Anetræ for familien Krogsgaard og mange mange flere

Notes


Skjalm Tokesen Hvide

Skjalm Hvide (født i første halvdel af 1000-tallet, død efter 1102. De ofte angivne dødsår 1113 og 1116 er udokumenterede. Han var en sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide-slægt og var selv søn af Toke Trylle.

Sammen med Svend Estridsen deltog han i Slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Han havde dog senere held til at flygte.

Omkring år 1100 rejste Skjalm Hvide efter drab på hans bror sjællænderne til hævntogt mod Rygen, som var hjemsted for venderne, der drev sørøveri. Det var måske i denne forbindelse, at han gjorde øen "skatskyldig", som det senere nævnes hos Saxo. Han blev efter denne begivenhed af Erik 1. Ejegod gjort til foged over øen. I en senere passage hos Saxo omtales det, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo skulle Skjalm Hvide også have været foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppebuddet (betydningen af denne omtale er omdiskuteret).

Skjalm Hvide var i sine senere år nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Ud over de nævnte fik han med sin hustru Signe også børnene Magga Skjalmsdatter, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide).

Han havde formodentlig gods i Jørlunde og Haverup Ore, da hans efterkommere ejede jord disse steder. Formentlig ejede han også gods i Fjenneslev, hvor han i følge gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers er hans tilknytning til Fjenneslev ringe fastslået.

Skjalm Hvide lod Jørlunde Kirke opføre omkring år 1100, en af Sjællands ældste eksisterende kirker.

Skjalm Hvide er oprindeligt begravet i Fjenneslev, men senere flyttet til Sorø Kirke. I graven er fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskrift om, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her.

Skjalm Hvide havde en bror, Aute, som ifølge den valdemarske tradition opdrog hertug Knud Lavard, efter at hans far, kong Erik 1. Ejegod, var draget på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm Hvide med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhænge er svære at gennemskue.

Wikipidia 2016


Signe Asbjørnsdatter

Der hersker nogen tvivl om hvilken slægt Skjalm Tokesen Hvide's hustru, Signe, stammer fra - og hvem der er mor til hans børn. Jeg har her gjort begge Signer til hans hustru selv om kun den ene formentlig er den rigtige. Nogle mener også at Signe i virkeligheden hed Margrethe.


Margrethe Skjalmsdatter

Magga Skjalmsdatter (død efter 1160), skænkede Sorø Kloster sin del af Haverup Ore, som formentlig var arv efter hendes far Skjalm Hvide. Hun indtrådte, formentlig i en høj alder, i Roskilde Vor Frue Kloster, ifølge Gavebogen som enke. Måske den "Margrethe kaldet Magga", nonne, enke og død 30. juni, som er opført i Lundenekrologiet og Lunds gavebog med hånd fra midten af det 12. århundrede.

Genealogien omtaler Skjalms datter Margrethe, mens Gavebogen og Sorø stiftelseshistorie omtaler Skjalms datter Magga, også nonne i Roskilde. Der er utvivlsomt tale om samme person.

Magga Skjalmsdatter har søskende: Asser Rig, Ebbe Skjalmsen, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide), Sune Skjalmsen (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide).


Esbern Snare

Dansk Høvding og Hærfører. Esbern Snare byggede borgen ved Kalundborg ca. 1150 og Kalundborg Kirke. Skænkede som sjælegave for sin hustru, Sorø Kloster samt to andre kirkebyer: Munke-Bjergby og Bromme med en mansio i den første. Som Skjalm Hvides andre efterkommere, støttede Esbern, Valdemarerne, og hans tilnavn kommer af hans mod og hurtige beslutsomhed i kamp på vendertogterne. Han byggede Kalundborg Slot og Kirke. Kirken fra ca. 1170 er et arkitektonisk unikum med sine fire hjørnetårne og et stort centraltårn. Der findes ingen magen til i Europa. Konstruktionen er mere end dristig - centraltårnet står på fire piller og hvælvinger for resten, men det holdt alligevel 700 år før det faldt sammen. Esbern nævnes som den første herremand på Sæbygård ved Tissø, og sagnet vil vide at han døde her, ved et fald ned ad trappen. Bror til Absalon.


