Svend Tronkræver, Prins af Danmark
Svend "Tronkræver" (død 1104) var søn af Svend Estridsen. Efter at broderen Erik Ejegod var død på Cypern, forsøgte Svend blive hans efterfølger som dansk konge.
På vej til kongevalget på landstinget blev han syg. For at rivalerne ikke skulle komme ham i forkøbet, forsatte han alligevel rejsen, men døde af strabadserne. I stedet blev broderen Niels konge.
Han var far til Henrik Skadelår.
Wikipedia
Medbeseglede i 1393 et af Grev Claus udstedt Brev om at Segebod Krummendiek i sin Tid med Ære udløstes af dansk Fangenskab.
Dosenrode er en uddød uradelig slægt fra Holsten, kendt med ridderen Otto Dosenrode fra 1283, hvoraf enkelte medlemmer var i Danmark. Et segl kendes fra 1366, men farverne er ukendte. Ridderen Sigfred Dosenrode var vidne for dronning Margrethe 1401. Henneke Dosenrode var vidne til traktat 1411 om en 5-årig fred mellem kong Erik af Pommern, hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Henrik af Holsten. Slægtens sidste mand var Volrad Dosenrode (død 1476).
DEAT: RIN MH:IF2707
Sigrid Svendsdatter, Prinsesse af Danmark
Sigrid Svendsdatter (død ca. 1066) Kongedatter, fader Kong Svend Estridsen
Gift med den vendiske Fyrste Gudskalk(Gottskalk) (død 1066) som var søn af Obotritter fyrste Uto. Vores kendskab til Sigrid indskrænker sig til hendes ægteskab med Gudskalk, som i ca. 1029 var trådt i Knud den Stores tjeneste og som senere blev hjulpet af Svend Estridsen til at genvinde sin faders Fyrste Utos herredømmer i Venden. Sandsynligt har han ved denne lejlighed indgået ægteskab med Sigrid. Hans magt brød sammen under det store hedenske oprør i sommeren 1066, hvor han blev myrdet og Sigrid blev sammen med sine ”kvinder” fanget i Mecklenburg, hvorefter hun blev pisket og jaget ud af landet nøgen.
Hendes senere skæbne kendes ikke, men hendes søn Henrik Gudskalksøn(Gottskalksøn), gjorde i ca. 1100 krav på mødrenearv efter hende i Danmark, hvoraf langvarige fejder opstod og disse blev først bragt til ende ved Knud Lavards indgriden.
Wikipedia
Jarl af Danmark.
Adele (dansk: Edel) af Flandern (født i 1064 - ca. april 1115) var datter af Robert 1. af Flandern og Gertrud af Sachsen, datter af Bernhard 2. af Sachsen. Hun var dronning af Danmark og hertuginde af Apulien.
Robert 1. arrangerede ægteskab for Edel med Knud den Hellige af Danmark for at danne en dansk-flamsk alliance mod Vilhelm Erobreren, som havde indtaget England i 1066. Ægteskabet blev indgået i 1080 eller 1081.
Parret fik tre børn:
1.Karl Danske (f. 1083 eller 1085, død 1127), greve af Flandern
2.Cæcilia af Danmark (f. ca. 1085, død efter 1131), gift med Erik jarl af Västergötland
3.Ingegerd af Danmark (f. ca. 1086), gift med Folke den tykkeEfter at ægtefællen blev dræbt i 1086, flygtede Adele tilbage til hjemlandet og boede ved farens og broren Robert 2. af Flanderns hof.
Da Knud blev helgenkåret, sendte hun smukke gaver til udsmykning af hans helgenskrin i Odense.
I 1092 blev der arrangeret et nyt ægteskab for hende, denne gang med Roger Borsa af Apulien og Calabrien. Med ham fik hun sønnen William 2. af Apulien (f. ca. 1095 eller 1097, død 1127).
Da hendes anden ægtefælle døde i 1111, var sønnen umyndig, og hun fungerede som regent i hans sted til hun døde.
Edel var karolinger, idet hun nedstammede fra Karl den Store via Karl den Skaldede, og capetinger via den franske konge Robert 2. den Fromme. Hun nedstammede også fra Alfred den Store. Hendes faster Matilda var gift med Vilhelm Erobreren og hendes halvsøster Bertha med Filip 1. af Frankrig. Hun var også i familie med de fleste af lederne af det første korstog: Robert 2. af Flandern var hendes bror, Robert Curthose af Normandiet hendes fætter, Steffen af Blois, gift med hendes kusine, Adela, og Bohemund var hendes svoger.
Wikipidia 2015
Eller Inger