Conrad lensgreve Reventlow af Reventlow til Grevskabet Reventlow
Lensgrevepatent (03-07-1673)
Grevskabet Reventlow (03-10-1685 - 1. Besidder), Sandberg, Sundeved
Friedrich "Frederik" lensgreve Ahlefeldt af Langeland til Grevskabet Langeland og til Rixingen
Lensgrevenaturalisationspatent (20-06-1672)
Grevskabet Langeland (20-06-1672 - 1. Besidder), Tranekær, Tranekær
Grevskabet Langeland (00-00-1686 - 2. Besidder), Tranekær, Tranekær
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marie Grubbe (1643-1718). Hun er adelig og født på Tjele Gods i nærheden af Viborg. I 1660 bliver hun gift med Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), uægte søn af Frederik 3., og hermed er hun tæt ved samfundets øverste niveau.
Fra 1664 er Ulrik Frederik statholder i Norge. Deres ægteskab går dårligt, og fra 1666 har Marie elskere, hvilket medfører, at Ulrik Frederik og Marie bliver skilt i 1670. Marie får ved skilsmissen sin medgift på 12.000 rigsdaler tilbage, og hun tager 1671-73 på rejse i forskellige lande i Europa sammen med sin søsters mand Stig Høgh; da hun kommer tilbage til sin far på Tjele gods, er alle pengene brugt. 1673-91 er hun gift med Palle Dyre, en nærtboende godsejer.
I 1689 indleder hun et forhold til kusken Søren Sørensen Møller, og da dette forhold opdages, bliver hun og Palle Dyre skilt i 1691. Efter skilsmissen rejser Marie og Søren væk, og de gifter sig. Man ved ikke noget om dem, før de i 1696 er på Møn, hvor Søren arbejder på en gård. Fra 1697 bor de i et lille hus på Møn, og Søren har arbejde i forbindelse med de søfolk, som kongen har placeret på Møn. Fra 1706 bor de i Borrehuset på Falster øst for Stubbekøbing, hvor de passer færgefarten tværs over Grønsund til Møn og samtidig driver et lille gæstgiveri i Borrehuset, hvor man måske også kan overnatte. Søren udlægges to gange som barnefar, mens de er gift. I 1711 kommer Søren til at skyde en mand, og for denne forbrydelse idømmes han 3 års tvangsarbejde på Bremerholm; han sendes til Kronborg for at udføre tvangsarbejde i forbindelse med gravearbejdet på slottets forsvarsværker, og han dør sandsynligvis her. Vi ved meget lidt om Maries sidste år, dog ved vi, at hun modtager fattighjælp 1714-16. Hendes grav kendes ikke, og Borrehuset eksisterer ikke mere.
Januar 2008 (Grethe Therkelsen, Amager og Lars Skovvang Larsen, Faxe): Såvel Marie Grubbe som Søren Sørensen Møller kommer sandsynligvis til Ugledige, Allerslev sogn, Bårse herrede, Præstø amt i løbet af 1716. Hun dør i vinteren 1717. Han gifter sig senere samme år med Margrethe Hansdatter, der er født i januar 1686 i Grumløse, Udby sogn; med hende får han 3 børn frem til 1723. Han dør selv i Ugledige i 1736. Dokumentaion/indicier for dette - alt fra Allerslev kirkebog: På septuagesimasøndag 1717 (eller i perioden frem til den 10. marts) begravedes "Söfren Söfrensens Hustrue i Ugledei. Mad: Grubbens". 4. søndag efter trinitatis 1717 trolovedes Søren Sørensen igen: "Samme dag blef Trolofvet Söfren Söfrensen och Magrete Hansdaatter, begge fra Ugledie". Viet senere samme år: "Fer: 2 Nat. sammenviet Söfren Söfrensen Möller og Margrete Hans D: af Ugledi". 