Esbern Snare

Dansk Høvding og Hærfører. Esbern Snare byggede borgen ved Kalundborg ca. 1150 og Kalundborg Kirke. Skænkede som sjælegave for sin hustru, Sorø Kloster samt to andre kirkebyer: Munke-Bjergby og Bromme med en mansio i den første. Som Skjalm Hvides andre efterkommere, støttede Esbern, Valdemarerne, og hans tilnavn kommer af hans mod og hurtige beslutsomhed i kamp på vendertogterne. Han byggede Kalundborg Slot og Kirke. Kirken fra ca. 1170 er et arkitektonisk unikum med sine fire hjørnetårne og et stort centraltårn. Der findes ingen magen til i Europa. Konstruktionen er mere end dristig - centraltårnet står på fire piller og hvælvinger for resten, men det holdt alligevel 700 år før det faldt sammen. Esbern nævnes som den første herremand på Sæbygård ved Tissø, og sagnet vil vide at han døde her, ved et fald ned ad trappen. Bror til Absalon.


Niels Esbernsen Mule

,


Peder Abrahamsen

Halk kirkebog 1792 * : "Peder Abrahamsen og Hustru indleverede deres Attest d. 22. Marts 1792, at de have ved Vand og Brød afsiddet deres Brøde ob anticipatum concubitum (på grund af forventet seksuel samleje)." , Halk kirkebog 1786-1812, opslag 234.

Deres brøde bestod i, at deres førstefødte kom til verden for hurtigt efter brylluppet. Det var ikke god latin på den tid.

Stilling: Käthner (husmand).

FT-1835: Underhold af datter Cecilia Marie og hendes ægtefælle, der var fisker.


Zinnet (eller Sindet eller Cecilia) Maria Pedersdatter

Faddere: Marien Jacobs, Ingeborg Johanis, Peder Jepss. og Trin Jørgens D. - alle af Halk.

Konfirmeret den 5.april 1778 i Halk Kirke.

Også nævnt som Cecilie Maria eller Sindet Maria Pedersdatter, men døbt Zinnet Maria.

Ved død er noteret i Halk kirkebog: "Enken Cicilie Maria Peders, en Datter af længstafdøde Landboelsfolk Peder Pedersen og Hustru Ingeborg Peders af Halck. Givt med Landboelsmand Peder Abrahasen i Halck, hvilken for omtrendt et fierding aar siden ved Døden er afgangen efterlader 4re Børn:
1) Johannes Pedersen, givt med Hedevig, bor i Vilstrup sogn har 1 Søn Peder Johannsen.
2) Ingeborg, givt med Christian Knudsen i Flensborg har 7 Børn Anna Maria - Erich Nicolai - Peter Johann - Magrethe - Christian - Hans Peter - og Johannes Fridrichsen alle med Stamnavnet Knudsen.
3) Christine Enke efter Johannes Matthiesen Schmidt i Flenborg har 5 Børn: Cathrin Maria - Peder Hansen - Johanne Christine - Maria Christine - Jesper Hansen, alle med Stamnavnet Schmidt.
4) Cecilia Maria givt med Landboelsmand Jens Nielsen paa Stedet har 3 Børn Niels - Peder Jensen og Anna Mara alle med Stamnavnet Kiær.

Den Afdødes Alder er 80 Aar."


Peder Pedersen

Faddere: Christian Jørgensen i Langmoes, Jes Pedersen og Marie Peders Datter begge i Halk.

Konfirmeret den 10 april 1808 i Halk Kirke samme dag som søsteren Ingeborg.


Maria Catharina Pedersdatter

Fødenavn Maria Catharina Peders.

Faddere: Degne Koene Anne Dorthe Eggers, Johanne Christina Christians, Jørgen Matzen, alle i Halk.

Konfirmeret: 11.04.1813 i Halk Kirke.


Johannes Pedersen

Faddere: Peder ...?, Jørgen Nissen, Kirstine Johannes Datter, alle i Halk.