Grosserer, Godsejer af Marienlyst.
Peder Jensen, født -- omk 1580, Drengsted, Døstrup sogn. Kilderne er nu lidt mere oplysende, og det fortælles at han er født ca. 1580 og at han er død 4.11.1646. Han var gift med Kirsten Andersdatter fra Døstrup.
Han blev også kaldet: Peder Jensen Pedersen ? gårdmand i Drengsted.
Peder Jensen overtog efter faderen slægtsgården i Drengsted, som oprindelig betegnes som gård nr. 5, men som i Trøjborg Gods' jordeborg, udarbejdet i perioden 1658-1670, anføres som gård nr. 3. Der var tale om en temmelig stor gård, og øjensynlig har familien hørt til de mere velstillede.
I Viborg Landstings dombog fra 1634 oplyses det, at Peder Jensen på skiftet efter broderen Broder Jensen på Vamdrup gård blev antaget til at være formynder for dennes børn. I øvrigt fremgår det af præsten Jens Mikkelsens indførsel i kirkebogen ved Peder Jensen og hustrus død, at han var en "stille og sagtmodig mand", medens hun var en "god og gudfrygtig dannekvinde".
Om Kirsten Andersdatter ved vi blot, at hun var fra Døstrup by, men her nævnes ikke mindre end 4 gårdmænd med fornavnet Anders, og det er ikke muligt at fastslå, hvem af de 4, der var far til Kirsten Andersdatter.
Peder Jensen og Kirsten Andersdatter fik i deres ægteskab foruden sønnen Christen (Ane 86), der overtog fødegården, endvidere sønnen Broder Pedersen, der fødtes den 5. februar 1620, og som således var 7 år ældre end broderen Christen. Med Broder Pedersen frigjorde denne gren af slægten sig fra sin århundredgamle forbindelse med mulden og løftede sig op blandt Danmarks talrige og berømte kultur-slægter. Broder Pedersen kom i skole i Ribe og blev efter studentereksamen immatrikuleret ved Københavns Universitet i 1642 med tilnavnet Pædopolitanus, en græsk version af bynavnet Drengsted, idet pædo betyder dreng, medens politanus er en afledning af polis, by eller sted.
I 1649 blev Broder Pedersen præst i Randerup, hvor han virkede indtil sin død 1685. Blandt hans børn var ikke mindre end 3 sønner, der alle gik i faderens fodspor. En af dem var sønnen Broder Brodersen, der fødtes den 28. juni 1662, og som efterfulgte faderen i embedet som sognepræst i Randerup. Denne Broder Brodersen blev far til den bekendte salmedigter og biskop Hans Adolf Brorson, født 1694. I Sønderjydsk månedsskrift fra 1945 findes en artikel om Hans Adolf Brorsons slægt, skrevet af bibliotekar Carl Langholz, der indleder sin artikel med følgende:
"Når man vil forstå en Mand fuldt ud, må man også kende noget til hans Forfædre og Frænder. Hos dem findes Kimen til hans Personlighed. Deres psykologisk-biologisk Forhold og økonomisk-sociale Omstændigheder er af afgørende Betydning for det enkelte Individs Dannelse og Udvikling. Der er da god Grund til på 250-Års Dagen for Brorsons Fødsel også at kaste et Blik på hans oprindelse.
"Brorson havde Rødder dybt i Sønderjyllands Muld", skriver Jørgen Bukdahl i et åndfuldt og skarpsindigt, men vel ikke altid lige velunderbygget Essay om Digteren i "Året i Ribe". Mange sære Slægtsforgreninger er samlet i hans Sind, det blev sammensat, mangespundet, uafbalanceret, stadig svingende mellem Overmod og Mismod, Hovmod og Ydmygelse, mellem Stolthed og Inderlighed".
Bukdahl, der ganske vist helt fejlagtigt siger, at Brorson var sidste Skud på en gammel Præsteslægt (han havde 4 Sønner, der blev Præster), mener, at han ligesom Henrik Pontopidan havde et hudløst Nervesystem. Han omtaler endvidere Brorsons Moders tunge Gemyt, som var gået i Arv til Sønnen. Han havde i Slægtsarv fået to poler i sit Væsen: en Selvbevidsthed, der kunne grænse til Hovmod, og en Ydmyghed, der kunde føre til Selvudslettelse, samtidig med, at der også randt stærkt, sundt Bondeblod i hans Årer.
Det er sikkert en nogenlunde rigtig Karakteristik, Bukdahl her med digterisk Indfølingsevne har givet af Brorsons sammensatte, modsætningsrige Psyke. Men billedet kan dog på nogen Måde korrigeres med nøgterne Navne og Årstal.
Nej, noget Rodskud var Brorson ikke, men havde heller ikke 10-12 Generationer af tænkende og grublende Præster og Akademikere bag sig som Henrik Pontopidan. Han tilhørte først 3. Led af en Præsteslægt, som igen stammede fra en gammel Bondeslægt, og han var ingenlunde sidste Skud på en rodgnavet Stamme, idet både han og hans Brødre gennem deres mange Børn efterlod sig en blomstrende Efterslægt, der aldeles ikke var degenereret og ubetydelig."
--------------------------------------------------------------------------------Følgende kilde(r) er også benyttet:
--------------------------------------------------------------------------------
Kilde: "Jens Raunkjaer Graungård, Parkvej 63, 4140 Borup", på den nu ophørte hjemmeside "www.jensg-family.dk".
Kilde: Åse Beyer Clausen - Slægten Anders Clausen Nielsen.
Kilde: Jens Villy Skram Ågesen.
--------------------------------------------------------------------------------Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------
Bemærk at de her anførte Aner fremgår af et arveafkald i Lø Hrds. tingbog 1635, og dermed dokumenteret som de rigtige.
"En god og gudfrygtig Dannekvinde".
--------------------------------------------------------------------------------Følgende kilde(r) er også benyttet:
--------------------------------------------------------------------------------
Kilde: "Jens Raunkjaer Graungård, Parkvej 63, 4140 Borup", på den nu ophørte hjemmeside "www.jensg-family.dk".
Kilde: Åse Beyer Clausen - Slægten Anders Clausen Nielsen.
Kilde: Jens Villy Skram Ågesen.
--------------------------------------------------------------------------------Oplysninger findes i følgende:
-----------------------------------------------