1718 døbt "Dom: Palm: Döbt Söfren Söfrensen Möllers Sön i Ugledei ved nafn Hans. Maren Vefvers Daatter i Ugledi bar Ham. Testes. Peder Aage i Ugledie. Niels Steffesens Hustrui. Niels Pedersens Hustrue, Söfren Munchis Hustrue alle af Ugledei. Oluf Nielsens Kirsten ibd." 1720 døbt "Dom: 26 post Trinit. Döbt Söfren Möllers barn i Ugledie kaldet Else. Jörgen Olufsens Hustrue i Ugledie bar Hende. Testes Torchel Pedersen, Rasmus Lauritzen, Jep Shade i Ugledie, item Niels Povelsens Hustrue och Morten Shades Daatter ibd." 1723 - 23. søndag efter trinitatis: "Samme Dag Söfren Möllers Christopher af Ugledei, Jörgen Olsens hustrui i Ugledei bar Ham. Testes. Peder Höj i Ugledei. Hans Aages Hustrue ibd." 1736 begravet "Festo Epiphanias", "item Sören Sörensen i Ugledi og Hemming Pedersen i Ammedrup, begge i de fattiges jord". Derudover ses han 1, muligvis 2 gange som fadder i Allerslev sogn: I 1719 var "Söfren Möller i Ugledei" blandt fadderne til Peder Rasmussens og Kirsten Pedersdatters søn Rasmus i Ugledige. I 1721 var han muligvis fadder til konens søsterdatter Kirsten Pedersdatter i Ugledige. Da nævnt som Søfren Fisher / Søfren Fisker (han kan have ernæret sig som fisker; evt. på Ugledigesøerne). Der ses ingen andre med navnet Søren Sørensen i Allerslev sogn på den tid.
Maries dramatiske liv har interesseret mange. I Dan H. Andersens bog ”Marie Grubbe og hendes tid” (2006) kan man læse, hvad man ved om hendes liv. Ludvig Holberg taler med Marie i Borrehuset i 1711 i forbindelse med, at han forlod København under pesten, og han skriver senere om hende i sin Epistel 89 ”Mærkelige ægteskaber”. Steen Steensen Blicher lader hende optræde i ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824). H. C. Andersen skriver ”Hønse-Grethes historie” (1870). J. P. Jacobsens roman ”Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende århundrede” (1876) giver en dybtgående psykologisk analyse af hende. Ulla Ryum lader forskellige Marier optræde i skuespillet ”Marie Grubbe” (1985). Juliane Preisler har skrevet romanen Kysse Marie (1994) om hende.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marie Grubbe (1643-1718). Hun er adelig og født på Tjele Gods i nærheden af Viborg. I 1660 bliver hun gift med Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), uægte søn af Frederik 3., og hermed er hun tæt ved samfundets øverste niveau.
Fra 1664 er Ulrik Frederik statholder i Norge. Deres ægteskab går dårligt, og fra 1666 har Marie elskere, hvilket medfører, at Ulrik Frederik og Marie bliver skilt i 1670. Marie får ved skilsmissen sin medgift på 12.000 rigsdaler tilbage, og hun tager 1671-73 på rejse i forskellige lande i Europa sammen med sin søsters mand Stig Høgh; da hun kommer tilbage til sin far på Tjele gods, er alle pengene brugt. 1673-91 er hun gift med Palle Dyre, en nærtboende godsejer.
I 1689 indleder hun et forhold til kusken Søren Sørensen Møller, og da dette forhold opdages, bliver hun og Palle Dyre skilt i 1691. Efter skilsmissen rejser Marie og Søren væk, og de gifter sig. Man ved ikke noget om dem, før de i 1696 er på Møn, hvor Søren arbejder på en gård. Fra 1697 bor de i et lille hus på Møn, og Søren har arbejde i forbindelse med de søfolk, som kongen har placeret på Møn. Fra 1706 bor de i Borrehuset på Falster øst for Stubbekøbing, hvor de passer færgefarten tværs over Grønsund til Møn og samtidig driver et lille gæstgiveri i Borrehuset, hvor man måske også kan overnatte. Søren udlægges to gange som barnefar, mens de er gift. I 1711 kommer Søren til at skyde en mand, og for denne forbrydelse idømmes han 3 års tvangsarbejde på Bremerholm; han sendes til Kronborg for at udføre tvangsarbejde i forbindelse med gravearbejdet på slottets forsvarsværker, og han dør sandsynligvis her. Vi ved meget lidt om Maries sidste år, dog ved vi, at hun modtager fattighjælp 1714-16. Hendes grav kendes ikke, og Borrehuset eksisterer ikke mere.
