnåede den ret sjældne næsthøjeste, ellevte grad. Ridder og kommandør med det røde kors.
På hans skjold stod latinske ord der betyder: Ræk hånden frem udtryk for gæstfrihed og hjælpsomhed. Han vedkendte sig fuldt ud frimurerordenens værdigrundlag: De fire frimurerdyder: Tavshed, forsigtighed, mådehold og barmhjertighed.
Han var også med i Det kgl. Skydeselskab og Danske Broderskab. Han var formand der i 1988-89. På hans skive sås en ravn, symbolet på skarpsindighed og årvågenhed. Vigtige egenskaber for en revisor, koldkriger og jæger.
Da han nåede pensionsalderen betød det for ham blot at han gik fra at revidere meget store firmaer, til de lidt mindre firmaer, og foreninger, således trappede han ganske langsomt ned.
I Hærens reserve gjorde han jo hele den kolde krig med, og nåede graden oberstløjtnant, men som alle os andre blev han ramt af forsvarets ubarmhjertige 60-års aldersgrænse, for hans vedkommende pudsigt nok i det selv samme år hvor Berlinmuren faldt. Han gik da bare over i hjemmeværnet og gjorde sig nyttig der, med Jægersborg dyrehave som særligt ansvarsområde.
Hvad familien angår var det ham en glæde at se den vokse og klare sig godt: Der kom svigerbørn og børnebørn. Sidst i 80erne flyttede Doris og han fra Virum til Frederiksberg. Kirkeligt betød det at han kunne knytte bånd her til Kastelskirken - han havde livet igennem et personligt og selvfølgeligt forhold til kirke og kristendom.
Det var svært for jer alle at ægteskabet måtte opløses efter 38 år. Men sådan skulle det være, og Kristian fik sig en ny partner, og det er et tegn på at det hele gik ordentligt for sig at Doris og Bodil begge er til stede i dag. For ganske få måneder siden begyndte helbredet at svigte. Pludselig gik det stejlt ned ad bakke. Kun tre måneder boede han på Betaniahjemmet. Han døde på Dybbøldagen den 18. april, 88 år gammel. Sorg og savn melder sig med stor styrke når døden kommer så forholdsvis uventet, men stærk er også taknemmeligheden over at have kendt ham og have nydt godt af hans kolossale energi, og al den gavn han gjorde i de sammenhænge hvoraf vi kun har nævnt de vigtigste. Det er mit håb for alle jer der stod Kristian nær at I må få frimodighed og styrke til at tage livet op og leve det videre i taknemmelig erindring om det liv og fællesskab I har haft sammen. I trofasthed overfor de krav som vil melde sig hver dag på ny, og derved at I hjælper hinanden og rykker tæt sammen Derigennem ærer I hans minde. Alle bør vi tage ved lære af dette dødsfald, af ethvert dødsfald, til endnu engang at overveje hvad døden er for en størrelse.
”Hvorhen skal jeg fly for dit åsyn? Søger jeg op i bjergene er du der, reder jeg leje i dødsriget er du der, lader jeg mørket lulle sig om mig, ja så er mørket ikke mørkt for dig” - læste vi i Davidssalmen - Nej netop, der er ingen steder at flygte hen, for hver gang vi prøver på det - og det er vi slemme til - kommer vi blot nærmere den usynlige uberegnelige Gud.
Han som på en gang er glædens giver og dødens kræver, og som dog midt i sorg og død fastholder at hans kærlighed skal ingen magter, jordiske eller himmelske - skille os fra. Det var de Paulusord vi hørte før. Og om lidt lyder kirkens ultrakorte afskedsprædiken der som bekendt slutter med ordene: Af jorden skal du igen opstå. Hvad i alverden betyder det? Ja, det har jo lige været påske, og derfra ved vi at Guds søn blev vores bror og delte livet med os helt til den bitre ende. Jesus stillede sig ved siden af sine brødre og søstre og betalte prisen for at blive stående og derigennem besejre døden og gøre det muligt for os at sige det stædige, genstridige, trodsige: Hverken liv eller død eller noget som helst andet skiller os fra Guds kærlighed.
