Ingerd Pedersdatter af PedersBorg
Født: Omkr 1120
Ægteskab (1): Ukendt
Ægteskab (2): Vogn Nn
Ægteskab (3): Arnulf Folkason
Ægteskab (4): Vogn N.N.
Brennes bemærkninger side 252 i bogen "Nachkommen Gorms des alten"
Kildeforklaring se nederest.Folkes søn Arnulf opholdt sig vel kortvarigt i Flandern i 1127-1128 på grund af sine arvemæssige krav der, og man har selvfølgelig i første linie måttet søge efter hans forældre i hjemegnen.
Navnet Arnold/Arnulf er sammensat af Arn = Adler (nordisk ørn) og Wolf(nordisk ulv (Ulf)), og kunne være ændret til en nordisk kortform Ulf. I Sverige er det dog ikke muligt så tidligt (før 1160) at fastlå en passende Ulf (eller Arnulf). I Danmark træder der derimod på den tid en Arnulfus imøde (DGP I,1520-26), som også indtager en stilling der gør, at man ikke kan lade ham ude af betragtning.SRS I: 1,83 nævner 1164 en "Ulf Jarl galla" (?Ulv fra Frankrig). Hvorvidt han er identisk med den i 5.VIII. 1169 nævnte Comes Ulf dux regni (fyrstelig person?), er det ikke muligt at afgøre. Den sidste kunne imidlertid være identisk med den ridder Ulf Ingerdsen (eller Vagnsen), halvbroder til hertug Karl (Ulfsson) i Sverige, så meget desto mere som at denne tilhørte slægten Hvide/Galen (også skrevet Gallen).
Den her nævnte Ulf behøver dog ikke nødvendigvis at komme på tale som værende identisk med Arnulf (Ulf), derimodfindes i DBL XXIV, 456 (og yderligere kilder) en kgl. dansk råd Ulf, også Riber-Ulf (Ulf Ripensis) nævnt, som høres i forbindelse med posten som høvedsmand i Ribe.
Det berettes, at "Ulf udviste stor tapperhed på kong Svends side, men ikke ville bøje sig for serjherrerne ved besejringen af Svend ved Knud (III) Magnusson af Danmark ved Viborg i 1151, og derfor blev sendt som fange til Knuds svigerfar, kong Sverker I i Sverige, død 1156, imidlertid vendt tilbage til Danmark, var bannerfører I Svends hær ved Grathe Hede i 1157 og blev fanget påny. Esbern Snare ville skåne ham, men Knuds mænd dræbte ham".
Det formodes, at Esbern Snare ville skåne ham fordi han er søn af den svenske jarl Folke, og at Esbern Snare således var beslægtet med ham. I SRD IV, ad 546, tavle II, findes nemlig (uden angivelse af årstal) "Ulfo, ut creditur Comes Svegiæ, Queritur an Legifer Werendiæ"; sammesteds IV, 204 bliver han uden angivelse af årstal nævnt som Arnulphus Danus. Han er tilsyneladende begravet i Sorø (SRD IV, 554).Da Ulfs søn Karl bliver betegnet som hertug i Sverige, burde således Ulfs far have været denne (Arn)ulf, jarl Folkes søn (se bemærkningerne ved faderen Folke Digre). Hertug Karl af Sverige må være født omkring år 1150 - hans halvsøster omkring 1160 og derefter. Han bærer navn efter broderen til sin fædrene bedstemor, grev Karl af Flandern.
I den i 1597 trykte (upaginerede) MPA hedder det, efter at talen har været om Inger Pedersdatter og Ulf, "Carolus bleff en veldig herre och en hertudgudi Sverrig".Man finder ifølge overleveringen, fornavnene Karl og Ulf. Gennem døtre kommer disse fornavne til kendte svenske adelsfamilier (Sparre af Tofta, Ulvåsaætten m. fl.). - At Ulf Fase i Hakonarsaga bliver betegnet som Folkunge, er berettiget når han nedstammer fra Folke Digre, som åbenbart var dens forfatter bekendt. Dertil kommer, at Ulf Fase tydeligt stræbte efter magten i konkurrence med Birger jarl, hvilket var berettiget gennem hans arveret.
Tidsrummet omkring 1100-1200 er "heraldikkens fødselstid", og man kan derfor næppe slutte noget om slægtskab på baggrund af anvendelsen af segl. En og samme person benytter påviseligt forskellige segl, og hele familiekredse benytter det samme våben uden skelen til agnatisk eller kognatisk slægtsskab. Før 1200 kan man i Norden ikke tale om slægtsvåben. For Arnulf fra Flandern alias Ulf, død 1157, kender vi intet våben, derimod viser MPA efter skjoldefrisen i Sorø kirke (DKS), i hvilken flere fejl er opstået ved ukendsskab i forbindelse med restaureringsarbejder, våbnet for hans formodede søn, hertug Karl af Sverige afbildedet, nemlig et vognhjul.