Januar 2008 (Grethe Therkelsen, Amager og Lars Skovvang Larsen, Faxe): Såvel Marie Grubbe som Søren Sørensen Møller kommer sandsynligvis til Ugledige, Allerslev sogn, Bårse herrede, Præstø amt i løbet af 1716. Hun dør i vinteren 1717. Han gifter sig senere samme år med Margrethe Hansdatter, der er født i januar 1686 i Grumløse, Udby sogn; med hende får han 3 børn frem til 1723. Han dør selv i Ugledige i 1736. Dokumentaion/indicier for dette - alt fra Allerslev kirkebog: På septuagesimasøndag 1717 (eller i perioden frem til den 10. marts) begravedes "Söfren Söfrensens Hustrue i Ugledei. Mad: Grubbens". 4. søndag efter trinitatis 1717 trolovedes Søren Sørensen igen: "Samme dag blef Trolofvet Söfren Söfrensen och Magrete Hansdaatter, begge fra Ugledie". Viet senere samme år: "Fer: 2 Nat. sammenviet Söfren Söfrensen Möller og Margrete Hans D: af Ugledi". 1718 døbt "Dom: Palm: Döbt Söfren Söfrensen Möllers Sön i Ugledei ved nafn Hans. Maren Vefvers Daatter i Ugledi bar Ham. Testes. Peder Aage i Ugledie. Niels Steffesens Hustrui. Niels Pedersens Hustrue, Söfren Munchis Hustrue alle af Ugledei. Oluf Nielsens Kirsten ibd." 1720 døbt "Dom: 26 post Trinit. Döbt Söfren Möllers barn i Ugledie kaldet Else. Jörgen Olufsens Hustrue i Ugledie bar Hende. Testes Torchel Pedersen, Rasmus Lauritzen, Jep Shade i Ugledie, item Niels Povelsens Hustrue och Morten Shades Daatter ibd." 1723 - 23. søndag efter trinitatis: "Samme Dag Söfren Möllers Christopher af Ugledei, Jörgen Olsens hustrui i Ugledei bar Ham. Testes. Peder Höj i Ugledei. Hans Aages Hustrue ibd." 1736 begravet "Festo Epiphanias", "item Sören Sörensen i Ugledi og Hemming Pedersen i Ammedrup, begge i de fattiges jord". Derudover ses han 1, muligvis 2 gange som fadder i Allerslev sogn: I 1719 var "Söfren Möller i Ugledei" blandt fadderne til Peder Rasmussens og Kirsten Pedersdatters søn Rasmus i Ugledige. I 1721 var han muligvis fadder til konens søsterdatter Kirsten Pedersdatter i Ugledige. Da nævnt som Søfren Fisher / Søfren Fisker (han kan have ernæret sig som fisker; evt. på Ugledigesøerne). Der ses ingen andre med navnet Søren Sørensen i Allerslev sogn på den tid.
Maries dramatiske liv har interesseret mange. I Dan H. Andersens bog ”Marie Grubbe og hendes tid” (2006) kan man læse, hvad man ved om hendes liv. Ludvig Holberg taler med Marie i Borrehuset i 1711 i forbindelse med, at han forlod København under pesten, og han skriver senere om hende i sin Epistel 89 ”Mærkelige ægteskaber”. Steen Steensen Blicher lader hende optræde i ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824). H. C. Andersen skriver ”Hønse-Grethes historie” (1870). J. P. Jacobsens roman ”Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende århundrede” (1876) giver en dybtgående psykologisk analyse af hende. Ulla Ryum lader forskellige Marier optræde i skuespillet ”Marie Grubbe” (1985). Juliane Preisler har skrevet romanen Kysse Marie (1994) om hende.