Johan Lorentz Castenschiold til Knabstrup
Castenschiold eller Castenskiold er en dansk brevadelsslægt. Slægtens medlemmer er kendt som godsejere, embedsmænd, officerer og for tjeneste ved hoffet. Slægten har i flere generationer stået kongehuset nær.
Slægtens stamfader Jørgen Carstensen, af sønderjysk herkomst, var plantageejer på Sankt Thomas. Hans søn Johan Lorentz Carstens eller Castens (1705-1747), der som plantageejer på Sankt Thomas havde tjent en betydelig formue, købte Knabstrup 1745 og blev 12. marts samme år optaget i den danske adel med navnet Castenschiold.
Han efterlod 3 sønner: Kammerherre Carl Adolph Castenschiold til Knabstrup og Hagestedgård (1740-1820), generalmajor Jørgen Frederik Castenschiold til Hørbygård og Frederikshald (l741-1819) og general Joachim Melchior Holten Castenschiold til Borreby; fra disse stammer henholdsvis den "ældre" linje, linjen Grevenkop-Castenskiold og den "yngre" linje.
Den ældste af de tre brødre var bl.a. fader til generalmajor af rytteriet Christian Ludvig Castenschiold til Hagestedgård (1782-1865), der havde sønnerne overpostmester i København, gehejmeetatsråd Theodor Christian Castenschiold (1814-83), general Gustav Castenskiold (1815-1886), generalmajor, kammerherre Hendrik Castenschiold (1818-1908), der som rytterofficer deltog i begge krige, og gehejmekonferensråd, ordensskatmester Ludvig Castenskiold (1823-1905). Den sidste deltog som husarløjtnant i et dristigt angreb på fjenden i slaget ved Kolding 1849 og var senere med ved Fredericia og Isted, 1866 blev han som ritmester stillet à la suite og udnævntes samme år til tjenstgørende kammerherre hos dronning Louise, hvis hofchef han blev 1879. Efter dronningens død var han tjenstgørende kammerherre hos kong Christian IX. Hans yngste søn, kammerjunker Ludvig Helmuth Frederik Holger Castenskiold (1873-1957), som havde ægtet besidderinden af det for stamhuset Tirsbæk substituerede Ny Tirsbæk'ske Fideikommis, tillige af det for Stamhuset Lønborggård substituerede fideikommis, frøken Carla Benzon-Bull, fik ved bevilling af 30. maj 1900 tilladelse til at føre navnet Castenschiold-Benzon og det Benzon'ske våben i forbindelse med sit eget. Flere medlemmer af denne linje forandrede ifølge patent af 4. februar 1871 navnet til Castenskiold.
Stamfaderen for den yngre linje, general Joachim Melchior Holten Castenschiold, havde to sønner, den dygtige stiftamtmand, kammerherre Johan Carl Thuerecht Castenschiold (1787-1844) og generalmajor, chef for 2. Kavaleribrigade, kammerherre Henrik Gisbert Castenschiold (1783-1856), der var farfader til helten fra 2. Skanse, kammerherre Carl Vilhelm Behagen Castenschiold, hvis brodersøn var generalmajor, generalinspektør for rytteriet Holten Frederik Castenschiold (1865-1950).
Ovennævnte generalmajor Jørgen Frederik Castenschiold, der ægtede Johanne Vilhelmine Grevenkop (1745-1821), var bl.a. fader til oberstløjtnant, kammerherre Casper Holten Castenschiold til Store og Lille Frederikslund (1780-1854), som ved patent af 5. maj 1826 fik tilladelse til at kalde sig Grevencop-Castenschiold og føre sin moders våben i forbindelse med sit eget; hans efterkommere antog ved patent af 2. marts 1871 navnet Grevenkop-Castenskiold. Hans ældste søn var major, kammerherre, landstingsmand Jørgen Henrik Johannes Grevenkop-Castenskiold (1804-1874), som arvede godserne. En anden søn var legationssekretær, kammerherre Joachim Melchior Grevenkop-Castenskiold (1807-1878), som var fader til overhofmesterinde hos Dronning Alexandrine, stiftsdame, frk. Louise Grevenkop-Castenskiold (1853-1935), ministerresident ved det nederlandske, det belgiske og det luxembourgske hof, kammerherre Johan Vilhelm Grevenkop-Castenskiold (1855-1915), der ved 1. verdenskrigs begyndelse 1914 med megen dygtighed varetog sit lands interesser, og til gesandt ved det storbritanniske hof, kammerherre Henrik Grevenkop-Castenskiold (1862-1921).
Wikipedia