Dette burde skyldes en misforståelse, idet et våben med et vognhjul tilskrives hans halvbror. Hans far hed Vagn (Vogn) således at det drejer sig om et talende våben, som er ankommet med børnene af Vagn og Ingrid Pedersdatter, og således er blevet tilskrevet halvbroderen Karl. Karls efterkommere beseglede sig med dels med en løve og dels med en tilbageskuende ulv, og det interessante er, at Esbern Snares svigersønner, de den samme slægtskreds tilhørende Peder Strangesen og Anders Grosen - stamfader til slægten Ulfeldt - netop benyttede et slægtsvåben bestående af halv ørn, halv ulf (Arnulf).Kildeforklaring:
DBL = Dansk biografisk leksikon
DGB = Danmarks gamle personnavne af G. Knudsen, M. Kristensen og R. Hornby København 1936-61
DKS = Danmarks kirker, Sorø Amt, københavn 1936
MPA = Morten Pedersen, Biscops Absalons oc her Esbern Snaris herrekomst og Adelige stamme, København 1589
SRD = Scriptores Renum Danicarum medii ævi I-IX, København 1782-1828
SRS = Scriptores Renum Svecicarum medii ævi I-III, Uppsala 1818-76
Begivenheder i hans liv:
• Beskæftigelse: Høvding, Kongeligt Råd.
• Kaldenavn: Riber Ulf.
• Kilde. Nachkommen Gorms des Alten, Brenner, side 7 nr 91
......
Brennes bemærkninger side 252 i bogen "Nachkommen Gorms des alten"
Kildeforklaring se nederst.Folkes søn Arnulf opholdt sig vel kortvarigt i Flandern i 1127-1128 på grund af sine arvemæssige krav der, og man har selvfølgelig i første linie måttet søge efter hans forældre i hjemegnen.
Navnet Arnold/Arnulf er sammensat af Arn = Adler (nordisk ørn) og Wolf(nordisk ulv (Ulf)), og kunne være ændret til en nordisk kortform Ulf. I Sverige er det dog ikke muligt så tidligt (før 1160) at fastlå en passende Ulf (eller Arnulf). I Danmark træder der derimod på den tid en Arnulfus imøde (DGP I,1520-26), som også indtager en stilling der gør, at man ikke kan lade ham ude af betragtning.SRS I: 1,83 nævner 1164 en "Ulf Jarl galla" (?Ulv fra Frankrig). Hvorvidt han er identisk med den i 5.VIII. 1169 nævnte Comes Ulf dux regni (fyrstelig person?), er det ikke muligt at afgøre. Den sidste kunne imidlertid være identisk med den ridder Ulf Ingerdsen (eller Vagnsen), halvbroder til hertug Karl (Ulfsson) i Sverige, så meget desto mere som at denne tilhørte slægten Hvide/Galen (også skrevet Gallen).
Den her nævnte Ulf behøver dog ikke nødvendigvis at komme på tale som værende identisk med Arnulf (Ulf), derimodfindes i DBL XXIV, 456 (og yderligere kilder) en kgl. dansk råd Ulf, også Riber-Ulf (Ulf Ripensis) nævnt, som høres i forbindelse med posten som høvedsmand i Ribe.
Det berettes, at "Ulf udviste stor tapperhed på kong Svends side, men ikke ville bøje sig for serjherrerne ved besejringen af Svend ved Knud (III) Magnusson af Danmark ved Viborg i 1151, og derfor blev sendt som fange til Knuds svigerfar, kong Sverker I i Sverige, død 1156, imidlertid vendt tilbage til Danmark, var bannerfører I Svends hær ved Grathe Hede i 1157 og blev fanget påny. Esbern Snare ville skåne ham, men Knuds mænd dræbte ham".
Det formodes, at Esbern Snare ville skåne ham fordi han er søn af den svenske jarl Folke, og at Esbern Snare således var beslægtet med ham. I SRD IV, ad 546, tavle II, findes nemlig (uden angivelse af årstal) "Ulfo, ut creditur Comes Svegiæ, Queritur an Legifer Werendiæ"; sammesteds IV, 204 bliver han uden angivelse af årstal nævnt som Arnulphus Danus. Han er tilsyneladende begravet i Sorø (SRD IV, 554).Da Ulfs søn Karl bliver betegnet som hertug i Sverige, burde således Ulfs far have været denne (Arn)ulf, jarl Folkes søn (se bemærkningerne ved faderen Folke Digre). Hertug Karl af Sverige må være født omkring år 1150 - hans halvsøster omkring 1160 og derefter. Han bærer navn efter broderen til sin fædrene bedstemor, grev Karl af Flandern.