Med disse ord befaler vi den døde, og os alle i Guds den Almægtiges varetægt. I Jesu navn: Gud i vold!
blive stående, for derigennem at besejre døden og gøre det muligt for os igen og igen at sige dette stædige, genstridige, trodsige apostelord: Hverken liv eller død eller noget som helst andet skiller os fra Guds kærlighed.
Med disse ord befaler vi ham som døde, og os alle, i Guds den Almægtiges varetægt. I Jesu navn: Gud i vold! AMEN
Urnenedsat på Dronninglund Kirkegård den 14. september 2018.
Gik På Hoptrup Skole til og med 7. klasser, tog derefter realeksamen i Haderslev, hvortil der dagligt gik en skolebus. Gik på hospitalslaborantskolen i Aarhus i et halvt år og blev derefter udlært fra Kolding Hospital. Arbejdede derefter på Haderslev Hospital. Så et jobopslag fra Farrosan, hvor man søgte en laborant i København. Farrosan tilbød at betale transporten til og fra jobsamtalen i København. Jobbet var ikke tiltalende, men Doris C. Kjær gik forbi Statens Seruminstitut for at spørge om de havde en ledig plads. Det havde de og hun kunne straks begynde. Efter seks måneder savnede hun hospitalsverden og gik forbi Rigshospitalet og spurgte om de havde et ledigt job. Det havde de og Doris arbejdede stort set der til sin pension, kun afbrudt af et kort udlandsophold, et tre-måneders vikariat på Lillemosegård samt barsel og pasning af børn.
Overtog hustruens Maries bardomshjem i Langholt, Vendsyssel, paa 23 tdl. for 100.000 kr. i 1957. Gården blev solgt den 15. april 2000.
Se hustru.
Gertrudlinne Margrethe Krogsgaard
Boet i Aarhus, Farum, Kenya ( udstationeret sammen med mande der var co-ordinator på Nordisk Andelsprojekt der) og Viborg.
Havde sommerhus i Tornby ved Hirtshals.
Tog navneskifte til Linne den 9. okt. 1982.
Fra Berlingske Tidende:
50 Mette Plejdrup Nielsen, formand, Aarhus, fylder 50 år i morgen. Hun blev i 2007 som den yngste og første kvinde udnævnt til kommissarius for Statens ekspropriationer i Jylland, og som formand for eksproriationskommissioner har hun gennem de senere år forestået ekspropriation af arealer bl.a. i forbindelse med etablering af vindmølleparken i Østerild, Silkeborg-motorvejen, motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, letbanen i Aarhus samt aktuelt motorvejen mellem Herning og Holstebro. Mette Plejdrup Nielsen er cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1991 efter en forudgående uddannelse som korrespondent i fransk og engelsk og et ophold i USA. Forud for hvervet som kommissarius har hun været ansat som jurist i tilknytning til direktionen og Skanderborgkontoret i Vejdirektoratet. Hun er datter af Grethe Plejdrup og Bent Grenaa-Petersen og opvokset i Viborg, hvor hun er student fra Viborg Katedralskole. Udover sin store lidenskab for mad bruger Mette Plejdrup Nielsen, der sammen med sin ægtefælle og deres to drenge bor i Højbjerg ved Aarhus, en del af sin tid på rejser og skiløb. Hun er ridder af Dannebrog.
Overtog 1922 ejendommen, Nordmark i Horsens sogn, der var på 18 tdr. land. Tilkøbte i 1943 5 tdr. land. Hele ejendommen nedbrændre i 1935, men blev genopført.
Var ingeniør.
Faddere var Bjarne Krogsgaard og Ole Skovgaard Larsen.
Faddere var Bjarne Krogsgaard og Ole Skovgaard Larsen.