I den i 1597 trykte (upaginerede) MPA hedder det, efter at talen har været om Inger Pedersdatter og Ulf, "Carolus bleff en veldig herre och en hertudgudi Sverrig".Man finder ifølge overleveringen, fornavnene Karl og Ulf. Gennem døtre kommer disse fornavne til kendte svenske adelsfamilier (Sparre af Tofta, Ulvåsaætten m. fl.). - At Ulf Fase i Hakonarsaga bliver betegnet som Folkunge, er berettiget når han nedstammer fra Folke Digre, som åbenbart var dens forfatter bekendt. Dertil kommer, at Ulf Fase tydeligt stræbte efter magten i konkurrence med Birger jarl, hvilket var berettiget gennem hans arveret.
Tidsrummet omkring 1100-1200 er "heraldikkens fødselstid", og man kan derfor næppe slutte noget om slægtskab på baggrund af anvendelsen af segl. En og samme person benytter påviseligt forskellige segl, og hele familiekredse benytter det samme våben uden skelen til agnatisk eller kognatisk slægtsskab. Før 1200 kan man i Norden ikke tale om slægtsvåben. For Arnulf fra Flandern alias Ulf, død 1157, kender vi intet våben, derimod viser MPA efter skjoldefrisen i Sorø kirke (DKS), i hvilken flere fejl er opstået ved ukendsskab i forbindelse med restaureringsarbejder, våbnet for hans formodede søn, hertug Karl af Sverige afbildedet, nemlig et vognhjul.
Dette burde skyldes en misforståelse, idet et våben med et vognhjul tilskrives hans halvbror. Hans far hed Vagn (Vogn) således at det drejer sig om et talende våben, som er ankommet med børnene af Vagn og Ingrid Pedersdatter, og således er blevet tilskrevet halvbroderen Karl. Karls efterkommere beseglede sig med dels med en løve og dels med en tilbageskuende ulv, og det interessante er, at Esbern Snares svigersønner, de den samme slægtskreds tilhørende Peder Strangesen og Anders Grosen - stamfader til slægten Ulfeldt - netop benyttede et slægtsvåben bestående af halv ørn, halv ulf (Arnulf).Kildeforklaring:
DBL = Dansk biografisk leksikon
DGB = Danmarks gamle personnavne af G. Knudsen, M. Kristensen og R. Hornby København 1936-61
DKS = Danmarks kirker, Sorø Amt, københavn 1936
MPA = Morten Pedersen, Biscops Absalons oc her Esbern Snaris herrekomst og Adelige stamme, København 1589
SRD = Scriptores Renum Danicarum medii ævi I-IX, København 1782-1828
SRS = Scriptores Renum Svecicarum medii ævi I-III, Uppsala 1818-76
Ingerd Pedersdatter af PedersBorg
Født: Omkr 1120
Ægteskab (1): Ukendt
Ægteskab (2): Vogn Nn
Ægteskab (3): Arnulf Folkason
Ægteskab (4): Vogn N.N.
• Kilde. Nachkommen Gorms des Alten, Brenner, side 6 nr 71
.....
Brennes bemærkninger side 250, nr 71 i bogen "Nachkommen Gorms des alten""Saxo Grammaticus beretter, at Folke var en betydningsfuld person, som uden tvivl måtte være af fyrstelig herkomst.
I en lille artikel (BF,1-7) har jeg i 1959 gjort opmærksom på muligheden af en fransk herkomst for Folke og at han kan være identisk med Foulques (Fulco) de Beaumont, Vicomte de Montrevault. Denne optræder dokumenteret sammen med sin far i Frankrig 27.VI.1086, men forsvinder derefter fra de derværende kilder (BKG,14-15; VAN I,304-05). Tilsyneladende er Foulques de Beaumont født omkring 1065/70, altså på samme tid, hvor den svenske jarl Folke må være født, idet denne giftede sig omkring 1100/05 med (den formodentlige ældste) datter af den i 1086 danske konge Knud den Hellige. Kong Knud ægtede ca. 1081 Adele af Flandern, og deraf følger, at de tre børn, som vi har kendskab til er født omkring 1082-86. Ifølge Saxo skal de to døtre være draget til Sverige, medens sønnen Karl, som stadig var et spædbarn ved faderens død, skal være kommet med moderen til Flandern.
Flytningen til Flandern støtter mit skøn om Fokes herkomst fra det samme område, og dertil kommer, at Foulques de Beaumont havde en bror ved navn Burchart (Burghart), svensk Birger (Byrgher), medens Birger Brosa's tilnavn tilsyneladende er en benævnelse for ægtefællen til hans oldemor \endash Roger Bursa (Borsa).
Saxo siger videre (SGD I, 328) at Folke med Ingeborg havde sønnerne Knud og Bengt, tilsyneladende opkaldt efter moderens bedstefar og dennes bror Bengt. Ejendommeligt nok ved Saxo intet om sønnen Arnold (Arnulf), skønt denne alene er dokumenteret (aktstykke Nr. 433 i arkivet i Brügge, hvor han er nævnt som nevø af sin morbror grev Karl \endash Arnoldus nepos comitis) \endash Professor Brandenburg nævner i BKG, 45 en "Holmgeyer den Ældre som Arnulfs søn. Hvorledes han kommer dertil, står ikke fast."
Kildeforklaring:
BF = S. Otto Brenner, Var folkungarna av fransk härkomst ? Arkiv for Svensk slægtsforskning, Malmø 1959
BKG = Erich Brandenburg, Die Nackkommen Karls des Grossen, Leipzig 1935
SGD = Saxonis Gesta Danorum I-II, København 1931-57
VAN = Léon Vanderkindere, La Formation territoriale des principautés des belges en moyen age, Bruxelles 1902
Brennes bemærkninger side 254, nr 92-93 i bogen "Nachkommen Gorms des alten"Folke og Ingegerd havde ifølge Saxo Grammaticus (SGD I. 328) sønnerne Bengt Snivel og Knud, af hvilke den første fortsatte stammen. K.H. Karlssons grundlæggende studie (SAT I, 216-34) om Folkungerne 1888 viser dette, samt senere forskning , SPT LXV, 346; SVT XXXVIII, 203-12; ST II, 117-44; SCAN VIII, 210-42 m.fl. og sluttelig har vi prof. Sten Carlssons sammenfattende og værdifulde arbejde: Folkungerne, en slægtkonfederation (SPT LI, 73-105; med stamtavler og indgående kildehenvisninger).
Begrebet Folkunger forklares bedst af Sten Carlsson i SPT LI, 73-79; Det omfatter efterkommerne af Folke Digre \endash både agnatisk og kognatisk \endash også når Birger Jarl i tidlige kilder bliver fremstillet som en dødsfjende af Folkungerne. Som Carlsson viser, blev kongehuset, d.v.s. Birger Jarls slægt, ikke anset for at tilhøre Folkungerne af deres modstandere.
I ST II, 117-44 har Christopher v. Warnstedt bragt en artikel om Folkungerne, hvor han ganske vist kommer med nye udlægninger, men ikke med nogen konklusion. Han fører stamlinie (stamtavle samme sted, 140) \endash hvor han har udelukket Birger Brosa og Magnus Minnesköld og deres efterkommere og har placeret andre medlemmer anderledes \endash tilbage til Ulf Jarl, -1164-68-, som efter ham skulle være fader til Folke Jarl, død 1210. Blandt dennes børn optræder så jarl Karl Døve og ridder Holmger. Til familien hører endvidere iflg. v. W. Sigvard Jarl, -(1160)-, fader til en Ingeborg. v. Warnstedts betragtninger har man ignoreret.
SAT = Svenska Autografsällskapets Tidsskrift I-II, Stockholm 1888-97
SCAN = Scandia, Tidskrift for historisk forskning, Stockholm 1928-58
SPT = Personhistorisk Tidskrift, Stockholm 1899-1960
ST = Slägthistorisk Tidskrift, Lidköping, 1949-51
SVT = Svensk Tidsskrift, Stockholm 1911-59
Uddannet på Busstrup Efterskole og blev uddannet rørsmed. Har i flere år været salgskonsulent.
Josefine Katrine Lunderup Krogsgaard
Som15-årige blev Josefine Lynderup Krogsgaard på en tur til København "opdaget" af modelbureauet Unique Models, og spås nu en international modelkarriere. Hun er opvokset på en bondegård i Grindsted i Nordjylland.
FT 1801 bosiddende i Gærum, Horns Herred, Hjørring, i Lybershøj. Er Husbonde Bonde og gårdbeboer.
FT 1801 bosiddende i Gærum, Horns Herred, Hjørring, i Lybershøj.
Frederik Christian Adam Moltke af Bregentved
Død i ulykke på skiferie i Japan.